mandag den 12. november 2018

Fugleflugtstid

Tusmørkedage

De seneste ugers tusmørkedage er ikke lige sagen for fuglefotografen, men når der så kommer et sjældent hul i skylaget, er det med at komme af sted.

Det er ikke stor kunst, men gode stemninger - ikke mindst af viberne, der netop nu er ved at samle sig til efterårstrækket og turen til varmere himmelstrøg. Men viben er også en såkaldt vejrfugl, der i milde vintre sagtens kan klare sig i Danmark og derfor først trækker væk, når det bliver rigtig koldt. Så hvem ved? Måske bliver viberne her julen over...?

Her er lidt fugle fra den seneste uges tid...




lørdag den 10. november 2018

Helge Ingstad

Den norske sysselmand i Nordøstgrønland

Fregatten KNM Helge Indstad på grunden. Fregatten er opkaldt efter
 den norske polarforsker og eventyrer Helge Ingstad, der var
 sysselmand i Nordøstgrønland under
den norske besættelse 1931-33. Foto: Kystverket

Ulykken lukkede Stureterminalen ved Bergen,
 der distribuerer olie og gas for en halv milliard kroner
i døgnet. Foto: Kystverket
Forleden var den norske fregat KNM Helge Ingstad tæt på at forlise efter at have sejlet ind foran en supertanker nord for Bergen. Den tre milliarder dyre og 137 meter lange fregat blev grundsat i skærgården - og nu foregår der en omfattende redningsaktion for at redde det dyre skib.

Skibet er opkaldt efter den norske eventyrer og polarforsker Helge Ingstad, der også er en del af Grønlands historie. Han var nemlig sysselmand (guvernør, rigsbefuldmægtiget, landshøvding) i Nordøstgrønland (Eirik Raudes Land på norsk) under den norske besættelse af området 1931-33.

Helge Ingstad. Foto: NBL
Den 27. juni 1931 blev det norske flag hejst på fangstationen Myggebugten (Myggbukta) syd for Daneborg, hvor Sirius-patruljen nu holder til, af fangstmændene Hallvard Devold, Thor Halle, Eilif Herdal, Søren Richter og Ingvald Strøm. Området nord for Scoresbysund blev proklameret norsk. Det skete vistnok på privat initiativ, men den norske regering bakkede op og udnævnte Helge Ingstad til Sysselmand i Eirik Raudes Land.

Ingstad opholdt sig på det tidspunkt i Norge og kom først til Nordøstgrønland året efter og overvintrede i Antarctichavn (mellem Myggebugten og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) vinteren 1932-33 sammen med sin fem mand store stab. Med båd og hundespand besøgte de fangstmænd og "sørgede for lov og orden" i det besatte område.

Besættelsen endte den 5. april 1933, hvor den Internationale Domstol i Haag kendte okkupationen ulovlig og stadfæstede dansk suverænitet over hele Grønland, hvorefter Ingstad og hans stab måtte vende tilbage til Norge, hvor han blev sysselmand på Svalbard.

Helge Ingstad, der er født 30. december 1899, var uddannet jurist og arbejdede i nogle år som selvstændig advokat, men drog i 1926 på et fire års ophold som pelsjæger ved Hudson Bay i Canada. Her skrev han bogen "Pelsjægerliv". Senere skrev han også bogen "Øst for den store bræ" om tiden i Nordøstgrønland.

Karrieren som sysselmand og administrator sluttede endegyldigt i 1935, og han kastede sig over polarforskningen på fuld tid, når vi ser bort fra krigsårene, hvor han arbejdede for Røde Kors. Mest kendt i den store sammenhæng er han for opdagelsen af vikingebopladsen L'Anse aux Meadows på Newfoundland. Opdagelsen blev det endegyldige bevis på, at vikingerne var de første europæere i Nordamerika - lang tid før Columbus.

Mindeplade for Helge Ingstad i Antactichavn.
 Foto: Wikipedia
Helge Ingstad døde i 2001 og er den sidste af de store norske polarhelte, som alle skolebørn i Norge lærer om og lærer at beundre. Derfor var Helge Ingstad også det naturlige navn til en af de fem fregatter, som den norske marine tog i brug for en halv snes år siden. De øvrige fregatter hedder Fridjof Nansen, Roald Amundsen, Otto Sverdrup og Thor Heyerdahl.

onsdag den 7. november 2018

Paradisæblevej på Øland

Anders And i Nordjylland

"Milde milevandring!" Anders And kommer til Nordjylland.
Foto: AA45/Egmont

Lige over for min lille parcel på Nørremarksvej på Øland ligger der en lille grusvej, som fører ned til en ejendom på Østerbyvej.

Vejen har ikke noget navn, men jeg har altid kaldt den Paradisæblevej, fordi der på den ene side står en række paradisæblebuske. Kælenavnet er selvfølgelig skabt med kærlig reference til Anders And, der som bekendt bor på Paradisvej 111 i Andeby.

Paradisæblevej på Øland.
Ved nærmere eftertanke er det nok en fejl, at jeg aldrig har foreslået Jammerbugt kommune at gøre Paradisæblevej til grusvejens officielle navn. Det ville være en flot cadeau til den populære and, der i denne uge gæster Nordjylland - og hvem ved; måske kunne vi endda have været så heldige, at vi havde fået en lille plads i den historie, som bærer ugens Anders And-blad?

UAKK...Det skal nok ende galt...
Foto: AA45/Egmont
Kort fortalt er historien i følge Egmonts pressemeddelelse, at Anders And sikkerhedslander i Aalborg Lufthavn på grund af teknik på vej hjem fra charterferien. På Hjallerup marked køber han og ungerne et skattekort. Med skattekortet i hånden og med Grønspættebogen som guide tager de rundt i Nordjylland til blandt andet Klitmøller og Skagen for at lede efter skatten. Historien hedder "På skattejagt i Vendsyssel", uagtet at Klitmøller ligger i Thy.

Det er en sjov og tiltalende ide at sende Anders And til vores dejlige landsdel og i øvrigt et godt pr-stunt, der har sikret den koleriske and solid omtale i medierne - de lokale især, forstås.

Normalt falder jeg ikke for let gennemskuelig pr, men i det konkrete tilfælde vil jeg nu gøre en undtagelse. Når bladet udkommer torsdag morgen, skal jeg helt sikkert tidligt på tanken og sikre mig et eksemplar - og som undskyldning kan bilen jo få en tiltrængt vask i dagens an(d)ledning.

Jeg har altid været vild med Anders And. I min barndom abonnerede jeg ligefrem på bladet, der på toppen i 1972 blev solgt i et ugentligt oplag på 220.000. Måske fordi både jeg og andre danskere kan se sig selv i den koleriske and, der med stor energi og lidet held udlever sine mange gode ideer.

Anders And har haft stor indflydelse på min generations sprog. Udtryk som "kinamands chance" og "milde mammon" er faste elementer i vort fælles vokabolarium. Gode gamle ord som kålhøgen (Fru Kålhøgen er en bifigur) og knarvorn (Knarvorn er Anders' nabo) bliver holdt i live af tegneserien.

I gamle dage i 70'erne var kritikken af Anders And massiv fra det marxistiske klerasi - og kulturradikale pædagoger i hønsestrik diskuterede alvorligt i den sort-hvide TV-avis tegneseriernes skadelige indflydelse på den opvoksende ungdom.Heldigvis delte mine forældre ikke denne opfattelse - og blade som Anders And, Fart og Tempo, Tintin, Asterix og Basserne er solide bidrag til, at jeg er den person, jeg er.

Så jeg glæder mig til torsdag morgen og det nye nummer af Anders And. Og så vil jeg tage mig sammen og skrive til kommunen, så Paradisæblevej kan blive et officielt navn.

mandag den 5. november 2018

Noget om rundkørsler

Trafikalt set

Fiskerbyp Kaajallattariaa
Efter tre års (antagelig meget grundigt) udvalgsarbejde har Sted- og vejnavneudvalget i den grønlandske hovedstadskommune, Kommuneqarfik Sermersooq, besluttet at navngive Nuuks 11 rundkørsler.

Baggrunden var en principbeslutning i kommunalbestyrelsen allerede i 2015. Efterfølgende er borgerne blevet inddraget, og udvalget har også måttet bruge energi på at fastslå, hvad en rundkørsel hedder på grønlansk. Udvalget endte på ordet Kaajallattariaq frem for Nerngallak, meddeler avisen Sermitsiaq.

Sted- og vejnavneudvalget har også foranstaltet en afstemning blandt interesserede borgere. 41 procent fandt det mest naturligt at navngive rundkørslerne efter deres placering, hvilket stadfæster almindelig dagligdags tale i den lille hovedstad.

Nu kan man mene, at denne begivenhed næppe er omtalen værd her på bloggen, men rundkørsler har været en del af mit arbejdsliv i de 12 år, jeg var informationschef i den gamle Nuup Kommunea - og jeg vil derfor alligevel vove et øje og fortælle lidt mere om Nuuks rundkørsler.

Allerførst bliver vi nødt til at se lidt på den færdselsretlige tilstand i Grønland. Den første grønlandske færdselslov kom i 1966. Inden da var forholdene reguleret i de kommunale politivedtægter.

Mit grønlandske kørekort.
Den grønlandske færdselslov blev revideret i 1992, hvor der blandt andet blev indført en bestemmelse om, at man som fastboende i Grønland skulle have grønlandsk kørekort - og altså ikke kunne nøjes med det danske. Bortset herfra var der ikke taget særlige hensyn til de grønlandske forhold, og færdselsloven indeholdt ikke bestemmelser om for eksempel snescootere. Bemærkelsesværdigt var også, at blandt andet reglen om tvungen brug af sikkerhedssele ikke blev indført i Grønland. Baggrunden herfor var et skøn fra justitsministeriets side, da den generelle hastighedsgrænse i Grønland dengang var 40 km/t.

Tæt trafik i den grønlandske hovedstad.
En af de store ændringer i perioden 66-92 var indførelsen af hajtænder og en ændring af reglerne for rundkørsler til de regler, vi kender i dag, hvor man skal holde tilbage for trafikken inde i rundkørslen. Det førte som bekendt til, at rundkørslerne i Danmark skød op som paddehatte - og også i Nuuk fattede man interesse for denne regulering af trafikken i større kryds.

Den første rundkørsel i byen ligger i forstaden Nuussuaq (nummer 5 på nedenstående kort) og blev anlagt i begyndelsen af 90'erne - jeg erindrer ikke hvornår nøjagtigt - kort før jeg kom til byen i begyndelsen af 1995.

Rundkørslen blev længe en udfordring, fordi de lokale bilister simpelthen ikke kendte reglerne for at køre i en rundkørsel. Stort set hver morgen gik trafikken mellem Nuussuaq og Nuuk i stå i rundkørslen. Det stod på i flere år.

På et tidspunkt endte sagen på informationschefens skrivebord - og vi forsøgte at skrive os ud af sagen med annoncer i ugeavisen og indslag i lokalradioen og -TV. Det skete i et tæt samarbejde med politiet, der barslede med en ide om en større aktion, hvor politiskole-eleverne skulle udstationeres i rundkørslen en morgen og simpelthen tage en snak med de usikre bilister. Ikke noget med bøder, bål og brand, men simpelthen vejledning og god service fra ordensmagten.

Det var en god ide, og den blev sat i værk en morgen. Resultatet var mildest talt nedslående - for nu ikke at kalde det en gedigen fiasko, for det viste sig, at på trods af en grundig briefing, var politieleverne også usikre på reglerne - og vejledningen medførte åbentlyst endnu mere forvirring og kaos. Jeg husker det stadig. Jeg var stået tidligt op for at fotografere det gode initiativ - og aftalen var, at jeg efterfølgende skulle deltage i en debriefing på politistationen. Da jeg kom ind i mødelokalet, var der en ledende politimand, der hvæsede: - Det her skriver du fandeme ikke noget om!

Tiden gik - og efterhånden fik bilisterne det lært. Men der var fortsat udfordringer i trafikken, for før 1992-færdselsloven med hajtænderne og de danske vigepligtsregler, brugte man i Grønland generelt den almindelige højrevigepligt, så uanset vejenes størrelse holdt man generelt tilbage for al trafik fra veje til højre.

Før der blev rundkørsel...
Det gav specielt gnidninger i et kryds, hvor 400-vejen, Nuussuaq-vejen og Sipisaq Kujalleq (passet) mødes i udkanten af Nuuk. Krydset var i 1996 blevet bygget om til et T-kryds med både helleanlæg og hajtænder, så Nuussuaq-vejen og 400-vejen blev den gennemgående vej. Men mange bilister glemte at se til venstre, når de kom fra passet, fordi højrevigepligten fortsat sad i blodet. Det kostede i øvrigt også kommunen en bil (min daværende tjenestebil - en Toyota Tercel), da en nyansat medarbejder fra kysten på en af sine første arbejdsdage drønede ud i T-krydset uden at se til venstre.

Senere i forbindelse med anlæggelsen af Issortarfimmut blev dette kryds derfor også lavet til en rundkørsel.Så rundkørslerne var kommet for at blive - og er i dag et velkendt og velfungerende indslag i trafikken i Nuuk. På nuværende tidspunkt er der 11 rundkørsler i Nuuk-området, der består af bydelene Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput - og rundkørslerne ligger som perler på en snor på den efterhånden ti kilometer lange køretur fra den ene ende til den anden i det ellers forholdsvist lille bysamfund.

Lysreguleringen ved Hotel Hans Egede kan
anes i billedets nederste højre hjørne.
Nu vi er i gang, vil jeg lige omtale lysreguleringerne i Nuuk. I mange år var der kun en, og den betjente en fodgængerovergang i Nuuk downtown ud for Hotel Hans Egede. Det var ikke et kryds, men lysreguleringen sikrede en nogenlunde civiliseret adskillelse af den gående og kørende trafik på det meget befærdede sted.

Det første rigtige lyskryds kom i 2003 i krydset Rinksvej-Aqqusinersuaq. Et par dage efter indvielsen var jeg til møde i Oslo med mine nordiske hovedstadskolleger - og jeg husker endnu latteren og forbløffelsen, da jeg fortalte om denne begivenhed. Men også lyskrydsene er kommet for at blive - og efter at jeg flyttede fra Nuuk i 2007, er der da kommet yderligere et par stykker i centrum.

I Nuuk var der 1. januar 2018 indregistreret i alt 5.171 motorkøretøjer. Jeg har ikke kunnet finde tallet fra 1995, hvor jeg som sagt flyttede til Nuuk, men sammenholdt med tallene fra Grønland som helhed, er der nok tale om en fordobling i perioden frem til nu.

Det skal også lige med, at færdselsloven fra 1992 blev erstattet af en ny i 2008, hvor promillekørslen blev afskaffet, hvor det blev påbudt at bruge sikkerhedssele og der blev forbud mod at tale i mobiltelefon under kørslen. Den nye færdselslov regulerer også kørsel med snescootere, ligesom der blevet krav om ansvarsforsikring og registrering af snescootere og ATV'er.

Her er de 11 rundkørsler:

Artiklen er en kladde, som trænger til en kærlig redigering - og sikkert også er al for lang. Men jeg fik lyst til at bidrage lidt til Nuuks lokalhistorie... Kommentarer modtages gerne.

søndag den 4. november 2018

Stilleben

Vernissage

Det sker ikke så ofte længere, at jeg går til ferniseringer, men når det nu sker i Gjøl og jeg var inviteret af kunstneren selv - og jeg i øvrigt havde tid til det - skulle det alligevel have en chance.

Det var en af mine gamle kolleger fra de glade dage i reklamebranchen - Danny Heinricht - der lørdag eftermiddag både fejrede åbningen af Kunstlade Gjøl med en udstilling af egne billeder og udgivelsen af digtsamlingen "Lyde høres bedst i stilhed".

Det foregik med fuld jazzmusik, vin i glassene, pølse og ost - og så en masse god snak med spændende mennesker. Det var hyggeligt og afslappet. Så afslappet at jeg dårligt nok fik set kunsten, men nu er der jo ikke langt til Gjøl - i følge Nordjyske landsdelens svar på Gentofte - så jeg kan jo altid komme forbi en anden god gang. Og under alle omstændigheder inspirerede de kunstneriske omgivelser mig til fotoet øverst - sådan lidt meta-kunst.

Snakken gik som sagt. Det skyldtes ikke mindst, at jeg mødte en anden gammel kollega fra reklamebranchen, tegneren Ole Flyv Christensen, som jeg ikke har set i nok 30 år. Så der var lige et par ting, der skulle opdateres...

Tak til Danny for en hyggelig eftermiddag.