onsdag den 24. juni 2015

Midsommer

Mod kolde tider...


Så blev det sankthans. Midsommer. Solhverv. Så går det mod vinter og mørke igen...

Men for en sjælden gangs skyld var vejret godt på sankthansaften. Den slags er generelt ikke vant til - og i det hele taget har der været langt mellem godvejrs-dagene i år.

Som sædvanligt havde beboerlauget arrangeret bålaften. En effektiv begivenhed, hvor Jens Jørgen med gasbrænder og masser af fuel sørger for, at bålet er futtet af i løbet af få sekunder.

Så da det var forbi allerede lidt over syv, var der god tid til at køre til Blokhus for en is. Her var der hverken til at komme frem eller tilbage for folk, så vi listede lige så stille til Saltum ad stranden - og på tilbagevejen gjorde vi holdt ved Pirupshvarre.

Her var der også bål, men knapt så effektivt som på Øland. Til gengæld masser af røg. Det gav solnedgangen et ekstra pift, men voldsomt var det. Den slags er der til gengæld gode billeder i.


Ingen kommentarer: