mandag den 7. marts 2016

Fotografi i verdensklasse

Uensartet udstilling

Foto: Jette Bang/Arktisk Institut
Kunstetagerne i Hobro er i disse dage rammen om en udstilling med grønlandske fotos af Jette Bang og Kirsten Klein.

Jeg har altid haft en svaghed for Jette Bangs fantastiske dokumentation af et Grønland, der var en gang, og som jeg aldrig har haft chancen for at opleve. Jette Bang fotograferede mennesker med betydelig indlevelse - og tillod også betydelig iscenesættelse, som det ses på fotoet af fangeren med sin datter. Jette Bangs fotos er med et forslidt udtryk ikoniske - for de enestående fotos kan ikke genskabes, men vidner om et samfund og en orden, der ikke længere findes, men som vi sagtens kan længes imod.

Foto: Jette Bang/Arktisk Institut
Jette Bang fotograferer mennesker og ikke natur. Det er ganske tankevækkende i vore dage, hvor mange romantikere forestiller sig Arktis som et Terra Nullius uden mennnesker - og hvor hensynet til vore forestillinger om uberørt natur går forud for hensynet til de mennesker, der har Arktis som deres hjem.

Det fascinerer mig også, at Jette Bang nåede sine resultater under ekstremt primitive forhold med grej, der slet ikke står mål med vore dages teknik. For netop på det tekniske område har udviklingen været hæsblæsende. Da jeg kom til Grønland i begyndelsen af halvfemserne arbejdede vi i sort-hvid, for vi fremkaldte selv- og selv (eller måske især) avancerede kameraer gik døde i kulden efter få skud. Batterierne opbevarede vi i en pose under skjorten - og notater blev taget med blyant, for en kuglepen virker ikke i frostvejr.

Alt dette står i stor kontrast til Kirsten Kleins turistbilleder fra et kort ophold i Grønland. Klein er ganske velanskrevet i den danske kunstverden, hvilket man kan forvisse sig om ved at læse udstillingskataloget, hvor Peter Brandes i en panegyrisk artikel bruger citater fra store kunstnere og Bibelen for at sætte Kirsten Kleins evner i perspektiv.

Jeg er bare ikke imponeret. Den grønlandske natur er fuld af motiver, isfjelde, flotte solnedgange, bjergtagende natur og maleriske bygder. I mine øjne bliver det ikke til kunst, selv om billederne er taget af en kunstner, der tilstræber rustikke grovkornede billeder med tydelig kromatisk aberration og skæve horisonter. I vore dage vidner det efter min mening mere om mangel på respekt for det gode håndværk og stræben efter laveste fællesnævner.

Det er altså en noget uensartet udstilling, Kunstetagerne i Hobro byder på. Men den er seværdig, for Jette Bang er en af de største danske fotografer,

Derfor er det synd, at udstillingen, der senere skal vises på den Nordatlantiske Brygge og på Kunstmuseet i Nuuk, har premiere på et baggårdsgalleri i Hobro. For udstillingen er ikke nem at finde. Der er ingen skiltning, og vi måtte gå rundt om blokken flere gange for at finde en åben dør. Herefter går turen over en gård og gennem bibliotekets læsesal, inden man finder den forjættede udstilling.

Jeg nævnte den ringe skiltning for den vagthavende bibliotekar, der blot slog ud med hænderne og forklarede, at det sandelig ikke var bibliotekets udstilling. Deri har han sikkert ret, men alene respekten for Jette Bangs virke burde få Hobros kulturelle institutioner til at snakke sammen. For Jette Bang er verdensklasse, som kun sjældent kan ses i Udkantsdanmark - og det burde den himmerlandske købstad være stolt af.

Ingen kommentarer: