Posten skal ud

- helt ud...

Jamen, man skyder da heste... They shoot
 horses, don't they?

Der var en gang, hvor posten spredte glæde. I København helt op til syv gange om dagen, og i resten af landet med tre daglige omdelinger af post.

Især i tiden efter jernbanens fremkomst gik det stærkt. Alle kunne for et beskedent beløb sende et brev fra den ene ende af landet til den anden. Beløbet var endog så beskedent, at folk havde råd til at betale overpris i form af julemærker i december. Den dag i dag står julemærkehjemmene som et minde om en tid, hvor posten også spredte glæde og velfærd blandt dem, vi i dag kalder udsatte børn.

Selvfølgelig var der både regninger og andre ubehageligheder med posten, men der var også glade hilsener fra familien og ømme kærlighedsbreve fra kæresten, der aftjente sin værnepligt på Bornholm. For slet ikke at tale om nyanskaffelser til hjemmet fra Daells vareskur.

Posten spredte også anden glæde. Postbudene havde ry for at være særdeles virile, og rygtet vil vide, at posten gerne tog sig af kærlighedshungrende desperate husfruer i dagtimerne. Hvis sandheden skal frem, var der sikkert mange børn ude i de små hjem, der er blevet til med postens mellemkomst. Sådan er det ikke mere, for posten har problemer med at komme til tiden.

Postbudene var glade mennesker med et forholdsvis frit arbejde. De læste gerne med på postkortene, drak kaffe og måske en lille skarp med kunderne og bragte gode rygter og sladder rundt i byen. Det er næppe forkert at betegne postbudene som den tids Facebook.

Sådan er det ikke mere. I dag er postvæsenet en ynk og en kilde til irritation, der kun overlever på massiv politisk beskyttelse fra et lige så ineffektivt Folketing, der uden blusel lader den sagesløse befolkning betale for mistrøstighederne, selv om tiden for længst er løbet fra et statsligt postudbringelses-system.

For nogle dage siden bestilte jeg nogle batterier hos et firma i Trekantsområdet. Ikke flere end de kunne være i en almindelig kuvert. Det var ikke en hasteordre, så ordren til beskedne 300 kroner inklusive moms skulle sendes på leverandørens regning uden nogen form for ekspres-gebyr.

Jeg afgav ordren via nettet om formiddagen. Kl. 16.10 samme dag modtog jeg fra firmaet på e-post en meddelelse om, at batterierne nu var afsendt. Få minutter senere fulgte en meddelelse fra et firma, som kalder sig DAO365 om, at de nu havde modtaget en forsendelse til mig.

Den næste morgen stod jeg op kl. 5, og der lå endnu en e-mail fra DAO365 om, at batterierne var afleveret i min postkasse kl. 4.30. Jeg troede ikke mine egne øjne og ilede ud til postkassen, som er behørigt anbragt i skel efter postvæsenets anvisninger. Her var der nu ikke noget brev med batterier.

Skuffelsen varede dog kort, for på dørhåndtaget til hoveddøren hang en bærepose med dagens aviser – og batterierne. For DAO365 er åbenbart så smarte, at de bringer posten ud sammen med morgenaviserne. Det er genialt, det der – og det kan da undre, at det statslige postvæsen ikke har fået samme ide mange år tidligere.

Der er altså ikke noget som helst i dagens infrastruktur, der forhindrer breve i at komme fra den ene ende af landet til den anden på mindre end 24 timer uden nævneværdige omkostninger.  Derimod er der meget, der tyder på, at privat foretagsomhed endnu en gang overgår statslige institutioner i effektivitet og hurtighed.

Derfor undrer det alvorligt, at Folketinget nu har tilladt, at postvæsenet må bruge op til fem arbejdsdage på at bringe et almindeligt brev ud.

Post Danmark er godt klar over, at det ikke ser godt ud. Som en hel ny service tilbyder man derfor under jubel og fuld hornmusik såkaldte Quickbreve, der kan være fremme dagen efter  til en pris af 27 kroner – en tredobling af portoen i forhold til sidste år. Nyheden er til at overskue, men prisen…? Så hvad var det lige, der skete?

Jo, en hamrende ineffektiv offentlig organisation, der lever af skatteydernes penge og politisk velvilje, har på få måneder tredoblet prisen på den ydelse, der burde være hele organisationens fornemste opgave og raison d’etre. (Jeg bruger dette fine franske udtryk, for fransk er som bekendt det internationale postsprog.)

Det er simpelthen en uforskammethed over for den danske befolkning og skatteyderne, som trofast stemmer på politikerne i håbet om en mere effektiv og billigere statslig administration, så der kan blive råd til såkaldt velfærd.

Hvis politikerne havde hår på brystet og bare en smule rygrad, hvad de som bekendt ikke har, havde de forlangt, at Post Danmark leverer varen – og hvis ikke, så skal etaten lukkes øjeblikkeligt. Slut med at smide gode skattekroner efter dårlige.

Det vil være en barmhjertighedsgerning at lukke Post Danmark her og nu. For det er da synd at foregøgle de ansatte, at Post Danmark har en fremtid, og for den jævne befolkning er det heller ikke rart at overvære, at den en gang så glorværdige etat, der spredte glæde og imponerede med sin hurtighed og tjenstvillighed, degenerer og sygner hen. Man skyder da heste…

Offenliggjort første gang i Nordjyske Stiftstidende 16. juni 2016.