søndag den 30. august 2015

Og så lidt nærfoto

Skud fra hoften...

Af en eller anden grund sidder dagpåfugleøjerne
altid på hovedet, når de besøger georginerne.
Søndagens gode vejr bekom blomsterne og sommerfuglene vel. I løbet af eftermiddagen tog jeg en hurtig tur rundt i haven med kameraet. Ikke sådan en systematisk makrosession, men bare et par friske skud fra hoften.

Det kom der disse fotos ud af...
Vi er ikke vild med kålsommerfuglen - men flot er den...
Jeg er vild med sommerasters.
Mirabellerne slog fejl i år, så den beskedne høst får lov
 at ligge på jorden og gærer lystigt. Det er guf for admiralerne.
Rosa stokroser - så kan idyllen ikke blive mere landlig.
Nationalsommerfuglen nældens takvinge.

Dagens overspringshandling

Styr på positionen

Egentlig har jeg nok at lave, men på den anden side set: Det er jo søndag - og lidt sjov skal man da have i weekenden.

Så i stedet for fornuftigt at passe haven og min mange forskellige opgaver i øvrigt, søsatte jeg et lille hurtigt projekt, der nok tog tid fra noget andet, men heller ikke vælter planlægningen fuldstændigt.

Jeg har længe haft kig på bjælken over carporten og tænkt, at den er velegnet til en eller anden form for tekst - for eksempel "Velkommen hjem, gamle dreng!" eller "Her bor de tossede".

Imidlertid endte det - inspireret af tidens tendens til GSM og Tomtom - med en almindelig positionsangivelse, så strømmen af geocachere, der plejer at komme forbi huset i weekenderne, kan se, hvor de er.

Vi andre kalder det dog fortsat Nørremarksvej 6.

Jeg fandt positionsangivelsen på Google Maps og skar en skabelon. Så var det ellers op på stigen og frem med Graffiti-dåsen. Alt i alt tog projektet sølle to timer...

lørdag den 29. august 2015

Giv damerne baghjul

Klassisk dansk smørrebrød

Ikke søbemad, men løvemad! Sådan en snitte med tatar, 
æggeblomme, kapers og peberrod kan gøre ethvert mandfolk
 blød i knæene.
Så har Øland Sildelaug taget hul på efterårssæsonen.

Det skete under temaet "giv damerne baghjul". Damerne er i denne sammenhæng laugets feminine modstykke, Ida Davidsens disciple eller smørrebrødsmøerne eller hvad de nu kalder sig - Ølandsdamer der mødes for at dyste i kreative variationer over smørrebrød.

Det var altså smørrebrød, der var på menuen. Ikke kreative og opfindsomme variationer, men de klassiske udgaver, som er værd at mindes - og værd at gensmage, mens minderne strømmer hen over ganen.

I virkeligheden var det ikke smørrebrød, men derimod snitter. Forskellen er størrelsen. Om snitter hedder det i kogebogen: ”Snitter er små, delikate smørrebrøds-stykker, der er lette at variere, og som man kan spise flere af. Derfor kan de give en mere nuanceret madoplevelse end smørrebrød i sit klassiske overflods-format.” Og det er jo hele pointen med Sildelauget: Madoplevelser!

Nu er det for så vidt ikke den helt store arbejdsopgave at lave smørrebrød. Så aftenens benspænd var, at karrysalaten, remouladen og den italienske salat skulle laves helt fra bunden - akkurat som vor mor lavede det.

Så det gik den første gode times tid med - og da vi sad ved bordet og skulle igennem seks forskellige variationer samt tilhørende øl og brændevin gik der noget længere tid med at spise. Hyggeligt som altid. Så hyggeligt at fotografen slet ikke fik billeder af finalen: Gammelost på fedtemadder med sky og rom - og selvfølgelig skyllet ned med mere rom.

Udover gammelosten stod smørrebrødssedlen på kryddersild med karrysalat, pandestegt rugmelspaneret fiskefilet med hjemmerørt remoulade, dyrlægens natmad, tatar samt rullepølse med italiensk salat.
Vi lagde fra land med kryddersild fra Hirtshals...
Peter gik i bogstaveligste forstand til stålet!
Dyrlægens natmad kræver både flid og omtanke...
De stegte fiskefiletter var i trygge hænder hos et par rigtige lystfiskere.
Dyrlægens natmad smager tossegodt, men man kan da godt
 undres lidt over den noget fantasifulde komposition.
 Løgringe og karse er i øvrigt et nyere påfund.
Frisk hjemmelavet italiensk salat udmærker sig blandt andet ved,
at ærterne har en flot grøn farve, der slet ikke findes i købeudgaverne.

fredag den 28. august 2015

Næste måneds tilbud

Frem med muldvarpeskindet...

Solgt for en bagatel af 1,3 millioner.
Det var med stolthed, at den nu afdøde Nuuk-matador, Svend Junge, i 2004 kunne bringe J.E.C. Rasmussens maleri ”Grønlændere på deres Sommerreise” til den grønlandske hovedstad.

Maleriet er nemlig det hidtil dyreste Grønlands-maleri, og Junge måtte give 1,3 millioner kroner for maleriet efter en veritabel budkrig mod blandt andre Mærsk McKinney-Møller. Billedet var før auktionen hos Bruun Rasmussen vurderet til cirka 250.000 kroner. Det har jeg tidligere berettet om her på Dovregubben - blandt andet fordi maleriet er noget af det flotteste, jeg nogen sinde har set. Forresten har jeg i mange år brugt billedet som skrivebordsbaggrund på pc'en.

Rasmussen-maleriet befinder sig i dag på Nuuk Kunstmuseum sammen med Junges øvrige kunstsamling. Museet og samlingen blev overdraget den daværende Nuup Kommunea i 2006 kort før Svend Junges død.

Dette maleri af "Grønlænder-Rasmussen" kan nu
erhverves på auktion hos Bruun Rasmussen. Vurderingen
lyder på 30.000 til 50.000 kroner. Foto:© Bruun Rasmussen
Nu kan grønlandske investorer og kunstsamlere gøre Junge kunsten efter. På auktionen den 15. september har Bruun Rasmussen endnu et maleri af Grønlænder-Rasmussen, som J.E.C. Rasmussen kaldes blandt kendere. Det er det 30 x 44 cm store maleri ”Sommerdag på en grønlandsk fjord med konebåde og kajakker” fra 1881. Maleriet, der er noget mindre end maleriet på Nuuk Kunstmuseum, er vurderet til mellem 30.000 og 50.000 kroner.

- Det er ikke hver dag, at et af J.E.C. Rasmussens Grønlands-malerier bliver sat til salg, siger Martin Hans Borg fra auktionsfirmaet.

- De fleste ejere af grønlandske malerier er meget glade for dem. Det er det normalt kun en gang om året, at vi får et af Grønlænder-Rasmussens malerier til salg, vurderer Borg. 

J.E.C. Rasmussen (1841-93) havde en stor produktion bag sig. Han er især kendt for sine marinemalerier, billeder fra Ærø, hvor han var født og boede en stor del af sit liv samt motiver med et religiøst indhold – og så altså grønlandske motiver. Rasmussen besøgte Grønland to gange i sit liv. Første gang i 1870 og anden gang i 1893. På turen hjem fra Grønland faldt han overbord og omkom. Liget er aldrig fundet.


Auktionen hos Bruun Rasmussen finder sted den 15. september, cirka kl. 16.55. Der er eftersyn i dagene 10. til 14. september. Læs mere på Bruun Rasmussens hjemmeside.

onsdag den 26. august 2015

Naturens neonreklame

Masser af nordlys i Sydgrønland

Jeg er vild med at fotografere nordlys - og på turen til Sydgrønland fik jeg min lyst styret...

Den største udfordring ved at fotografere nordlys er som regel kulden. Den sætter simpelthen nogle begrænsninger på, hvor længe man gider bliver ved - og så er alting så besværligt, når grejet og fingrene bliver kolde.

Det problem havde jeg heldigvis ikke på turen til Sydgrønland. Vi skriver slutningen af august, så de lyse nætter er forbi, men endnu fryser det ikke. Det gav hver nat et vindue på et par timer midt om natten, hvor det var muligt at fotografere det spektakulære lysshow på polarhimmelen - uden at det var nødvendigt at tage varmt tøj. På de skyfrie aftener var det derfor muligt at fotografere et par timer umiddelbart efter midnat - hvis der så ellers var nordlys, og helst også i en retning, hvor der ikke var for meget kunstigt lys fra husene og gårdene i Igaliku.

Omvendt var også en enlig gadelampe syd for hytten en chance, som kunne bruges til at fotografere hytten med nordlys i baggrunden - og det brugte jeg så en del tid på. Men det betød også, at jeg skulle skyde mod nord, og det gav så en ganske snæver tidsramme, hvor der ikke var en lysbræmme i horisonten - og i øvrigt lå nordlysbæltet generelt mod syd.

Her er de bedste billeder. Bemærk især det nederste foto, hvor der er så meget nordlys på himmelen, at det kunne ses, selv om himmelen var overskyet. Billederne er klikbare.






tirsdag den 25. august 2015

Så blomstrer det

Haven i fuldt flor

Det er nu ikke så ringe at vende hjem efter ferien.

Der har været meget at brokke sig over i sommerens løb, men vejret har tilsyneladende artet sig fint, mens vi har været væk.

I hvert fald står haven nu i fuldt flor, og rønnebærrene er blevet røde. Jeg har stadig et lille hængeparti med nogle georginer, som først blev plantet ud kort før vi tog på ferie, men ellers er det generelle billede ret tilfredsstillende.

Men året vil nu nok stadig blive mest husket for at være det år, hvor jordbærrene, mirabellerne, kirsebærrene, gulerødderne og, som det ser ud i skrivende stund, æblehøsten slog fejl.




søndag den 23. august 2015

Mågemylder

Teenagertræf blandt hættemåger

Efter ferien skulle territoriet lige pisses af, som man siger.

Så søndag morgen stod jeg op klokken halvsyv og kørte ned til dæmningen.

Allerede hjemmefra kunne jeg høre, at det var en helt særlig dag. Egentlig var målet et par fotos af skestorkene, men hele bredningen var fyldt af hættemåger. Teenage-hættemåger fra i år og i titusindvis, så vidt jeg kunne vurdere. På afstand så det næsten ud som om, fjorden var dækket af is. Så tæt holdt mågerne sammen.

Forresten var der også masser af anden yngel - og det var et kaos med mange mulige fotos til lands, til vands og i luften. Her er blot et par stykker...






Narsarsuaq

Lufthavn, skov og biavl

Denne gamle skorsten har ikonisk betydning for Narsarsuaq.
Den står midt på en stor slette og er den sidste rest af det gamle
 militærhospital. Skorstenen og pejsen hørte oprindeligt til i
 sygeplejerskernes opholdsbarak. Sygehuset havde i sin tid godt og
 vel 100 senge, og var altså på størrelse med for eksempel
Farsø Sygehus eller Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Hjemturen fra Igaliku bød på nogle timers ophold i Narsarsuaq.

Byen eller bygden, som den betegnes, er det rene ingenting omkring en lufthavn næsten in the middle of Nowwhere, men en gang var det et stort sted.

Under anden verdenskrig og ikke mindst Koreakrigen en central skueplads for amerikanske logistikoperationer i verdensklasse, men siden 1959 en lokal lufthavn og hjemsted for Istjenesten.

I forhold til stedets storhedstid under krigene sker der absolut intet, men ikke desto mindre er lufthavnsbygden i dag stedet for megen foretagsomhed inden for turistbranchen - og så rummer Narsarsuaq også plads til Grønlands største honningproducent - biavleren Ole Guldager, som jeg var så heldig at få et interview med. Det vender vi tilbage til senere.

Narsarsuaq er også hjemstedet for det grønlandske arboret - og det er lidt af en oplevelse med noget, der ligner sammenhængende skov i det ellers træfattige Grønland.

Jeg har besøgt og endda overnattet i Narsarsuaq adskillige gange, men sjældent har vejret været så godt som denne gang - og det gav i hvert fald nogle gode fotos.

Lærketræerne gror vildt i det lune Sydgrønland.
Narsarsuaq bød tilfældigvis på et gensyn med den sidste
 af de gamle og navnkundige inspektionskuttere af Agdleq-klassen. Det er
Tulu¨gaq, der i 2017 skal erstattes af et nyt inspektionsfartøj
af Knud Rasmussen-klassen. Tulugaq ligger ved siden af et mindre
 islandsk krydstogtskib - og illustrerer meget godt SAR-udfordringerne
 med  store krydstogsskibe i de arktiske farvande.
Ole Guldager har 25 bifamilier i det grønlandske arboret.
The end of the road. Ren Wild-West-stemning i udkanten af Narsarsuaq.
Kongerigets sandsynligvis mindste politistation ligger i Narsarsuaq.

mandag den 17. august 2015

Upernaviarsuk

Alt kan lade sig gøre


Fredag besøgte vi den grønlandske forsøgsstation inden for landbrug, havebrug og skovbrug.

Det var et spændende besøg, som tydeligt viser, at alt kan lade sig gøre, hvis bare der er vilje til rettidig omhu og hårdt arbejde.

Men besøget viste også nogle af de udfordringer, som det grønlandske landbrug står over for i et klima, der er både varieret og uforudsigeligt. De seneste år har man for eksempel høstet byg på Upernaviarsuk, og vi blev da også mødt af den fineste bygmark lige ved siden af havnen. Problemet er bare, at kornet ikke kan nå at modne i år til levedygtige frø, da væksten er forsinket på grund af et sent forår og voldsom tørke hen over sommeren.

De seneste år har man i øvrigt gjort store fremskridt med at finde træarter, der kan vokse og formere sig i Grønland. Det vender jeg tilbage til en anden gang. Her er lidt fotos for især de haveinteresserede.







Fåredræberkursus

Teambuilding med kniv i hånd

Hvis blikke kunne dræbe...
Den grønlandske skole inden for fødevareområdet, Inuili i Narsaq, har netop budt velkommen til et hold nye elever på uddannelsen som levnedsmiddeltekniker.

Herren mildne luften for de klippede får.
Som det er tradition skulle eleverne på tur for at blive rystet sammen. Normalt er den slags aktivitet forbundet med kanindræberkurser, men denne gang slap kaninerne for kniven.

Til gengæld gik det ud over fårene. Turen gik til fåreholderskolen i Upernaviarsuk, hvor eleverne som den første opgave skulle prøve at slagte fire får.

Knofedt!
Grønlandske unge er ikke uvante med jagt og fiskeri, så de klarede opgaven med bravour - og er nu fyldte med gåpånod til den spændende og vigtige uddannelse som teknikere til den grønlandske fødevareindustri.