mandag den 14. august 2017

Sommer på hæld

Efteråret så sagte kommer


Sommeren går på hæld, og gæssene skal have huld til den kommende vinter. Det er situationen derude netop nu i midten af august.

Bønderne høster på livet løs, og gæssene er så småt ved at vende hjem fra sommerbopladserne langt mod nord. Her i høst-Danmark kan de så tage for sig af resterne fra høsten. Det er et sikkert tegn på, at vi går mod koldere tider.

Ude i skoven begynder hormonerne at sætte sit præg på kronhjortene, der skal i gang med efterårets kamp for indskud i genbanken. Jeg mødte søndag aften en stor rudel kronhjorte på en kornmark i udkanten af Tingskoven.

Desværre skræmte jeg hjortefamilien, da jeg stoppede bilen for at fotografere, så flokken forsvandt ud i skyggen af skoven. Det er ikke ligefrem optimalt til foto, men jeg bringer alligevel billederne for lige at minde om, at det er ved at være nu, det sker.

fredag den 11. august 2017

Spindende historie

Edderkop med bid i

Grønlandsk kvinde bidt af columbiansk
edderkop i Aasiaat.
Det lignede ærlig talt en vits eller måske endda et tilfælde af fake news, da den grønlandske radio KNR torsdag meddelte, at en medarbejder ved kystradiostationen Aasiaat Radioa var blevet bidt af en giftig columbiansk edderkop, som var kommet til Grønland med et parti økologiske bananer.

Men den var tilsyneladende god nok med billeder fra sygesengen af den kvæstede kantinedame ved kystradiostationen.

Blogredaktørens skepsis over for historien skyldes især, at Aasiaat betyder edderkopper på grønlandsk. Dobbeltheden fremgår tydeligt af historiens grønlandske overskrift: "Aasiaap toqunartullip arnaq Aasianni napparsimavimmut unitsikkaa" (Giftig edderkop sender kvinde på hospitalet i Aasiaat).

I øvrigt appellerer historien voldsomt til den grønlandske offentlighed, da mange grønlændere døjer med voldsom araknofobi på trods af, at Grønland faktisk er hjemsted for ikke mindre end 52 edderkoppearter, selv om ingen af disse er giftige.

Kystradiostationen Aasiaat Radioa er et vigtigt led i sikkerheden til søs i Grønland. Stationen drives af TELE-POST på vegne af den danske stat.

Aasiaat Radio udsender med faste mellemrum trafiklister på deres normale arbejdsfrekvenser- og kanaler. Trafiklister er et internationalt begreb, som bliver brugt, hvor skibe ikke nødvendigvis forventer opkald. Alle skibe på 20 bruttoregistertons og derover og fiskeskibe på rejse mellem grønlandske havne og anløbspladser skal give Aasiaat Radio melding om: Skibsnavn, afgangssted og tidspunkt, rute. forventet ankomststed og tidspunkt samt antallet af personer ombord. Varer rejsen over et døgn, melder skibet mindst en gang i døgnet med sin position. Når man når frem til det planlagte ankomststed, melder man dette til Aasiaat Radio. Udebliver en aftalt melding, bliver redningsmyndighederne underrettet.

tirsdag den 8. august 2017

Strib-tease

Zebraer på den nordjyske savanne

Zebrastriber er åbenbart sidste vrinsk i moden for hestedækkener, hvis man skal tro denne flok heste, der går rundt på en mark nær Vejlen nord for Vadum i øjeblikket.

Søvnige morgenbilister vågner med et zet ved synet af den pyjamasklædte hesteflok, mens andre spekulerer på, om zebraen har føjet sig til rækken af invasive dyrearter i det nordjyske.

Men festligt ser det ud...

mandag den 7. august 2017

Gammeldags jordbærkage

Sensommerdessert

Gammeldags jordbærkage giver minder om
barndommens sommerferier hos farmor.
Søndag aften stod den på gammeldags jordbærkage til dessert.

Når den færdige jordbærgrød sættes til afkøling, skal den
have et let drys sukker, så den ikke trækker skind.
Jeg ved ikke, hvorfor det kaldes jordbærkage, for det har sådan set ikke ret meget med kage at gøre - og det skal heller ikke i bages, men det er altså ligesom æblekage i virkeligheden bare en grød med makroner og flødeskum.

Jeg tog en pose af årets jordbær fra fryseren og tøede dem op. Bærrene kom i en gryde med bunden lige nøjagtig dækket af en sjat vand. Desuden tilsatte jeg en rest ribsgele. Det fik et opkog i et minuts tid, og jordbærrene smed en masse saft. Her skulle det så være smagt til med lidt sukker, men det viste sig, at sukkeret fra ribsgeleen var nok, så det var ikke nødvendigt.

Godt med makroner fuldender værket.
Herefter jævnede jeg med to teskeer kartoffelmel rørt op i lidt vand. Det er vigtigt, at grøden ikke kommer i kog, når først kartoffelmelet er tilsat, for så bliver grøden lang og gummiagtig! Kommet så langt skal grøden afkøles, inden man går videre.Giv grøden et let drys sukker, så trækker den ikke skind på overfladen.

Normalt vil man anrette hele herligheden i skålen, men da makroner ikke går så godt i spænd med Dinas sukkersyge, anrettede jeg det i portionsskåle. Først en knust makron i bunden, så jordbærgrød, endnu et par knuste makroner og på toppen lidt flødeskum - og så er der ellers serveret.

Det er herlig gammeldags dessert, som jeg tror, de fleste danskere holder af. Det giver mig altid minder fra barndommens besøg hos farmor, der høstede, syltede og regerede med havens frugter gennem hele sommeren.

Aftenens hovedret var skipperlabskovs. Friesländer-kartoflerne fra haven er ved at være temmelig store og koger nemt ud, så de er gode til netop labskovs. Kødet var rester: Det fineste oksemørbrad - afskæret fra en oksemørbrad, som jeg tidligere på sommeren havde forvandlet til grillbøffer.

Og hvorfor nu al den kokkereren på en almindelig søndag aften? Jo, der var jo fodbold i fjernsynet - og her i huset er det ligesom at være alene hjemme. Dina sad klistret til fjernsynet hele eftermiddagen,selv om kampen endte nøjagtig som forventet. Forstå det, hvem der kan...
Skipperlabskovs af de sidste af sommerens kartofler og en rest
oksemørbrad - selvfølgelig med en ordentlig klat smør
og et drys persille på toppen.

søndag den 6. august 2017

Årets første gulerødder

Høsttid

Det har været træls og blæsende de seneste dage. Oven i købet døjer jeg med en slem forkølelse, fordi jeg åbenbart ikke kan tåle at sove indendørs efter sommerens spejderlejr.

Alligevel er det blevet til en god dont i haven, der nu er nogenlunde gennemrenset for ukrudt og klar til sensommeren. Lørdag blev det også tid til at høste årets første gulerødder.

Selve gulerodshøsten har egentlig ikke set overvældende ud - og der er sine steder temmelig langt mellem planterne. Men det er ikke ubetinget en ulempe, for på den måde får den enkelte plante altså også godt med plads - og de første gulerødder har i hvert fald en fin størrelse.

Det ser knap så godt ud i sellerien. Mens jeg har været væk fra haven, har sneglene tilsyneladende muntret sig og taget toppene på en del af planterne. Jeg hev fem - ud af 36 - op, fordi de var ødelagt af sneglene, de bæster...

Skildpaddesuppe

Fra det spirituøse overdrev

Kim Kappel demonstrerer, hvordan skildpaddesuppen
 toppes med flødeskum fra dåse...
Menuen stod på spareribs og ringriderpølser og til dessert skildpaddesuppe, da holdet bag underlejren Øen holdt afslutning sidste lørdag på Spejdernes Lejr.

Der grilles inden festen...
Spareribs og ringriderpølser giver sig selv - taget selskabet og anledningen i betragtning - men skildpaddesuppen var ny for mig. Det er imidlertid endnu en variant i underskoven af spiritus blandet med slik, som der- som bekendt - eksperimenteres med ude i de små hjem.

Man tager een halv kop varm kaffe og tilsætter en af Toms berømte skildpadder. Der røres rundt i koppen til skildpadden er opløst. Så tilsættes et låg whisky og det hele toppes med lidt flødeskum. Sværere er det ikke - og dybest set er det jo ikke andet en irish coffee, hvor sukkeret er erstattet af en karamelfrø. Og det er måske lidt lettere at håndtere på feltfod og med mange deltagere...

Nu er opskriften givet videre - og så kan læserne selv forsøge sig. Det smager udmærket, men jeg vil til enhver tid foretrække en grønlandsk kaffe, hvis lejligheden byder sig...


Og så lidt trivia: Skildpadden fra Toms blev oprindeligt designet af Rasmus Klump-tegneren Vilhelm Hansen og er et mørkt chokolade-skildpaddeskjold fyldt med en creme lavet på karamel med romsmag. Den blev udviklet til at tage konkurrencen op med Galle og Jessens berømte chokoladefrøer. Siden er Galle og Jessen blevet overtaget af Toms, men skildpadden lever og har det godt på det danske marked. På årsbasis spiser vi 33 millioner Kæmpe Skildpadder og 25 millioner Mini Skildpadder. Toms skildpadder er et af de første eksempler på product placement i Danmark, idet Poul Reichardt gumler skildpadder i "De røde heste" i 1950. Skildpadden optræder også under navnet Pilskadden i Rasmus Klump.

Toms har sit navn efter stifterne Trojel og Meyer. S'et blev tilføjet for at undgå, at der stod "Tom" på slikautomaterne. Fabrikken blev grundlagt i 1924, men fik sit store gennembrud efter krigen, hvor man leverede chokolade til de amerikanske soldater i Tyskland. Det var ved den lejlighed, at fabrikken udviklede den nok så kendte Yankee Bar.

lørdag den 5. august 2017

Røgslør

Livsglædens bål
Ilden er menneskets bedste ven - skarpt forfulgt af portvin...
Det lignede verdens-historiens dårligste timing, da det såkaldte økologiske råd i sidste uge gik til kamp mod danskernes brug af brændeovne. Denne naturlige brændekilde bliver nemlig af økologerne og visse politikere anset for at være både unaturlig og forurenende.

Den dårlige timing skyldes, at netop på samme tid sad 37.000 spejdere på en mark i Sønderjylland og lavede mad over bål. Det var sand økologi og livsglæde. Overalt kunne man nyde duften af frisk brænderøg, der er en eftertragtet og nødvendig del af spejderlivet – en tilværelse i det fri og i naturen langt fra forskernes og miljøpolitikernes bonede og sterile cafegulve i det indre København.

Almindeligt træ er den mest bæredygtige energikilde vi har – og brændet har siden stenalderen bevist sin bæredygtighed og naturlighed.  Uden træet og ilden ville menneskeheden aldrig have overlevet bare en eneste vinterdag i naturen – og det er derfor menneskets bedste ven.

På den baggrund er det underligt og ikke særlig civiliseret, når de såkaldte miljøforkæmpere kalder til kamp mod brændeovnene med statistiske påstande om, at røg fra brændeovne dræber flere end trafikken.

Det er i bedste fald noget fordrukkent sludder og i værste fald et ubehjælpsomt forsøg på at manipulere tallene for at nå et gustent politisk mål om en verden, hvor nydelse og hygge er strengt forbudt.

Påstanden er uansvarlig og nærmer sig kriminel omgang med statistik, for hvor antallet af trafikdræbte er et meget konkret tal, er påstanden om at folk dør af brændeovne blot et påstand, som ikke kan bevises. Vi kender navn og personnummer på samtlige personer, der dræbes i trafikken, men endnu er der ingen læge, der har skrevet brændeovnsrøg som årsag på en dødsattest.

I øvrigt er regnestykket heller ikke fyldestgørende, for hvis man overhovedet skal bruge tal som forudsætning for en diskussion om træ som brændselskilde, bør man også indregne alle de tilfælde af hjerteslag, som undgås, fordi folk bliver sundere af at hugge deres eget brænde, fordi brænde som bekendt giver varmen to gange; når det bliver hugget og kløvet – og når det bliver brændt.

Desuden bør tallene også tage højde for den mentalhygiejniske effekt, som det giver at sidde foran en fredfyldt brændeovn eller bål, mens tankerne går på langfart. Sandheden er, at påstandene om brændeovnenes farlighed er noget religiøst sludder fremsat af miljøtosser, der tror på, at en ren verden også er en god verden – og at hygge og fornøjelse er syndige vederstyggeligheder, som fører direkte til helvede.

Det er i direkte tråd med pietismens og religiøse fanatikeres tro på, at menneskeheden opnår frelse gennem askese og afholdenhed. Det er et synspunkt, som var vældig populært i visse kredse for flere hundrede år siden – og som næppe har sin gang på jord i vore dage, hvor det er almindelig anerkendt, at religiøs fanatisme er et af tidens største problemer.

I stedet for at forbyde brændeovne bør det overvejes at forbyde miljøorganisationer, der ypper trætte og gentagne gange rejser debatter, som fornuftige og anstændige mennesker for længst har opgivet. For det er jo ikke mere end et par år siden, at denne debat kørte sidst – og som bekendt endte med, at Folketinget efter massivt folkeligt pres fornuftigt og forstandigt opgav at lægge afgifter på træbrændsel.

I aften tænder jeg op i havepejsen, sætter mig foran det buldrende, bragende bål med et stort glas god portvin og en cigar, mens jeg i røgen tager på mental meditation. Måske dør jeg – men det er i så fald som et lykkeligt menneske. Det sker næppe for miljøfolkene, når de i aften sætter sig foran DR’s sterile programmer. Til gengæld løber de en risiko for at kede sig til døde i almindelig mangel på livsglæde.

På Kanten, Nordjyske Stiftstidende 4. august 2017

torsdag den 3. august 2017

Midt i en terrortid

Spejderlejr i terrorens skygge

Politiet var massivt til stede ved alle større samlinger
 sammen med lejrens egne vagter i grønne veste.
"We have nothing to fear but fear itself", sagde Franklin D. Roosevelt i sin indsættelsestale i 1933.

Ordene kom til mig igen og igen på Spejdernes Lejr 2017, der bød på sikkerhedsarrangementer i et hidtil uset omfang ved danske spejderlejre.

Der blev passet grundigt på spejderne.
Jeg har i hvert fald aldrig set noget lignende. Fra mit telt kunne jeg se politibiler inspicere lejrens grænser hvert tredje minut, ligesom alle større samlinger blev overvåget af et massivt politiopbud. Flere steder - blandt andet ved ankomstterminalen og lejrbålspladsen - stod store stilladstårne uden nogen som helst spejdermæssig funktion, som angiveligt blev brugt af politiets skarpskytter til at overvåge situationen.

Ved alle lejrens indgange var der bomme, og alle lastbiler, som ikke var i brug, blev sikret med koranklodser. Der var sikkert også mange andre foranstaltninger, som vi slet ikke kunne se.

Samfundet har forandret sig til det værre de seneste år. Religiøse tosser får lov at gå frit rundt, og ingen kan længere vide sig sikre i et samfund i opløsning. Derfor skal man selvfølgelig gøre noget. "Sic vis pacem, para bellum", som de gamle romere sagde.

Spørgsmålet er bare, om det hjælper. Hvis man virkelig ønsker at angribe en stor spejderlejr, hjælper de mange sikkerhedsforanstaltninger som en skrædder i helvede. Mod den onde vilje kæmper selv guderne forgæves - og spørgsmålet er, om ikke den massive tilstedeværelse af politi virker mere skræmmende på børn end selve terrortruslen.

Jeg finder i hvert fald politiets generelle brug af skudsikre veste ganske lidt overbevisende. Det efterlader indtrykket af en meget lidt solidarisk ordensmagt, som selv har opgivet - og giver børnene en stadig påmindelse om, at der er noget at frygte. Så er vi der, hvor vi skal overveje, om ikke det er frygten, som er vores største fjende.
Der var vagter og bomme ved alle lejrens indgange.
Parkerede lastbiler blev sikret med koranklodser.
Fra store vagttårne overvågede politiets skarpskytter angiveligt
begivenhederne - akkurat som i de gamle koncentrationslejre.

tirsdag den 1. august 2017

Den ægte vare

Wienerschnitzel

I halvanden uge har jeg kokkereret i Cafe Wiesn - hjælpernes vandhul og fristed på Spejdernes Lejr. Menuen var overvejende tyskinspireret, og dagens ret var alle dagene wienerschnitzel.

Nu var det ikke ligefrem den højere kogekunst, men gedigen grillbar-mad, vi serverede. Så det blev til nogle hundrede portioner wienerschnitzel i en fastfood-udgave. Selve schnitzlen en færdigpaneret af slagsen fra Tulip lavet på skinkekød serveret med dreng, ærter, pommes frites og catering-bearnaise.

Saucen har intet med bearnaise at gøre, men er harmløs i smagen og får fritterne til at glide ned.

En ægte bearnaise laves på smør og æg krydret med mængder af estragon, men catering-udgaven består af majsjævnet rapsolie tilsat en række smagsstoffer og stabilisatorer. Det mest reelle i menuen var ærterne og så drengen, der bestod af en skive citron og lidt peberrod og kapers. Citronen tager det meste af frituresmagen, så det var en vigtig ingrediens.

Men en ting stod helt klart. Når jeg kom hjem fra lejren, skulle vi have rigtig wienerschnitzel. Så i dag gik turen til Slagter-Palle i Fjerritslev, hvorfra jeg hjembragte et par ordentlige kalveschnitzler på godt og vel et kvart kilo og sådan cirke 20 cm i fladbanket diameter.

Wienerschnitzlerne blev paneret med rugmel og serveret med hvidløgsbrasede kartofler drysset med persille, ærter og smeltet smør. Drengen bestod af citron med hjemmeavlet peberrod, kapers og så appetitsild i rigelige mængder, sådan som jeg gerne vil have det.

Nøj, hvor det smagte - og hvor var det godt oven på al frituremaden...

Regn, mudder og la Familia...

Vi sætter spor i regnen

Der har været sagt og skrevet meget om regn i forbindelse med Spejdernes Lejr. Og guderne skal vide, at en lejr, som er så stor, er sårbar på regnen.

For der skal ikke køres eller vandres ret meget, før sporet på de lerede sønderjyske marker forvandler sig til mudder af den allermest klæge og glatte model. Men når det så er sagt, er regn nu altid at foretrække frem for blæst. For regn kan man beskytte sig imod. Det findes som bekendt ikke dårligt vejr, men kun dårlige klæ'r. Men det er godt nok træls at ligge i telt i blæsevejr.

Familiebesøg i spejderlejren. Foto: Henrik Jespersen
Så regnen generer ikke spejderlivet af betydning. Snarere er det et ekstra krydderi, for vandpytter, mudder og gummistøvler er faktisk en dejlig kombination for de fleste børn - og så længe børnene ikke bliver kolde, er det altså ikke det store problem.

Til gengæld var regnen ret så generende, da min søster og jeg havde besøg af vores kusine og fætter. De to har aldrig været spejdere og har aldrig tidligere været på en spejderlejr, så for lang tid siden havde vi aftalt, at de skulle komme forbi os i Sønderborg.

Jeg glædede mig til at fortælle om spejderbevægelsen, Baden Powell, Brownsea Island, friluftsliv og "børn leder børn" - viden og hjerteblod, der har gjort mig til den, jeg er.

Det blev blandt andet til et besøg ved "Støvlen", der her
 er fotograferet i dansk sommertørvejr med
drivende cumulusser..
.
Det satte regnen en effektiv stopper for. Jeg modtog Anne, Niels og Henrik på parkeringspladsen i støvregn - og inden vi havde fundet Birgitte i Spejdersports store lejrfilial, var det reel styrtregn. Det lagde en dæmper på det hele - og familien mente høfligt, at det ret hurtigt var på tide at komme videre. Forinden nåede vi dog at besøge støvlen - lejrens vartegn - der symboliserer, at spejderbevægelsen sætter spor i den enkelte og i samfundet.

Jeg skal ikke fortænke familiens ulyst til regn. Det er den løsning, de fleste danskere vil vælge. Og da jeg var fri for pligter denne dag, endte det med en flaske god vin og udsigten fra teltet over parkeringspladserne, hvor Falck og Vejhjælp var på overarbejde. For det var ikke alene spejderne, der satte spor på de sønderjyske marker. Det var også regnen...
La Familia på besøg i Spejdersport. Fra venstre kusine Anne,
 bloggeren, Birgitte og fætter Niels. Foto: Henrik Jespersen.

mandag den 31. juli 2017

Slut på lejren

Afskedens time

Så er solen gået ned over Spejdernes Lejr.
Så er Spejdernes Lejr 2017 forbi.

Det har været en storslået uge, der har vist alt det gode, som spejdere kan. Vejret har drillet, men det gør bestemt ikke oplevelsen ringere. For der bliver noget at fortælle om, når vi bliver gamle. Og til den tid vil historien handle om en lejr, hvor regnen silede ned i syndflodsmængder  25 timer i døgnet - og ikke blot det danske bygevejr, som drillede lidt undervejs...

Lørdag aften var der afslutningslejrbål. Det var bestemt bedre end åbningslejrbålet, selv om jeg stadig synes, at lejrbål er et temmelig stort ord at bruge om en begivenhed, hvor der ikke er åben ild, men blot et billede af et bål på bagtæppet til en stor scene.

Desværre blev lejrbålsceremonien ligesom ved åbningen skæmmet lidt af en gymnastikopvisning, der intet havde med spejdere at gøre - men mon ikke det er prisen, når kommunalfolk fra Sønderborg har en finger og penge med i planlægningen. I øvrigt finder jeg det også aldeles upassende, at den stort anlagte underholdning fortsætter, efter at man har sunget "Nu flyver mørkets fugle ud...". Den sang er altså en markering af, at aftenen er slut, og det er tid at gå i seng.

Afslutningen var også i bedste spejderstil afsked med lejrkæresterne. Det er sådan et særligt spejderfænomen, der kan dække over lidt uforpligtende samvær i en uges tid. Men det kan selvfølgelig også gå hen og blive alvor. Lejren har i hvert fald budt på fem bryllupper, og sidste fredag havde vi da også et vellykket tilfælde af frieri på scenen i Cafe Weisn.

I øvrigt kvitterede Vorherre for en vellykket spejderlejr med en fantastisk solnedgang lørdag aften over en lejr i dekonstruktion. Mon ikke det er det billede, som vi gemmer i vore hjerter...?






lørdag den 29. juli 2017

Spejdermorgen

En ny dag venter

Det er morgen. Solen står op. Langsomt vågner Spejdernes Lejr.

Naturen kalder og de første begiver sig ud på turen til tønden. Andre vågner lige så stille og tåler absolut ikke forstyrrelser. Andre igen er fulde af liv fra første sekund.

Bålet tændes. Havregrøden bobler. Madpakker smøres. En ny dag er begyndt. Hvilke spændende oplevelser byder dagen mon på?

Billederne er taget fredag morgen mellem fem og otte. Det var herligt vejr, men blot få minutter over otte fik vi dagens første byge..

De fleste af de medvirkende spejdere er fra Støvring Gruppe under DDS.







torsdag den 27. juli 2017

Cafe Wiesn

Vandhullet

Heidi und Hansi - alias Karen og Harry...
Fyraftensstemning i Wiesn.
Cafe Wiesn er stedet, hvor hjælperne - kaldet jobberne - på Spejdernes Lejr slapper af efter overstået dont med en fadøl eller to, og hvor jeg huserer i køkkenet med tyskinspirerede retter som carry-würst og wienerschnitzel samt vores showstopper - en herlig pasta cabonara.

Det tyskinspirerede spisekort og et fadølskort med endnu flere tyske specialiteter skyldes selvfølgelig nærheden til grænsen - og inspirationen er gået så vidt, at serveringspersonalet - dem alle - hedder Heidi und Hansi og selvfølgelig er klædt i lederhosen og dirndl.

Cafeens navn stammer fra de berømte oktoberfester i München, der foregår på Thererianwiese - i daglig kærlig tale kaldet Wiesn.

Vi har åbent et par dage endnu. Så kig ind efter klokken 18 til festlig tyrolerstemning.
Selvfølgelig er cafeen udsmykket med en ægte kronhjort.
Min gode kollega, Kirsten.
Køkkendrengen Minik er en stor hjælp.
Efterhånden har jeg en vis rutine i at lave Wienerschnitzel med
dreng, pommes frites, ærter og ægte catering-bearnaise.
Og oven over vandene svæver køkkenchef Kim...

tirsdag den 25. juli 2017

På slædehundemaner

Logistikløsninger

The doggy way...
Når 37.000 spejdere rykker ind på en mark, er der brug for kreative logistikløsninger.

Jeg faldt for denne spejderpatrulje, der spændte en af spejderne foran traileren som en anden slædehund. Det er da herligt og kreativt.

Men ellers er logistik en paradedisciplin blandt spejdere, så ankomsten forløb fuldstændig planmæssigt - bortset fra at afstandene lejren er så store, at man er nødt til at spænde en spejder foran traileren.