tirsdag den 12. juni 2018

I vildmarken

Sisimuts lettilgængelige natur

Noget af det, jeg holder allermest af i Sisimiut, er den lettilgængelige natur, der om sommeren hverken kræver hundeslæde, båd eller snescooter, men som derimod nemt kan nås på få minutter med en helt almindelig bil.

Det begyndte vistnok med en vej ud til grusgraven for mange år siden. Den ligger fire kilometer uden for Sisimiut - og det er altså så langt væk, at man ikke kan se byen. Siden er der kommet andre små grusveje og hjulspor til - og byens helt store drøm er en vej til Kangerlussuaq 160 km inde i landet. Det er planen, at vejbyggeriet skal gå i gang til næste år - og det bliver simpelthen Grønlands største turisthit, vil jeg godt spå...

Jeg tilbragte det meste af weekenden i strålende sol i området ude ved grusgraven. Der er fint nu, hvor sneen er smeltet - og der endnu ikke er kommet myg. Senere - når myggene kommer om føje tid - bliver det knap så skønt, men den tid, den sorg.



mandag den 11. juni 2018

Leg med vand

Nu smelter sneen

Nu er foråret for alvor sat ind - og elvene er fyldt med smeltevand. Det er millioner og atter millioner liter af vand fra vinterens sne, der nu buldrer mod havet.

Det gav mig lyst til at arbejde lidt med såkaldte ND-filtre på objektivet. Sådan et filter tager noget af lyset - og billedet skal eksponeres lidt længere. Derfor bliver vandet ikke skarpt, men nærmest vat-agtigt - og det er der i hvert fald nogle fotografer, der godt kan lide.

Som alle andre special effects er det en teknik, der skal bruges med varsomhed, ellers bliver det nemt trivielt, men her i dag giver jeg den fuld skrue med silkeblødt smeltevand fra de grønlandske fjelde...


fredag den 8. juni 2018

Her går det godt...

Status

26 grader i Danmark og frostvejr i Grønland... Og det kalder man Rigsfællesskab! Sådan fnøs en af mine grønlandske venner forleden på Facebook.

Heldigvis har det rettet sig siden weekenden, og sommeren med alt, hvad det indebærer af fangst, udeliv og hygge ved bålet, er endelig på vej -  også i Grønland.

Det betyder også, at jeg efter fem måneders vikariat i Sisimiut snart pakker kufferten og vender tilbage til Danmark igen. Til den sommervarme og tørke, som jeg indtil videre kun har hørt om. Jeg gruer for havens sande tilstand...

Det er også tid til at gøre en slags status, for det er 25 år siden, at jeg første gang flyttede til Sisimiut og Grønland. Det er blevet til i alt 15 år som bosat på verdens største ø - og i øvrigt mindst et årligt besøg i det land, som på godt og ondt har bjergtaget mig og fascineret mig lige siden barndommen.

Udviklingen i Grønland har i de forløbne år været fantastisk. Det er der måske ikke så mange, der har bemærket, hvis de fortrinsvis  har været i Grønland eller Danmark i de seneste 25 år, men når man som jeg har været her af og til, er udviklingen mærkbar.

Et godt eksempel finder man i butikkerne. Mit grønlandske arbejdsliv begyndte som informationschef i den grønlandske butikskæde Pisiffik. Dengang en aflægger det gamle Kongelige Grønlandske Handel med et tydeligt præg af etat, hvor enhver form for konduite og god kundebetjening var en overtrædelse af et eller andet gældende reglement.

Så hvis kunderne spurgte efter en bestemt vare, var det nemmest og sikrest bare at affærdige det med et "Det har vi ikke...". I dag er butikskæden privatejet - og personalet er både høfligt, serviceorienteret og venligt.

For 25 år siden var en stor del af personalet tilkaldt dansk arbejdskraft som mig selv. Alle centrale chefposter, butiksledere, uddannet personale som slagtere og bagere og så videre. De fleste af disse poster er i dag besat med grønlandsk arbejdskraft, der er mindst lige så engageret og veluddannet, som danskerne var det i sin tid - og måske endda bedre.

Og sådan er det på alle områder. Den grønlandske arbejdskraft har fået en dominerende indflydelse overalt i samfundet - i skolerne, på sygehusene, i kommunerne og i selvstyret.

Da jeg kom til Grønland for 25 år siden, var det et stort problem, at medarbejderne blev væk, når det var lønningsdag. Den tradition er stort set væk, og tingene fungerer hver eneste dag.

Det skyldes blandt andet, men ikke alene, at tidligere tiders massive alkoholforbrug er nedbragt, så det samlede forbrug pr. indbygger ligger langt under det danske niveau. Det er en succeshistorie, som kun alt for sjældent bliver fortalt.

Stadig flere grønlændere får en uddannelse - og generelt er der en grundlæggende forståelse i samfundet for, at uddannelse skal belønnes. Derfor er der fortsat et forholdsvist enkelt og ikke progressivt skattesystem. Den grønlandske skattelov er på 36 sider mod de godt 1500 sider, som den danske fylder. Her kan Danmark virkelig lære af Grønland.

Jeg vil ikke tegne et glansbillede af det grønlandske samfund. Det er selvfølgelig ikke alt, der er rosenrødt - og der er stadig et stort rum for forbedring. Men landet er på vej. Lige så stille så alle kan være med.

Grønlænderne kan med rette være stolte af deres land, for det går godt. Men udviklingen hviler på en hårfin balance - og jeg bliver altid lidt bekymret, når politikerne prøver at forcere udviklingen med såkaldte reformer. Folk flest har det bedst, når tingene sker stille og roligt. Sådan er det i Danmark, sådan er det i Nordjylland, og sådan er det i Grønland.

På kanten, Nordjyske Stiftstidende 8. juni 2018

Gidseldrama på rådhuset

Katastrofeøvelse i Sisimiut

Så har jeg fået min hang til blå blink og 112-fotos styret for en tid...

Forleden var jeg doku-fotograf til en storstilet katastrofeøvelse her i Sisimiut, der bød på masser af dramatik og stort set alt, hvad byen kan byde på i køretøjer med blå blink.

Scenariet, som den slags kaldes, handlede om en utilfreds borger i kommunens socialafdeling, som slog et par socialrådgivere i hjel, og tog nogle andre som gidsler. For at sætte trumf på sine krav, satte tossen selvfølgelig ild på rådhuset.

Øvelsen var uvarslet og meget realistisk sat op. En del af øvelsen handlede blandt andet om pressehåndtering, så lokalradioen sendte direkte - uden at fortælle, at det var en øvelse. Det gav så politiet overarbejde med at håndtere både nysgerrige, spørgelystne journalister og gidseltager.

Hele forløbet tog et par timer og det blev til adskillige fotos. Mange af dem ren dokumentation af redningstekniske detaljer, som bare er videresendt til beredskabet, men her er en serie med et par af pletskuddene, efter at jeg har haft lejlighed til at bearbejde dem.







onsdag den 6. juni 2018

Midnatssol i Sisimiut

Sommertid... 

Grundlovsdag - eller rettere nat - kom midnatssolen til Sisimiut. Desværre ser vi den ikke på grund af de høje fjelde nord for byen, men den er der.

Grundlovsdag var også dagen, hvor sommeren kom til den lille by. Efter lang tids frost og sne, slog vejret mandag om til regn - og i løbet af tirsdag nåede temperaturen op på en halv snes grader og masser af sol. Herligt - og der er blevet grillet flittigt på byens altaner til aften.

Det er lidt svært at vise billeder af midnatssolen, når vi nu ikke kan se den, men jeg prøver alligevel. Ved 1-tiden om natten stod solen lige nøjagtig over horisonten og lyser på skyerne nedefra. I de kommende dage vil midnatssolen langsomt krybe opefter - og her lige nord for polarcirklen kulminerer den til sankthans, hvor solen ikke kommer under fem grader over horisonten på noget tidspunkt i løbet af døgnet.

tirsdag den 5. juni 2018

Fra døgnets rejsestald

Jeg holder af hverdag


En god del af arbejdet som informationsmedarbejder i Qeqqata Kommunia går med godt, gammeldags lokaljournalistisk arbejde: Jeg skærer hakkelse i døgnets rejsestald, som man siger...

Det adskiller sig egentlig ikke så meget fra mit arbejde i den grønlandske hovedstad, Nuuk, for nogle år siden, men hovedmediet er skiftet fra en almindelig hjemmeside til Facebook.

Dybest set indgår man en handel med borgerne. Jeg skriver om nogle af alle de ting, som optager dem i det lille samfund - og til gengæld læser borgerne så de mere eller mindre vigtige informationer, som kommunen har til borgerne.

Den væsentligste forskel i arbejdet fra før og til nu er, at billederne vejer tungere og teksterne er blevet meget kortere. Så det handler meget om at fotografere. Her er en stak fotos fra sidste uges hakkelse i døgnets rejsestald, hvor jeg blandt andet var til motionsløb for skoleelever og børnehavebørn, til dimissionsfest på pædogoguddannelsen, til røgdykkerøvelse med brandvæsenet og endelig til børnenes dag i en af daginstitutionerne.


mandag den 4. juni 2018

Søndagens bifangst

Mellem hunde og vandhuller


Søndag morgen rodede jeg rundt efter odinshaner i hundesumpen, som jeg kalder det. Det er ikke det korrekte navn for lokaliteten, men det er altså det, som jeg kalder det.

Der er tale om et stort, sumpet område ved siden af den grønlandske bygge- og anlægsskole KTI. Området bliver blandt andet brugt til at tøjre slædehunde i - og derfor kalder jeg det hundesumpen.

Slædehunde kan være både søde og kælne, men har nu også ry for at være grådigt sultne, når det stikker dem, så når jeg færdes i sumpen, er det altid på sikker afstand af de tøjrede hunde - og så krydser jeg ellers fingre for, at kæderne holder.

Mange af hundene er stærkt kontaktsøgende, men mange år i Grønland har lært mig ikke at falde for smiger og slesk tale. Men derfor kan jeg jo godt snuppe et foto eller to, når fuglene ikke lige poserer for fotografen. Her er et par af søndagens fotos...

søndag den 3. juni 2018

Tæt på odinshanerne

Lille vadefugl kræver stor jagt

Efter næsten tre timer liggende på våde knæ i hundesumpen og næsten 300 skud med kameraet, fik jeg i den årle morgen, hvad jeg kom efter: Gode billeder af de odinshaner, som netop hundesumpen er så rig på - og som for en dansker er en ganske eksotisk fugl.

Jeg har nu haft et godt øje til odinshanerne i et par uger, men hidtil har vejret sat en stopper for arbejdet med at fotografere dem. Men i dag - søndag morgen - var vejret både stille og solrigt, og så var det med at komme af sted på fridagen.

Desværre er jeg bange for, at våde bukser og temperaturer omkring frysepunktet har givet mig en snue på halsen - men det er nu prisen, som jeg gerne betaler for et godt fuglefoto...


fredag den 1. juni 2018

31. maj

Ingen yderligere kommentarer...