søndag den 31. januar 2016

Varsel om forhøjet vandstand

Limfjordens bredder breder sig

DMI havde lørdag meddelt et såkaldt varsel om forhøjet vandstand i den vestlige del af Limfjorden. Kraftig vestenvind presser vand fra Vesterhavet ind i fjorden - og når vandet kommer til flaskehalsen ved Aggersund stiger vandstanden.

Det er et kendt fænomen - og i Løgstør har man taget sine forbehold. Tidligere var byens gader ofte oversvømmet, men havnekajen er nu blevet forsynet med en kantsten, der udgør et dige, så vandet i de fleste tilfælde bliver i fjorden.

Det hjælper dog ikke strandengene omkring byen og heller ikke byens rekreative havnemiljø langs kanalen ved Limfjordsmuseet, som man kan se på nogle af lørdagens fotos fra en eftermiddagstur langs Limfjordens bredder.




lørdag den 30. januar 2016

Klar, parat, bag

Den store bagedyst på sildelaugsk...

Aftenens åbningsret var grønlandske rejer i pikant ost og fladbakkelser.
Så er julens og nytårets kulinariske udskejelser forbi - og vi må finde på andre gode grunde til at bænke os omkring bordet med den gode mad.

Den Store Bagedyst kræver betydelige håndværksmæssige
færdigheder - og det har SEP tydeligvis.
Heldigvis har vi her på øen det legendariske Øland Sildelaug, hvor vi fredag holdt årets første møde med tilhørende kontingentbetaling - en slags pekuniær standerhejsning fristes man til at sige...

Oldermanden havde meldt forfald, og skriverkarlen havde påtaget sig hvervet med at designe aftenens meny og i øvrigt efter bedste evne lede slagets gang i samråd med ceremonimesteren.

Aftenens tema var "Den store bagedyst", som vi passende kan forkorte til DSB - så er forventningerne ikke så høje, selv om vi selvfølgelig satser på bagværk til tiden. Gå ikke over sporet - for så går det bare i kage...

Jeg havde kreeret en menu, hvor alle retterne havde det til fælles, at der indgik et vist bageelement - uden at det var fire forskellige kager.

Vi lagde ud med rejer i vandbakkelser - og det smagte godt. Vandbakkelserne var godt nok blevet til fladbakkelser, men smagen var der ikke noget i vejen med. I første omgang troede jeg, at miseren måske skyldtes en regnefejl i opskriften. Men ak nej, det var ikke min fejl, så Michael og Palle må nok se frem til en gang spank hos Blomsterberg. Men kender jeg dem ret, klarer de såmænd også den ydmygelse.

Fine sager: Riesling fra Trimbach. Det er verdensklasse.
Herefter gik vi til det alsaciske folkekøkken med Tarte Flambée eller Flammkuchen - den lokale pizzavariant dernede i den indeklemte provins mellem Frankrig og Tyskland.

Alsace var også undskyldningen for aftenens vinvalg. I et kort øjebliks svaghed havde jeg nemlig besøgt Sigurd Müllers Vinhandel - og de har som bekendt den danske forhandling af Trimbach - en vingård i Ribeauville, og her producerer man intet mindre end verdens bedste Riesling. Det er vi i hvert fald mange der mener, og vinvalget var da heller ikke ligefrem laugsbrødrene imod, så der blev taget godt for sig af de liflige druer.

Riesling var imidlertid ikke sagen til tredje servering, der bestod af camenbert indbagt i butterdej. Tilberedningen var lagt i hænderne på smeden, der som bekendt er en habil bager - og den sad bare i skabet med lidt solbærsyltetøj. Og derfor blev det hele også skyllet ned med Oscar Davidsens berømte - og på grund af et heftigt indhold af spiritus også lidt berygtede solbærrom.

Alle kan være med. Sildelauget
udgiver nu også opskrifterne. Hæftet
kan downloades her.
Som prikken over i'et sluttede vi aftenen med Michel Marcauds berømte chokoladekage Gâteau Marcel - den uden mel - og så kunne vi altså heller ikke spise mere.

Nu var det den store bagedyst, så vi skal da også have udnævnte en vinder. Ølands mesterbager er...stilhed, trommehvirvler, tilbageholdt åndedræt... Hardy og Peter for deres helt igennem vellykkede fortolkning af Flammkuchen.

Der er jo også nogen, der skal sendes hjem i Den Store Bagedyst - og det blev hele banden efter oprydningen og behørig afsyngelse af Ølandssangen. Det gik nemt - for divanen kaldte forførende...

Aftenens opskrifter kan downloades her i et fedt hæfte - gratis og uden yderligere forpligtelser.

Dagens vinder blev denne fine fortolkning
af Flammkuchen - kreeret af Hardy og Peter.
Indbagt camenbert i butterdej med solbærsyltetøj - og naturligvis
solbærrom fra Oscar Davidsen.
Vi sluttede med Gateau Marcel - og det var
lige før, jeg slet ikke nåede at få et billede...

fredag den 29. januar 2016

Årets første erantis

Naturforvirring

Uden for blæser det en halv pelikan, men der er ti graders varme - sådan cirka 15 grader mere end sidste fredag. Så naturen er begyndt at indstille sig på forår.

Normalt kommer vintergækkerne først - og de er også på vej - men de må nu se sig slået af erantissen, der allerede nu står med bristefærdige knopper nede mellem det visne løv.

Det er en mærkelig tid...

torsdag den 28. januar 2016

Sømandskunst

Et lille frikvarter

Jeg har egentlig haft lidt småtravlt den seneste tid - og der har da også været stille på bloggen.

Det er mest småintellektuelle sysler ved skrivemaskinen, som jeg stadig kan finde på at kalde pc'en, der optager mig, men tirsdag aften trængte jeg til afslapning med en øl eller to på værkstedet.

Det kom der denne bordskåner ud af. Jeg har aldrig haft en strikkepind i hænderne, men til gengæld har jeg altid været glad for godt gammelt tovværksarbejde. Det er sikkert et levn fra min spejdertid, men det blev nu også godt stimuleret, da jeg i sin tid var på højskole på Lofoten. Her dyrkede vi det gode, gamle sømandsskab, sejlede i vikingeskib og vedligeholdt rigningen, så her fik jeg prøvet lidt af hvert. Jeg kan lappe sejl og bøde garn - og så kan jeg altså også en masse ting med tovværk.

Det blev en hyggelig tirsdag aften på værkstedet - og jeg vil prøve at tage mig sammen til at gentage det lidt oftere.

torsdag den 21. januar 2016

Op på grisen igen...

APS igen...

Bloggens faste læsere vil vide, at jeg ikke har været hel heldig med mine hjemmelavede spegepølser.

Første gang gik det ellers så godt, men anden gang måtte jeg kassere det hele - og sidste års produktion var - omend spiselig - ikke noget at skrive hjem om.

Det store spørgsmål var, om jeg skulle give op og lade spegepølse være spegepølse. Men vejret har været godt til både røgning og spegepølse-produktion de seneste par uger, så det endte med, at jeg sagde "Op på grisen igen, Hansen".

Men belært af skade blev det til en begrænset produktion. Sølle to kilo, men så er skaden da til at overse, hvis det endnu en gang skal gå galt.

Jeg bevæbnede mig med pølsemagerens fejl-liste fra Morfars Røgeovn, som faktisk er en diger sag og fulgte rådene slavisk. Alt grejet blev sprittet af, salt blev vejet af på gram - og så gik jeg ellers i gang.

Halvanden kilo nakkekam og et halvt kilo spæk blev kørt gennem kødhakkeren på den grove klinge to gange. Herefter rørt med lidt grisefond, spegepølsekultur, hvidløgspulver, nitritsalt, peber og timian. Farsen smagte fantastisk, vil jeg bare lige sige - og det hele blev stoppet omhyggeligt i plasttarme, som var blødt ud forinden. Helt efter bogen...

Nu skal pølserne så modne og tørre på snoren i værkstedet - og om en uges tid skal de så i røgeovnen. Herefter yderligere tre ugers modning - og så kender jeg resultatet af dette års spegepølseproduktion.

onsdag den 20. januar 2016

Dagens rim

Fugtig frost forskønner og forhekser...

Spindelvæv.
Kædefrost.
Isblomster i drivhuset.
Rimelige træer i nabolaget.

tirsdag den 19. januar 2016

Sjagger

Tirsdagen fugle

Sjagger.
Vi fik en pæn portion sne i nat, men ellers har dagen budt på masser af sol. Desværre havde jeg ikke rigtig tid til en længere tur ud i det blåhvide, men jeg kunne da holde øje med fuglene på brættet og i træerne uden for kontoret.

Blandt andet var der en sjagger, som holdt til i tjørnen. Sjaggerne er meget almindelige på denne årstid, men er mere til bær end til foderbræt - og det er ikke så tit, jeg lige er på skudhold med dem. Men i dag lykkedes det altså.

Og som tak til Karl Schytz for en fin kommentar forleden bringer jeg så lige et par andre af tirsdagens fugle...
Sjagger.
Kvækerfinke.
Dompap.
Bogfinke.

søndag den 17. januar 2016

Turen går til Rold Skov

Jamborettepladsen

Næsten midt på jamborettepladsen er der denne lille bakke
 med et kæmpemæssigt bøgetræ. Allerede for 50 år siden var
det i mine øjne kæmpestort. Ved muldskuddene plejer vi at holde
parader og ikke mindst lejrbål, hvor vi sad op ad skråningen.
 Her så jeg i 1968 for første gang i mit liv Jens Hvass promenere
rundt i korte bukser og paradeuniform til mit livs første
 divisionsturnering i den mægtige Nørrejyske Division.
Det var vejr til en rigtig søndagstur. Så i stedet for de hjemlige jagtmarker stak vi næsen sydover mod Rold Skov.

Det var en flot tur i høj frost med klar himmel og rim på træerne. Egentlig var målet Store Økssø, men her var der hverken til at komme frem eller tilbage for folk, der ville nyde det gode vejr. Derfor vendte vi bilen og kørte de få hundrede meter tilbage ad stikvejen til Jamborettepladsen.

Det er lidt forvirrende for mig - for da jeg de første mange gange i mit liv besøgte Jamborettepladsen foregik adgangen altid via vejen til Skovridergården og Klænghuset - og stien ned mod Store Økssø var bagindgangen. Sådan er det ikke mere. Skovridere har også krav på privatliv - og derfor er indgangen flyttet.

Jamborettepladsen var i sin tid centrum for en stor del af mit spejderliv. Det var her - midt i den store skov - at vi mødtes, og det var her, de store lejre og turneringer foregik. Jeg har ikke tal på de nætter, hvor jeg har rodet rundt i Rold Skovs altopslugende mørke, mens kompasset har drillet, kortet har været vådt, vejret har været elendigt - og det i det hele taget har været skidesjovt...

I 2007 var Dina med mig på lejr på Jamborettepladsen, men dagens gensyn var nok større for mig end for hende. For hun syntes egentlig bare, at der var koldt og længtes tilbage til bilen. Sådan er der så meget, mænd ikke forstår.

Så jeg smuttede altså rundt på Jamborettepladsen som en kvie på forårsgræs - og nød gensynet...
Jeg har overnattet adskillige gange i Blokhytten. Den er ikke
 særlig komfortabel, nærmest ussel og uinspireret, men
 den kan da bruges til at sove i. Blokhytten stammer fra jamboretten
 i 1961 og var en del af kulissen til et indianershow, har jeg
engang set på en gammel film af Jess Jessen.
Dette betonanker har jeg en lille aktie i. Det stammer fra 
Rold Tved-jamboretten i 1972, hvor man første gang brugte 
bagindgangen til Jamborettepladsen. Vi opførte en kæmpeportal 
- lavet af beton og limtræ. Det var nyt, for det var i de
 tider, hvor grænserne flittigt blev prøvet af. Det er fint, at 
portalen nu er væk - og det er fint, at det ene anker 
står tilbage som et minde om vore anstrengelser.
Søndagen bød på rimfrost...
...Masser af flot rimfrost.
Sne og frost nær Buderupholm dambrug. Man kan
lige ane Buderup Ødekirke i baggrunden.
Jernbanedæmningerne og broerne over
Lindenborg Ådal er ret imponerende.

lørdag den 16. januar 2016

Danica Gin

Den gode smag og smagsdommeriets overdrev...

Tre slags gin linet op til prøvesmagning.
Jeg blev begavet med en flaske gin til jul. Den glade giver var min søster - og som hun har for vane, var det en gave lidt udover det almindelige.

Det var nemlig en flaske dansk gin, der sjovt nok hedder Danica og stammer fra bryggeriet og mikrodestilleriet Braunstein i Køge.

Fredag aften efter ribbensstegen var der stemning for en gin og tonic - og hvorfor ikke tage hul på den nye flaske? For GT er sådan set mit eneste forhold til gin. Jeg er ikke sart - alle slags gin kan bruges, og med tonicvand og is som dominerende elementer er råvaren jo også nærmest ligegyldig.

Konklusionen blev, at Danica Gin skal
 drikkes rent - og ikke er egnet til Gin og Tonic.
Alligevel - nu det var en lidt speciel gin - ville jeg gå lidt mere systematisk til smageriet. Jeg fandt en flaske Bombay Sapphire og en flaske Tanqueray i barskabet. Det var dem, der stod nærmest, men et eller andet sted har jeg altså også en flaske Beefeaters. Men to slags må være nok, mente jeg, til et forsøg på komparativ analyse af den danske gin.

Grundlæggende er gin ikke andet end enebærbrændevin. Opfundet i 1600-tallet i Holland, hvor den kaldes Genever. Det er blevet forvansket til det engelske gin, som angiveligt har holdt imperiet oppe i dets højtidsstunder - og det var da også i Indien, at engelskmændene opfandt GT. For i Indien var der malaria, og tonic indeholder kinin, der modvirker malaria - så drinks med tonic var et stort hit blandt de engelske kolonister.

Herudover ved jeg, at verdens bedste gin angiveligt stammer fra Plymouth i Sydendland, at Tanqueray i Storbritannien betragtes som et lidt intellektuelt mærke i lighed med cigaretmærket King's herhjemme - og at Bombay Sapphire er et næsten nyt produkt lanceret i 1987 netop med henblik på at blive blandet i Gin og Tonic. Brandet ejes af Bacardi, der med den blå flaske har skrevet reklamehistorie - og hvem kender ikke Bombay Sapphires markante og elegante blå flaske?

Det var altså min paratviden, og nu sad jeg så i fredagsbaren med tre små glas gin foran mig og skulle prøve at formulere en eller anden mening om forskellen mellem de typer gin.

Jeg lagde ud med Tanqueray, og jeg kan ikke sige meget andet, end at den smagte af gin. Så kom turen til Bombay Sapphire - og det var en helt anden oplevelse. Næsten ubehagelig og stærk i smagen som gammeldansk, vil jeg sige. Nogle vil måske sige barbersprit, og den skarpe smag af kvan slår i hvert fald i gennem. Men det er jo egentlig indlysende nok, at når Bombay er udviklet til at spille sammen med Tonic, så skal der være mere smæk på smagen. Bombay indeholder også 11 forskellige krydderier mod Tanquerays fire - og så er der ikke kvan i Tanqueray.

Efter Bombay kom turen til Danica Gin og igen en helt anden smagsoplevelse. Nærmest intetsigende blid sammenlignet med Bombay Sapphire - og til at drikke rent uden de store problemer. Lidt feminin i det var min tanke. Danica er fremstillet på spiritus af korn, rosenkronblade, de bedste krydderier og rent, dansk kildevand. Rosenkronblade! Så jeg har nu nok ret i mine anelser om, at denne gin er feminin.

(Den var i øvrigt god nok. Jeg har tjekket Danicas hjemmeside - og det er meningen, at den skal drikkes rent for eksempel til mad.)

Så kom turen til Gin og Tonic: Normalt blander jeg det 1:3 - og det gav slet ikke mening med Danica Gin. Tonicen, der selvfølgelig er fra Schweppes, overdøvede fuldstændig gin-smagen. Så den fik en ordentlig sjat oveni - og vi var på noget, der ligner 50/50, før jeg kunne smage ginen. Det er farlige sager, for Danica Gin holder altså næsten 45 procent i alkohol.

Konklusionen på det hele er, at Danica Gin skal på bordet sammen med snapsen, næste gang vi byder på frokost - og så holder vi os til Bombay, Tanguray eller Beefeater, når vi skal have GT her i huset.

Men i øvrigt kan det være nok med al det smageri. Spiritus skal jo ikke drikkes for morskabs, men for virkningens skyld, siger den gamle viking. Og hvis man får meget gin, kan man jo bare gå i Ginseng, kan man...

Kernebideren

Fugle omkring brættet

Kernebider.
Det er måske lidt trivielt for læserne, men bær over med mig.

Jeg tænker på alle de fotos, som jeg lægger på bloggen af fugle på foderbrættet. Men det er altså en kilde til evig morskab for mig at lave billederne. Det er jagten på det ultimative fuglefoto, der lokker - og for hver 20 billeder jeg tager, er der altid mindst et, som har noget af det rigtige i sig.

Så jeg bliver ved lidt endnu. Fredag var en god dag. Stort set ingen vind og klart frostvejr. Sådan en dag giver trængsel på foto-foderbrættet. Især kernebideren holder jeg af i øjeblikket. Den er lidt større end de andre fugle, og så har den et imponerende næb, som kan trykke med en kraft svarende til40 kilo.

Kernebiderne er standfugle, men vi ser dem kun sjældent om sommeren. Til gengæld flokkes de gerne om foderbrættet her ved vintertide - og jeg har da stort set dagligt besøg af et par stykker.

Solsortemor.
Gråspurv.
En lidt forpjusket blåmejse.
Bogfinkehan.

torsdag den 14. januar 2016

Sneflokke kommer...

Til pølserne på rækkerne...


Udsigten til stabilt og varigt vintervejr stemmer sindet mildt. Også selv om der skal ryddes sne...

Egentlig var det tanken at gå en ordentlig tur i skoven og nyde den nyfaldne sne. Men det var altså ikke lige dagen, for der var jagt. Jeg forlagde udflugten til Blokhus, hvor der ikke var så forfærdelig meget sne, men mågerne flokkedes i luften som snefnug...

Under alle omstændigheder er udsigten mod baghaven et smukt syn på denne tid...


Wrooom

Drengedrømme på højt plan

Forskellen på drenge og mænd er som regel prisen på deres legetøj.

Det blev endnu en gang bevist, da jeg onsdag var inviteret forbi Aalborg Mini-Racing Klub på Karlskogavej. Her blev der leget med modelracere på højt plan.

Ikke fordi sådan en bil er specielt dyr. Den kan erhverves for under 1.000 kroner. Men selve banen rykker altså i forhold til Scalextric-banen på drengeværelset.

Klubben har en enorm bane anbragt i en fabriksbygning med tilhørende værksted og pitstop-bar. Man kan køre 8 biler samtidigt på den 44 meter lange bane, hvor farten på langsiden er i omegnen af 60 km i timen.

Det var et fint sted at fotografere - og det var egentlig også anledningen. Jeg fik mit foto og lidt til - og mon ikke jeg vender tilbage til stedet en gang, når der skal være konkurrence også... De små biler er i hvert fald ganske fotogene...



mandag den 11. januar 2016

Skovtur

I skovens dybe, stille ro...



For en gangs skyld har vi ikke haft blæst i dag. Det skulle udnyttes.

Valget stod mellem at kløve brænde eller gå en lang tur i skoven med kameraet. Turen sejrede, og jeg kaldte det efteruddannelse.

For det var bestemt ikke den mest indlysende dag at fotografere.
Skoven var mørk og stille. Der er vel nogen, som kunne finde på at kalde det dystert. Oven i halvmørket lå disen tæt som gule ærter, og fuglene var bestemt ikke særligt aktive. Bortset fra en flok småfugle og et gåsetræk, en enkelt musvåge og så rundt omkring skovduernes karakteristiske vingeklapren.

Her er en håndfuld fotos fra dagens høst - uden yderligere kommentarer.