tirsdag den 31. oktober 2017

Chefskifte i sildelaug

Ny oldermand

Som sin sidste embedsgerning præsenterer den
afgående oldermand delikate Ølandssild.
Ølandssilden er marineret med solide mængder ramsløg,
der er egnens karakterplante nummer 1.
Fredagens møde i Øland Sildelaug var intet mindre end et historisk et af slagsen.

For det første fik lauget ny oldermand. For det andet havde lauget præmiere på Ølandssild - en ganske særlig og lækker sildevariant godt krydret med Sønder Økse-kål, altså ramsløg. Det er planen, at Ølandssilden fremover skal være laugets signaturret og showstopper ved større begivenheder.

Ølandssilden er udviklet af Birger, der dermed satte et solidt og mindeværdigt punktum for karrieren som oldermand.

Ølandssilden på groft rugbrød flot garneret med rød peber.
Udviklings-arbejdet har stået på i et halvt års tid - og der er da sluppet smagsprøver ud fra laboratoriet, men det var alligevel første gang, at Ølandssilden blev serveret i en større sammenhæng. Testen blev godkendt.

Michael er nu - som den tredje i laugets historie - 
oldermand. Det betyder i følge vedtægterne, 
at han altid har ret.
Ny oldermand - den tredje i laugets nu 17-årige historie - er Michael. Han har været med i adskillige år og er derfor godt forberedt på den ærefulde post. Indsættelsen foregik stille og roligt. Michael takkede for tilliden ved at mindes nogle af historierne fra sildelaugets tidlige år - og indtog dermed den historiske plads for bordenden i et levedygtigt laug med muntre svende fra Øland.

Vildsvinekøllen vakte stærke
mindelser om Asterix og Obelix.
Dagens servering var - udover Ølandssildene - en solid og mægtig vildsvinekølle, der kunne have spillet hovedrollen i en historie med Asterix og Obelix.

Køllen var leveret af Ole, der selv havde skudt svinet i Sverige og tilberedt af Palle. Den var garneret med rodfrugter, herlig brun sovs og ikke mindst waldorf-salat. Det er ikke så tit, at vi har salat på bordet, men når det endelig skal være, så er waldorfen et passende valg.

Aftenenes brændevin var rent trylleri fra giftblanderens side. Det var flotte rosedråber lavet på granatæbler, og det smagte himmelsk -også selv om granatæblet ikke lige er en lokal frugt.

Aftenen sluttede som sædvanligt i god ro og orden med "du skønne ø..."
Giftblanderen trakterede med brændevin lavet på granatæbler.
Det er en sand gudedrik - og oven i købet pæn at se på.
Giftblanderen skåler for i granatæbler.
Salat er ikke ligefrem et hit i sildelauget, men skal
det endelig være kaninføde, så kan en waldorfsalat da gå an.
Der arbejdes med svinet...
...Og med solid brun sovs kan det næppe gå helt galt.

fredag den 27. oktober 2017

Staunings ord

Hvad dælen skal vi til Aalborg for?

Limfjordsbroen bliver lukket, når
aalborgenserne går på druk
.
Da Limfjords-broen blev indviet i 1933, skete det selvfølgelig med en stor fest og alt, hvad dertil hører af pomp, pragt og politikere , for er der noget, de er gode til i Aalborg, så er det at feste.

Da snoren var klippet på Aalborg-siden, promenerede statsminister Stauning og borgmester Jørgensen som de første over broen.

Undervejs hyggesnakkede de to socialdemokratiske partifæller om begivenheden. Blandt andet skulle den bramfri Stauning på et tidspunkt have bemærket til borgmesteren:

- Jamen, tænk Dem Jørgensen… Det er jo mageløst, at man nu kan gå fra Aalborg til Nørresundby – hvad f….. man så skal derover for!

Jeg vil gerne gøre Staunings ord til mine – dog med omvendt fortegn. For hvad dælen skal man egentlig til Aalborg for?

Tidligere var det landsdelens handelscentrum, hvortil alle nordjyder valfartede, når der skulle handles ud over det almindelige. Blandt andet husker jeg fra min barndom i Farsø, at vi hvert år ved juletid drog til den store by for at købe julegaver.

De tider er forbi. Permanent vejarbejde, trafikomlægninger og -begrænsninger, færre og færre parkeringspladser og højere og højere parkeringsafgifter har gennem de seneste år gjort Midtbyen til et trafikalt mareridt og ødelagt byens tiltrækningskraft som handelscentrum – og i dag er det Skalborg, som er det helt store trækplaster.

Desværre er Limfjordsbroen, Vesterbro og Hasserisvej en stor hindring for turen til de gratis p-pladser og de gode tilbud i Skalborg, når man bor i den nordvestlige del af Nordjylland. Blandt andet fordi Limfjordsbroen og Vesterbro bliver lukket hver gang, der er store fester og arrangementer i Midtbyen. Det er simpelthen en uartighed at lukke landsdelens nok vigtigste trafikåre bare på grund af druk.

Der er derfor ingen gangbare argumenter imod den såkaldt tredje Limfjordsforbindelse over Egholm – og uden om Aalborgs ulyksaligheder.

Et ekstra tunnelrør ved den synkende tunnel i Aalborg Øst er ingen hjælp, for det er ikke tunnelen, men hele E45-systemet, der er problemet. Det er godt nok, hvis man skal til Aarhus eller Frederikshavn, men det dur altså ikke, hvis man skal til Skalborg.

Et rødt-grønt mindretal af småintellektuelle drømmere er imod en forbindelse vest om Aalborg, fordi de anser Egholm for natur. Men kendsgerningen er, at den vestlige del af Egholm er dårlig landbrugsjord uden særlig økonomisk eller turistmæssig værdi med en betydelig ringere bonitet end den jord, som Aalborg Universitet og det nye supersygehus ligger på. Så her er der intet at tabe.

Så er der beboerne i Hasseris, som er imod forbindelsen, selv om den vil lette presset på Hasserisvej. Det forekommer uforståeligt, men heller ikke Hasseris er særligt bevaringsværdigt i vore dage. Tidligere emmede kvarteret af ædel portvin og nålestribet noblesse, når iværksættere og købmand velfortjent nød deres otium. Kort sagt var det et sted, hvor man drømte om at bo, hvis man havde råd. Men drømmen er forbi, fordi børnefamilier, grimme trampoliner i forhaven og liderligt stønnende motionister i grimme joggingdragter har forvandlet Hasseris til et ganske almindeligt villakvarter uden klasse, egenart og særlig kulturhistorisk værdi.

Man kan på mange måder sige, at Aalborg rent trafikalt ligger, som byen selv har redt. Men det er ikke rimeligt, at et rødt-grønt mindretal af intellektuelle skal holde resten af landsdelen i skak, bare fordi de er imod enhver form for nyt – bortset fra christianiacykler, quinoa, lactosefri mælk, økologiske gulerødder og eksotisk streetfood.

Så stop nu diskussionen om linjeføringen og lad os stå sammen i Nordjylland om at få bygget den nødvendige Limfjordsforbindelse nu. Så skal der såmænd nok blive råd til både cykelstier og grønne områder i Midtbyen, hvor der før lå et aktivt handelsmiljø.

"På kanten", Nordjyske Stiftstidende 27.oktober 2017

torsdag den 26. oktober 2017

Regnbuevejr

Fra de varme lande...


Dagen bød på både sol og regn - rigtigt regnbuevejr.

Dagen bød også på masser af musvåger. Jeg tror, at det er de vintertrækkende musvåger fra Norge og Sverige, der er ved at være på plads på årets charterferie til de varme lande - altså Danmark helt præcist.

Musvågerne muntrede sig i luften i den halvhårde vind og var ikke sådan at komme i nærheden af, men et enkelt foto blev det da til.

Sikuki

De særlige grønlandske forhold og en ny havn

Da jeg for nylig var i Grønland, havde jeg store planer om at fylde mit arkiv med spændende nye fotos fra det dejlige land, så for en gangs skyld medbragte jeg stort set alt mig fotogrej.

Normalt er det begrænset, hvor meget grej man kan have med i felten, men denne gang skulle jeg sejle det meste af tiden, så det gav lidt mere plads.

Hvis heldet var med mig, kunne det måske blive til fantastiske nordlysfotos. Derfor havde jeg også sendt mit stativ og andre tunge og knap så skrøbelige ting i forvejen ad søvejen.

Nu skete der bare det, som der altid sker i Grønland. Det, som vi med et smil kalder de særlige grønlandske forhold. Pakken med stativet forsvandt et eller andet sted under transporten - og var i hvert fald ikke nået frem til Nuuk, da jeg ankom. Det er for resten heller ikke kommet retur til Danmark endnu, så det er jo lidt spændende, hvornår jeg ser det igen...

Heldigvis bød turen ikke på meget klart vejr og nordlys, så det var til at leve med det manglende stativ, men jeg ville egentlig også gerne have et natfoto af Nuuks nye havn (Sikuki). Havne er altid flotte om natten...

Det måtte så blive til et håndholdt af slagsen. Det gav nogle begrænsninger og er slet ikke så flot, som jeg havde forestillet mig det. Men det går da an...

mandag den 23. oktober 2017

Ren fiasko

Spild af tid - og dog...

Dina vil så gerne se elge, og jeg vil så gerne fotografere fugle...

Så lørdag eftermiddag havde vi aftalt at tage en tur til Lille Vildmose. Den tur var dømt til fiasko allerede fra starten. Skyerne hang tungt over landet, og chancen for at fotografere fugle var nærmest nul - simpelthen fordi der ikke var lys nok.

Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men det er som om dette efterår har budt på mere mørke end normalt - svarende til mindst et blændetrin. Måske er det sommerens mange brande rundt i verden, der har formørket himlen. Måske er det bare almindelig træls efterårsvejr.

Så ingen foto - og for resten heller ingen elge. Praktisk taget ingen dyr overhovedet. Bortset fra en enkelt solsort, et par ænder og så de gråsorte konik-heste, som blev sat ud i Vildmosen for 14 år siden. I lighed med elgene trives de fint i mosen, og flokken er både vokset og har givet avlsmateriale til andre udsætningsprojekter.

Men altså - en hest er nu en hest, og de er altså ikke så sjove at fotografere som fugle. Men vi fik da en tur ud af det - og lidt har som bekendt også ret...

lørdag den 21. oktober 2017

Mig og min rejse

Historien om et slips

"Mig og min rejse" kan læses som pdf her.

Det fllotte slips...
"Mig og min rejse" er titlen på en serie, som Nordjyske Stiftstidende i en årrække har kørt om fredagen.

Kort fortalt går det ud på at en mere eller mindre kendt nordjyde besvarer en række spørgsmål om vedkommendes forhold til at rejse - og så er historien som regel illustreret med en stribe fotos fra vedkommendes feriealbum.

Det var heller ingen undtagelse, da jeg i denne uge var offeret. Men det var nu sjovt at være med. For det bragte mange sjove minder frem - og en enkelt af dem vil jeg godt lige uddybe med et nyt foto...

Som man kan læse, fik jeg en gang ødelagt mine slips i Whitehorse, og da man bruger slips ved officielle lejligheder på de kanter, måtte jeg i al hast skaffe et nyt - selvfølgelig uden for almindelig åbningstid. Hjælpen kom fra det lokale beskyttede værksted, hvor man som terapi blandt andet beskæftigede sig med tryk på polyesterslips.

Sådan gik det til, at jeg i slipsesamlingen har et temmelig kulørt polyesterslips med billedet af en iglo, noget voldsomt nordlys og så selvfølgelig nordstjernen.

Smukt vil jeg ikke kalde det, men opsigtsvækkende i al sin æstetiske gru. Men pyt med det. Jeg reddede situationen og støttede de handicappede i Whitehorse med nogle dollars...

torsdag den 19. oktober 2017

Valnødder og hjernespind

Moderne ammestuehistorier

Når sundhedstosserne kritikløst slår sig løs på nettet og deler alskens former for hjernespind, som med et moderne udtryk gerne betegnes som "fake news", er der næsten ingen grænser for valnødders gode egenskaber.


Angiveligt modvirker valnødder kræft, blodpropper, sukkersyge og mange andre vederstyggeligheder. Oven i købet mener man, at valnødder styrker sædkvaliteten og ikke mindst intelligensen.

Jeg tvivler... For tilhængerne af teorien om valnøddernes styrkende virkning på intelligens agiterer blandt andet for, at det skyldes, at en afskallet valnød ligner den menneskelige hjerne. Det er simpelthen så hjernedød en argumentation, at de pågældende bør fratages val(g)retten.

Jeg er dybest set ligeglad med sådanne ammestuehistorier, men valnødder smager godt - både alene, i waldorff-salat og ikke mindst i brændevin.Hvorfor så overhovedet bruge tid på disse valnøddesyge galninges nødråb om psykiatrisk behandling?

Jo, for nogle år siden plantede jeg et valnøddetræ i haven. Hidtil har udbyttet været stærkt begrænset, men i år har træet givet hele fire valnødder. Desværre fik jeg dem ikke plukket og tørret i tide, så de lå et par dage i georgine-beddet, inden jeg fandt dem. Derfor havde et par af nødderne lidt skåskader, men pyt med det. Nu er de i hvert fald spist. Og de smagte som valnødder: Herligt...

onsdag den 18. oktober 2017

Den mystiske stjerne

Med Tintin til Kangerlussuaq



Jeg fandt lige dette foto fra Tacan-anlægget ved Kangerlussuaq. Det fik mig til at tænke på Tintin-historien om den mystiske stjerne...

Nærmere forklaring er vel ikke nødvendig, men det er dæl'me en god historie med fart på - og en af de allerbedste Tintin-historier overhovedet...


mandag den 16. oktober 2017

Lystfiskerhistorier

På fiskerimesse i Aalborghallen

Det handler om fisk, fisk og atter fisk.

Hirtshals Havn lokkede med fadøl i styrehuset.
I sidste uge brugte jeg det meste af en arbejdsdag på Danfish, som er en stor fiskerimesse, der bliver holdt i Aalborg Kongres- og Kulturcenter - tidligere kendt som Aalborghallen.

Sådan en messe med 300 udstillere og 14.000 besøgende over tre dage kan umiddelbart virke temmelig afskrækkende og stressende for den udenforstående, men det er faktisk temmelig hyggeligt.

En god handel bliver beseglet med en håndbajer...
Alle har noget at sælge - og sælgere er jo gode til at snakke, så uanset hvor man er, er der altid nogen at snakke med - og som oftest med en god og sjov historie på ærmet.

Egentlig besøgte jeg messen, fordi jeg skulle skrive en historie, men jeg nød opholdet og grebet af stemningen benyttede jeg mig da også af lejligheden til at dele visitkort ud. Så nu bliver det spændende at se, om det kaster noget af sig.

Her er lidt stemningsbilleder...

Fiskenet er et meget dominerende
dekorationselement på en messe for fiskere..

lørdag den 14. oktober 2017

Midnight Blues

Suppe, steg og is

Jeg har været på natarbejde...

Jeg arbejder i øjeblikket på en artikel om musikeren Peter Olsen, der er meget populær her på egnen og blandt andet er fast spillemand, når vi holder høstfest her på Øland.

Der skal naturligvis billeder til artiklen, så fredag aften droppede jeg den hjemlige hygge foran tossen - hvilket i øvrigt ikke er noget stort offer - og begav mig til Jambo Feriecenter nær Saltum, hvor Peter skulle underholde ved en fest for fastliggerne.

På den ene side et umuligt sted at fotografere, men det viser jo lidt af hverdagen for en spillemand - og på den anden side så er hardcore reportage under vanskelige forhold sådan set min yndlingsdisciplin inden for fotografiet.

Festen foregik i en stor idrætshal - højt til loftet med blåt gulv og afstribning - og musikeren var stillet op i den ene ende ved siden af baren og med et stort legeland som baggrund. Det er svære odds, men også en fordel, for med den baggrund er det en god ide at gå tæt på og holde isoen lavt. Til gengæld skal man så arbejde med lidt lang eksponering, så det gælder bestemt om at være rolig på hånden.

Jeg har netop gennemgået nattens høst, og det ser fint ud. Her er et par prøver...


torsdag den 12. oktober 2017

Ravnekrogen

Ravnene i Nuuk

For en del år siden sad jeg og spiste morgenmad på et hotel i Whitehorse, Yukon, med daværende, nu afdøde borgmester i Nuuk, Agnethe Davidsen. Vi kiggede ud af vinduet, hvor en flok canadiske ravne forlystede sig med en affaldsspand, da den meget hjemstavnsbevidste borgmester pludselig udbryder:

- Du må sige, hvad du vil, men mine ravne er altså større end dem her i Whitehorse...

Jeg ved ikke, om borgmesteren havde helt ret i betragtningerne om hjemstavnens ravne, men en kendsgerning er det i hvert fald, at ravnen er en karakterfugl i Nuuk - og man ser ravne overalt.

Ravnene har altid fascineret mig. De er store, de er kloge, og så kan de bidrage til underholdningen i timevis, mens de søger føde. Og så er de for resten også lidt af en udfordring for fotografen. For selv om de tilsyneladende er alle vegne, er de altså også lidt kostbare - og stiller ikke bare op til et foto-shoot sådan uden videre.

Men hvis man nærmer sig lidt forsigtigt og lader som om, man slet ikke er interesseret i ravnene, kan det lade sig gøre at komme tæt på. Billederne her fra havnen i Nuuk tog jeg, mens jeg ventede på en taxa - og egentlig bare lod som om, jeg var ved at justere kameraet...

Lokalhistorisk er der en sjov lille detaljepå billedet herunder, hvor man på et af pakhusene ser et skilt, der byder velkommen til Nuuk. Det skilt foranledigede jeg sat op, da jeg i 2003 var formand for byjubilæumskomiteen i Nuuk, da den grønlandske hovedstad fejrede sit 275 års jubilæum. Tænk sig, at det skilt fortsat eksisterer...



tirsdag den 10. oktober 2017

Paella i Tranum

Bålmad

Tranum-spejderne holdt viking-weekend og sluttede med bål-paella.
Der arbejdes... Foto: Flemming Dahl Jensen
Søndag var paella-panden atter ude at køre.

Denne gang var det KFUM-spejderne i Tranum, der havde bestilt paella til frokost efter en vellykket gruppe-weekend med viking-tema i hytten på Dybdalsvej. Nu har paella og vikinger godt nok ikke så meget med hinanden at gøre, men den detalje ser vi bort fra. Under alle omstændigheder var det successen endnu en gang i hus. Den gule, spanske risret gik rent ind hos både unger og forældre.

Ordren lød på 60 portioner, og det er lige på kanten af, hvad vi kan klare, så jeg supplerede med smedens 10-personers pande.

Vi forberedte alle de gode sager fra morgenstunden i Gildeborgen i Aalborg, og så gik turen ellers til Tranum, hvor spejderne havde forberedt brænde og bål ved siden af gruppens flot beliggende spejderhus, hvor man samme søndag indviede en ny bålhytte - selvfølgelig med tale af spejder-borgmesteren Mogens Gade.

Jeg fik som sædvanlig hjælp af Henrik og Dina. Ny på paella-holdet var Gert, som klarede det i fin stil.
Hele holdet i sving med to paella-pander. Fra venstre Henrik, bloggeren,
 Gert og Dina. Foto: Flemming Dahl Jensen.

lørdag den 7. oktober 2017

Støvregn

Dråbeleg

Det meste af lørdagen bød på et noget tvivlsomt vejr. Det regnede - og så regnede det alligevel ikke. For det meste af dagens nedbør kom som støvregn i grænselandet mellem tåge og regn.

Man kan vel nærmest betegne det som dagdug - flot så det ud med dråbernes spil i blomsterne. Især de store blade på tallerkensmækkerne samlede vand, der pirrede fotografen.

Lørdagen bød også på et sjældent besøg af gulspurve i haven. Gulspurven hører ellers til i det åbne land - få meter herfra - men det er sjældent, at de kommer ind i haven, undtagen når foderbrættet lokker på de allerhårdeste vinterdage.



torsdag den 5. oktober 2017

Kirken i Paamiut

Fredens Kirke

Kirken i Paamiut er inspireret af de norske stavkirker.
Der er mange, der mener, at den er Grønlands flotteste kirke. Flot er den i hvert fald; kirken i Paamiut.

Kirken i Paamiut hedder Fredens kirke (Eqqissinerup oqaluffia) og er tydeligvis inspireret af stilen fra de norske stavkirker. Den ligner heller ikke rigtig nogen anden grønlandsk kirke. Den blev opført i 1909 og er tegnet af den danske arkitekt Helge Bojsen-Møller, der slog streg til næsten alle offentlige bygninger i Grønland i første halvdel af 1900-tallet.

Paamiut lider under et ufortjent lidt dårligt ry, fordi stedet blev hårdt ramt, da torsken forsvandt i slutningen af firserne. Byen var Grønlands absolutte torskecentrum, så eksistensgrundlaget forsvandt bogstavelig talt fra den ene dag til den anden. Det medførte massiv arbejdsløshed og fraflytning, og Paamiut var i mange år skæmmet af rækker af tomme boligblokke. De fleste er væk nu, og der arbejdes fortsat på kondemneringen, der besværliggøres af asbest - og så den kendsgerning, at der virkelig blev bygget tæt i tressernes Paamiut.

Fabrikschef Ilannguaq Abrahamsen
med en kasse lækre snekrabber.
Siden 1985 er befolkningstallet faldet fra 2500 til cirka 1400 i dag,, hvor udviklingen ser ud til at vende. Jeg har besøgt byen med jævne mellemrum siden begyndelsen af 90'erne - og under mit seneste besøg for et par uger siden fornemmede jeg stor optimisme og fremtidstro, blandt andet på grund af planerne for en stor vandfabrik i byen.

Jeg besøgte også Royal Greenlands fabrik, der blandt andet producerer krabber foruden stenbider, torsk og hellefisk - og her kunne fabrikschefen berette om periodiske problemer med at skaffe arbejdskraft. De store snekrabber fra området er lidt af en lækkerbidsken, fandt jeg ud af, da vi splejsede til en kasse af de tallerkenstore skaldyr.

Paamiut er for resten også berygtet for sin tåge. Den kan virkelig være tæt, men forleden var vejret nu fint og lunt, selv om det var overskyet. Og turen til Paamiut foregik i en fantastisk solopgang, så jeg er ikke den, der klager...
Fredens kirke er tegnet af Helge Bojsen-Møller, der tegnede
 en stor del af statens bygninger i Grønland i perioden
frem til anden verdenskrig.
Paamiut ligger smukt på begge sider af en elv. Paamiut
 betyder "dem, der bor ved mundingen".
Undervejs til Paamiut i morgenrøden.