onsdag den 30. marts 2016

Migrant fra Mellemøsten

Chukarhøne på springtur

Egentlig troede jeg, at det var lidt af en ornitologisk sensation, da dette særprægede stykke fjerkræ dukkede op på parcellen forleden.

Fuglebogen gav i hvert fald ingen hjælp, men lidt søgen på nettet endte i noget, der måtte være en slags stenhøne, der er en slægt i fasanfamilien. Den kunne da også godt minde lidt om en fasanhun, men dog mere farvestrålende.

Den dukkede op igen i dag, men det var nu stemmen, der afslørede den. For på trods af farverne er den temmelig godt camoufleret. Men stemmen var som en forkølet kalkun og meget karakteristisk.

For resten var det heller ingen sensation. Belært af erfaringerne ringede jeg lige til smeden, der straks bekræftede, at den sandsynligvis kom fra hans volierer. Ræven havde været på besøg og havde nuppet chukar-hønsene, men en af dem var altså heldig og undslap Mikkels tænder.

Og nu går den altså rundt nede i baghaven og på naboens mark.

Chukarhøns er meget almindelige i fangenskab her i landet, men den kan sagtens klare sig i naturen. Chukarerne findes naturligt i det østlige del af Middelhavsområdet over Mellemøsten til Mongoliet og det vestlige Kina.

2 kommentarer:

Farmer sagde ...

De overlever en tid i naturen, men klarer den ikke i længden.
Jeg havde for mange år siden sådan et par rendende i juletræsplantagen -sikkert også fra en voliere et sted- og så frem i yngel; men den udeblev og hen over sommeren forsvandt de.

Jesper Hansen sagde ...

Naturen er også et farligt sted! Her til morgen så jeg, at spurvehøgen havde toldet af solsorterne på parcellen - og så har vi jo også både ræven, som besøger os jævnligt for at få en mejsekugle eller to...