tirsdag den 9. juni 2015

Mere kursus

Flere modeller

Der arbejdes i studiet
Så er jeg på skolebænken igen.

Jeg har netop taget hul på de sidste to uger af forårets store fotokursus. Næsten hele ugen kommer til at gå med at fotografere modeller. Nogle vil nok betegne det som ensidigt gentaget arbejde, men hele ideen med kurset er jo at få større rutine.

Sommerkåde Cecilie glæder
 sig til skoleferien.
Dagen i går gik med at blandt andet at fotografere en række parkerede biler. Der skulle tages ti ensartet belyste billeder med forskellige grader af dybdeskarphed - og i formidddags lavede jeg en serie med 12 ens fotos af en køkkenrulle, hvor lyset bare flyttede sig 30 grader fra foto til foto. Igen er meningen med det ensidigt gentagne arbejde, at vi skal lære om lyset.

Ugen første modelsession var så tirsdag eftermiddag. Blandt andet med gymnasieeleven Cecilie, som blev udsat for utallige belysninger og prøvelser. Et af billederne har jeg lagt til side for at arbejde lidt videre med det i Photoshop, inden vi går til eksamensopgaven, der blandt andet går ud på at lave en magasin- eller ugebladsforside.

Ingen kommentarer: