søndag den 4. september 2016

Den lyserøde panter

Dresscode: Black Tie

Forklædt som den lyserøde panter med håret sat op til fest...
Lørdag aften var jeg til fest hos smedens...

Smeden selv stillede i arbejdstøjet, for han
skulle jo passe svinet.
Det var Sanne, der blev 50, så det var en stor fest med helstegt pattegris og hele svineriet, havde jeg nær skrevet.

Og fordi smedens er ordentlige mennesker, var der selvfølgelig i indbydelsen også angivet dress code, så man vidste, hvordan man skulle klæde sig.

Det var den såkaldte Black Tie, så der var i hvert fald ingen tvivl om, at det forventedes, at herrerne stillede i smoking. Heldigvis var der tilføjet "original, optional or creative", så der var sådan set frit spil inden for smokingens mange variationsmuligheder.

Jeg valgte derfor at droppe den sædvanlige hvide skjorte med flæser og knækflip og fandt i stedet en bøssepink manchetskjorte. Når der nu skulle være fest, så kunne jeg jo lige så godt gå til stålet og ankomme dresset op som en anden San Fransisco-bøsse...

Det var så også en god lejlighed til at få luftet et sæt manchetknapper. Det er desværre alt for sjældent, at man har lejlighed til det, når man bor på landet, så det var da et ekstra plus. Jeg valgte et sæt i sølv med en stiliseret tovværksroset, som er et motiv, der taler til den gamle spejder, viking og sømand...
Sølvmanchet-knapperne med rosetten taler til min indre spejder
og viking, og jeg holder meget af dem. De er købt hos en sølvsmed
 i Charlotte Amalie på Skt. Thomas på de Dansk-Vestindiske Øer.

Ingen kommentarer: