Fra Limfjordens bredder...: Det ubeskrivelige

Velkommen

Jeg er 66 år og bosatte mig i 2009 i Østerby på kanten af Limfjorden og tæt ved Gjøl-dæmningen. Østerby ligger i et område, der hedder Øland, og beboerne kalder sig øboere, selv om vi er landfast med Thy, Han Herred og Vendsyssel. Jeg er indehaver af blandt andet en højtryksrenser og en kædesav.

Jeg prøver at leve et enkelt liv med en høj grad af selvforsyning - uden at være fanatisk. Jeg driver en blandet landhandel med den gode historie på alle hylderne - uanset om jeg arbejder som journalist, rådgiver eller foredragsholder.

Før jeg flyttede til Øland, arbejdede jeg som seniorrådgiver i Arktisk Råds sekretariat i Tromsø i Nordnorge. Inden da var jeg 15 år i Grønland. De sidste 12 år i Nuuk, hvor jeg var informationschef i kommunen. Før mit arktiske eventyr begyndte, slog jeg mine folder i den aalborgensiske medieverden, hvor jeg blandt andet arbejdede som tekstforfatter og TV-producer.

Alle tekster og billeder på denne blog er omfattet af de almindelig regler om ophavsret. Billeder og tekst må ikke kopieres uden tilladelse. Det er dog tilladt at citere korte uddrag og referere fra teksten mod opgivelse af kilde. Hvor ikke andet er nævnt er fotografen undertegnede. Øvrige fotos og videoer tilhører efter min bedste overbevisning "public domain" og tjener udelukkende illustrative formål - og vil øjeblikkeligt blive fjernet efter anmodning fra eventuelle rettighedshavere.

lørdag den 30. september 2017

Det ubeskrivelige

Når ord og billeder ikke slår til

Magisk fjordstemning ved Nuuk.

Der findes ting og stemninger, som ikke kan fanges på fotos - som ikke kan beskrives med ord.
Et godt eksempel er en sejltur på Godthåbsfjorden. Billederne her yder simpelthen ikke begivenheden retfærdighed. Det skal opleves.

Gamle Nuuk om styrbord og Sermitsiaq
i baggrunden. Kursen er sat!

Det har jeg heldigvis gjort ofte. Både i fritiden og på jobbet. For en tur på fjorden - som oftest rundt om Sermitsiaq-øen - er et fast element i ethvert besøg i den grønlandske hovedstad. Og som tidligere kommunal informationschef har jeg været vært på mange af disse ture, hvor man over et solidt måltid mad får ro på sjæl og jetlag og samtidig oplever den storslåede grønlandske natur, når den er allerbedst.

Jeg har som sagt prøvet det utallige gange, men det er ved at være nogle år siden. Men forleden fik jeg fornøjelsen igen. På tur med en masse mennesker fra ministerier, direktorater, skoler og institutioner. Høflighed, smalltalk og god mad - aktuelt lammesuppe, rensdyrkølle og blåbæris - og så naturen. Den allesteds nærværende grønlandske natur.

Turen rundt om Sermitsiaq kan gøres på fire timer i adstadigt tempo. Jeg er dybt taknemmelig for at få lov til at prøve turen en gang til. Og kameraet var selvfølgelig fremme for at fange stemningen.

Selv om det ikke lader sig gøre...