mandag den 28. marts 2016

Lærkevej...

På tur langs Fugleflugtslinien...

Bomlærken sang, så man kunne se helt ned til drøbelen...
Hele morgenen og formiddagen er gået i felten med kameraet på en luftig andenpåskedag med let solskin. Det var koldt, men givtigt.

Mit primære mål var sanglærkerne - men som det ses, kom jeg hjem med en bomlærke. Sanglærkerne sang ellers, så det var en lyst.

Turen gik over Ulvedybet til Danserholmene. Herefter et smut i Lille Vildmose, der som bekendt er større end Store Vildmose, og så sluttede jeg af med at besøge hejrekolonien ved Kokkedal.

Det var ikke alt, der var lige så vellykket som bomlærkebillederne. Primært fordi jeg ikke kunne komme tæt nok på. Alligevel bringer jeg blandt andet billedet af gærdesmutten og spidsanden - simpelthen fordi det er første gang overhovedet, at jeg har fået billeder af de to arter.

Red.anm. kl. 19.00: Artiklen er ændret, så det klart fremgår, at det er en bomlærke og ikke en sanglærke. 

"Jeg ved en bomlærkerede, men siger ikke mere..."
Svanerne udveksler hjertensvarm kærlighed.
Der ruges på livet løs i fiskehejrekolonien.
Fiskehejre på sengekanten.
Her er mit livs første gærdesmutte-foto. De sidder
sjældent stille længe nok til at man kan nå at stille skarpt.
Skeænderne lettede for næsen af mig.
Og det er så mit første billede af spidsand. Det er vist nok
 også første gang, at jeg ser en spidsand
- og jeg måtte lige have fuglebogen til hjælp.
Tårnfalk - lidt langt væk - i Lille Vildmose nær Højmosen.
Fasanens farvestrålende fjerdragt er faktisk glimrende camouflage.

Ingen kommentarer: