søndag den 10. april 2016

Gæstebud

Fø'sdagsfest på Nørremarksvej

Dagens narcissistie... Den 58-årige livsnyder
 svinger sablen over cremanten. Foto: Henrik Jespersen
Egentlig havde jeg fødselsdag i onsdags, men det var nu først lørdag, at der blev tid til at fejre begivenheden.

Og det var jo en stor dag. Jeg blev 58 år - og jeg er født i 1958. Det er simpelthen ren magi efter grønlandsk tradition, og det kræver en fest ud over det almindelige.

Så familien var tilsagt til en lille fugletur ved Kokkedal slot og et smut til Attrup Havn, hvor vi fik årets første skestorke noteret i bogen.

Så gik turen til Øland, hvor jeg bød velkommen med et glas cremant hjembragt fra Alsace og selvfølgelig behørigt defloreret med sabel, som ordentlige landsknægte har gjort det siden Napoleons tid.

Menuen var også klart fransk inspireret: Foie gras med jordbær, langtidsstegt kalveculotte og gateau marcel med tilhørende ganske passende vine.

Det blev en god og festlig dag. Tak for det.

Forretten bøde både på lidt surt, lidt sødt,
 lidt bittert, lidt salt og lidt umami.
Desserten var gateau marcel med pistacieis, carambole og hindbærcoulis.
Festen sluttede med det obligatoriske gruppebillede.
Denne gang i aftensolen foran huggehuset.

2 kommentarer:

John Juhl sagde ...

Mange tillykker fra mig. Nu er du næsten ved at være voksen, men du er velkommen til at bruge mit motto: "You're only young once, but you can remain immature forever".

John J.

Jesper Hansen sagde ...

Tak...