mandag den 30. juni 2014

Norsaq

En søndag morgen i lufthavnen

Boarding til SFJ fra AAL.
Søndag morgen måtte jeg alt for tidligt op. Kroppen værkede efter lørdagens kraftpræstation på Fjordmarken - men vi skal jo videre...

Anledningen til min tidlige opstandelse var, at Air Greenland havde premiere på direkte flyvninger mellem Aalborg og Grønland. Lidt af en drøm for mange nordjyder, der kommer fra eller holder af verdens største ø. Kun fire timer og tyve minutter tager flyvningen fra Aalborg til Kangerlussuaq. Normalt kan turen kun gøres via København med en samlet rejsetid på cirka syv timer.

Den begivenhed kan man læse mere om her og her, for det var strictly business - altså arbejde.

Men for en gammel flytosse er det jo også lidt ligesom at komme i paradis, når der skal fotograferes fly. Så det blev til mange billeder. Nedenfor finder du et par af dem, som jeg ikke fik brug for.

Norsaq betyder på grønlandsk kastetræ til en harpun - og det er navnet på Air Greenlands Airbus 330, der er den daglige livline mellem Danmark og Grønland. Flyet er stort - i den nuværende konfiguration tager det 278 passagerer.

Det blev anskaffet i 2002, hvor Air Greenland overtog flyet fra det krakkede belgiske flyselskab SABENA (Such A Bad Experience, Never Again). Jeg havde faktisk fornøjelsen af at være med på en af de allerførste flyvninger med Norsaq dengang - og sidenhen er det jo blevet til adskillige ture - og det er et godt, stabilt fly, som det grønlandske selskabs passagerer kan være godt tjent med. Driftsikkert og ganske behageligt at flyve med - i modsætning til den Boeing 757, som selskabet tidligere rådede over, hvor pladsen i kabinen absolut var til at overskue.
Norsaq venter på passagererne i Aalborg Lufthavns Gate 11.
Sådan møder passagererne normalt Norsaq -
bortset fra CPH, hvor man går ombord via en lukket bro.
De fleste fly - Norsaq ingen undtagelse - tager sig godt ud fra fronten.
Mens jeg fotograferede på apron, ankom en ATR-72 fra DAT.
Det er et meget lille fly sammenlignet med Norsaq.
Så er kursen sat mod Kangerlussuaq. Norsaq befinder sig på
billedet over Øland - sådan cirka. Billedet er taget fra Vejlen.

Det store køkken

Mad nok på wok

Flot ser det ud - med wokkerne på stribe og der er tændt op...
Jeg tør uden blusel påstå, at jeg bestod en slags svendeprøve i weekenden.

Så er der serveret.
850 glade Aalborg-spejdere var i weekenden samlet til lejr på Fjordmarken - og jeg havde ansvaret for, at de alle fik varm mad at spise lørdag aften.

Selv om jeg ikke har prøvet at arbejde med bål-wokker før, havde jeg besluttet, at det var den rigtige løsning til opgaven. Så vi havde fået fat i seks store wokker på hver godt en meter i diameter.

Menuen var en gedigen og mættende karry-ret med kylling - og alt gik efter planen. Maden smagte oven i købet godt. Måske lidt for godt - for jeg begyndte godtnok at få sved på panden, da jeg så, hvor hurtigt maden forsvandt.

Jeg blev bange for, at jeg måske havde regnet forkert - og at der var for lidt mad. Men da det hele var forbi, stod det klart, at kalkulerne holdt -og alle blev mætte. Men jeg havde da også fået lidt hjælp i planlægningen fra både lillesøster og Kim fra Jens Bang. Tak for det.

I øvrigt er planlægningen alfa og omega i sådan en opgave. Når først bålet er tændt, er der ikke meget, man kan gøre, hvis der er noget man har glemt.

Og med en god håndfuld topmotiverede og engagerede hjælpere fra Sct. Georgs Gilderne i Aalborg, så er det altså ingen sag at køre successen hjem. Så tak for hjælpen til at alle.

Og allermest lunede så ungernes kommentar: "- Det smager mega-lækkert..." Det er altså en større ros end en Michelin-stjerne.
Briefingmøde kl. 15.00. Bossen bød på citronmåne 
og kaffe... Foto: Helge Hoff
....Men i den virkelige verden er en kold øl i pausen nok
 så vigtig... Foto; Helge Hoff
Kl. 18.00 stod maden på bordet og spejderne i kø. Foto: Helge Hoff
Og ungerne... De havde bare en herlig weekend.

lørdag den 28. juni 2014

Det nordiske køkken

I Kalmarunionens baghjul

Margrethe I er i eftertiden blevet udlagt som arkitekten bag Kalmarunionen.

I vore dage ville man nok have kaldt hende spindoktoren og ikke arkitekten, men under alle omstændigheder var det med en særlig hilsen til netop Margrethe ettal, at Oldermand Birger kunne byde velkommen til junimødet i Ølands royale sildelaug.

Norske lakserøgede sild er en himmerigsmundfuld
 - og festligt ser det også ud.
Han har også netop haft rund fødselsdag, så det er jo lige før, at han er samtidig med Margrethe I, men ellers siges det, at Margrethes første ord sin tid var "mor" og "far - i morgen er der atter en dag", hvorefter den spæde dronning lyste op i et stort smil og sagde "Peter Thuesen"...

Hun var ellers en hård banan - og udnævnte sig selv til Dronning af Danmark, Sverige og Norge på et meget tidligt tidspunkt - for at køre sønnen Oluf i stilling som konge over de tre riger. Han døde imidlertid, hvorefter det blev Erik af Pommern, der med Margrethes mellemkomst fik stillingen. Og så videre og så videre.

Under alle omstændigheder tog Oldermanden udgangspunkt i Kalmarunionen og det forenede Norden i sit oplæg til aftenens kulinariske udskejelser.

Så vi lagde ud med lakserøget sild fra Norge. Det er jo en kær gammel kending for denne skribent - og bedre kan man ikke starte et måltid. Flot garneret med eggerøre, græsløk og fintskårne reddiker. Hertil akvavit som havde rundet ækvator.

Anledningen lagde op til afsyngelse af "Ja, vi elsker dette landet...", men det blev dog kun til en halvkvædet vise - for hvem kan lige huske hele teksten til dette norske nationalskryderi?

Russisk inspireret hakkebøf från hinsidan...
Hovedretten var bøf Lindstrøm. Det er jo ærkesvensk, men i virkeligheden en russisk inspireret hakkebøf, som - når man er i ondt lune på dem hinsidan - bekræfter deres slægtskab med de vilde asiater. Sådan havde vi det ikke denne aften, hvor vi blot nød den fine hakkebøf, der blev fulgt til hals af nye kartofler og herlig tyk, brun sovs, sådan som rigtige mænd gerne vil have det.

Her burde vi nok også have afsunget "Du gamla, du fria, du fjällhøga Nord" - der med lidt god vilje også kan tolkes som en hyldest til Kalmarunionens samlede Norden. Igen blev det kun til spæde pip - for heller ikke den tekst lå helt fremme i hukommelsen.

Oldermanden napper et jordbær - og Svend Aage lige så.
Finalen på det hele var selvfølgelig dansk. En rød-hvid dessertsymfoni bestående af kærnemælskkoldskål, jordbær og så en klat flødeskum på toppen sammen med kammerjunkere Dette bagværk, hvis navn leder tankerne hen på gæve laugsbrødre - og derfor også var en velvalgt finale på et herligt måltid. I ren befippelse og den megen velsmag glemte vi helt at afsynge "Der er et yndigt land..."

Denne misere blev der imidlertid rådet godt og grundigt bod på, da aftenen sluttede - og vi traditionen tro afsang Ølandssangen, så ikke et øje var tørt.

Luftspejling

Sommerdag ved Ulvedybet

Det er måske ikke ligefrem et fata morgana - men en luftspejling er det vel alligevel, når skyerne spejler sig i vandet?

Sådan så der ud i tidligt fredag eftermiddag ved Ulvedybet - og man fristes til at sige, at himmel og hav står i et. Men det betyder jo noget helt andet - og forresten er Ulvedybet jo en sø i vore dage...

fredag den 27. juni 2014

Dagens ord LXVII

Den freudianske misforståelse

DR's bedste program.
Jyllandspostens internetavis meddeler med store typer: "DR: Aller fyrer tre ansatte". Men i dagens hast kom jeg altså til at læse: "DR fyrer alle ansatte".

Desværre - håber er lysegrønt, men så heldige var vi alligevel ikke. For Folketinget har netop indgået et såkaldt medieforlig, der betyder, at vi skal leve med tvangslicens og statsradiofoniske Pravda-nyheder i endnu fire år.

Den seneste tids rygtebaserede breaking-journalistik var ellers en kærkommen lejlighed til at få privatiseret dette medie-monstrum, der i ly af den såkaldte public service-kontrakt bidrager til almindelig fordummelse af sagesløse danskere, der efter folketingets mening åbenbart ikke selv må bestemme, hvad de vil betale for at se i fjernsynet.

Det var vist det, man kalder en "freudiansk misforståelse" - altså at tro, at man læser det, man ønsker. Og det er jo temmelig naivt, når jeg kunne tro, at DR fyrede lejesvendene.

onsdag den 25. juni 2014

Med fuld udrykning

Beredskabet viste tænder

Beredskabet tog sagen alvorligt - og ankom med
 fuld udrykning, da gaden skulle fejes på Øland
.
Det er bestemt ikke hver dag, at vi ser - endsige hører - et udryknings-køretøj her på Øland.

Så da de for byfolk så velkendte toner af udryknings-horn og dommedags-trompeter lød over Vesterby, Hammershøj og Østerby tidligt på formiddagen, måtte alle hjemmeværende selvfølgelig af huse for at se, hvad der gik for sig.

Det var ikke så slemt, som det lød. En eller anden havde spildt lidt hydraulik-olie på Søndregårde, som en af vejene i Østerby hedder. Et rigtigt idyllisk sted med stråtækte huse, stokroseidyl
og store, skyggende træer.

Miseren skyldtes spildt hydraulik-olie
 - og kattegruset klarede det meste af jobbet.
Så det var ikke det ringeste sted, Jammerbugt beredskab var havnet denne formiddag.

Der blev hældt kattegrus på olien - og mens gruset sugede, så det var en lyst, var der tid til en hyggelig snak mand og mand i mellem.

Beredskabets kommunale natur fornægtede sig ikke - og brandfolkene lænede sig op ad kostene med samme selvfølgelighed som en rigtig kommunalarbejder læner sig op ad skovlen. Men pyt, hvad gør det - for de lokale nysgerrige mestrede såmænd også kunsten.

Når mænd snakker, går samtalen lidt nemmere,
 når man har noget at støtte sig til...
Så fik vi da også noget at snakke om på denne ellers i særklasse særdeles dejlige sommerdag, der forresten heller ikke bød på regn.

For ellers er vejret jo det, vi snakker mest om i øjeblikket - her på landet...

(Billederne er klikbare, hvis man har lyst til i detaljer at studere øboernes og brandfolkenes særlige samtaleteknik.) 

Livets kilde

Endelig lidt regn

Det regnede i ti minutter - og det nåede dårligt at blive overskyet.
Vi fik lidt regn tirsdag. Ikke meget, men tiltrængt.

Tirsdag aften ved 8-tiden kom det - nærmest som et lyn fra en klar himmel. Solen skinnede i hvert fald samtidig med, at det både lynede, tordnede og haglede. Næsten fem millimeter blev det til på 10 minutter.

Vi havde haft en mindre byge tidligere på dagen - og vi fik da også et par millimeter i lørdags. Så alt i alt bringer det nu junis nedbør op på syv millimeter.

Haglene var ikke så store som dueæg, som man ellers
plejer at sige. Men der var mange af dem...
Juninormalen er i Nordjylland på 54 millimeter - og det betyder altså, at på trods af dagens regn, er vi meget langt fra det normale. Planterne lider - og vi er nødt til at vande i haven næsten hver dag. Især rodfrugterne og kålen er inde i væksten - og det kan de ikke klare uden vand.

Det er andet år i træk, at vi er tørkeramt. Jeg kan ikke lide det - for jeg kan ikke tåle at se planter lide.

Det truer også hele ideen med at være selvforsynende. Ikke at jeg er det - eller bilder mig ind, at det kan lade sig gøre - men kunstvandingen gør i hvert fald de hjemmeavlede grøntsager betydeligt dyrere end dem, som man køber i supermarkederne.

Det er et godt eksempel på, at afgifter, der indføres af hensyn til miljøet, ofte virker stik modsat hensigten. For hvis der ikke er et økonomisk incitament til at dyrke naturlige grøntsager i egen have, går det faktisk ud over både miljø og betalingsbalance.

Men sådan er det jo - der er nok ikke så mange stemmer i havetosserne, som der er i miljøtosserne, og så kan det ikke blive anderledes.

Nu er der måske dem, der mener, at jeg bare har taget skade af at bo sammen med bønder - for de klager jo altid. Måske - men se lige DMI's tørkeindeks. Vi er altså hårdt ramt her på egnen.

tirsdag den 24. juni 2014

Pyromaner med hekseskud

Bål over land

Solen skinnede på Andreas, da han spillede
midsommervisen. Vibeke holder noderne.
Har man lyst til at se ild, er Sankthans-aften nok, hvad juleaften er for små børn.

For netop den aften er der jo bål overalt - og alle skabspyromanerne får lov til at tænde op i grundejerforeningen, borgerforeningen eller som her på Øland i beboerlauget.

Med tændvæske og gasbrænder
 er det ingen kunst at lave bål.
Det er før sket, at bålet er blevet tændt lidt for tidligt - men sådan gik det ikke i år, hvor heksen glimrede ved sit fravær på det annoncerede tidspunkt klokken 19. Først 12 minutter senere var hun på plads og bålet, der havde fået lidt tændvæske nogle minutter tidligere, tog for sig af retterne og sendte heksen afsted til Bloksbjerg på få sekunder.

Andreas spille for til midsommervisen - og Ølandssangen klarede vi selv.

Helle Bak Andreasen ånder lettet op, da
 hun opdager, at øboerne er løbet tør for koste.
Talen stod Helle Bak Andreasen for. Hun er kommunalbestyrelsesmedlem og holdt en på ingen måder stødende, men overordentlig floskelfyldt tale med udsagn om at gøre en forskel, udvikling i stedet for afvikling, vort velfungerende demokrati, det kommunale selvstyre og så videre. Sommetider spørger jeg mig selv, om politikerne virkelig selv tror på det, de siger?

Det støder mig i øvrigt voldsomt, at denne politiker valgte at citere Michael Jackson på en ærkedansk festaften som sankthans. Det må da være muligt, hvis man ellers kan læse, at finde et passende citat i den danske sangskat.

På godt og ondt var de retoriske udfoldelser til et rent 8-tal på den gamle karakterskala - altså en middelgod præstation, som ikke skræmmer nogen væk - men som heller ej bliver husket.

Bålet på Øland var hurtigt overstået - og vi kunne derfor nå til Blokhus og få en is, da bålet deroppe blev tændt. Taler hørte vi ikke noget til - men bålet var stort og flot og garneret med heksehyl.
Der er format over sankthans-bålet i Blokhus.

lørdag den 21. juni 2014

Sommersolhverv

Årets længste dag

Så er det sommersolhverv. Nu bliver dagen ikke længere - og igen går det mod vinter og mørke.

Her på parcellen er dagen tiltaget med 11 timer og 12 minutter siden vintersolhverv - og den er nu på hele 17 timer og 54 minutter. Det er næsten helt lyst døgnet rundt - omend at vi har et par timers tusmørke rundt midnat.

Der er endnu et par dage til, at vi fejrer midsommeren ved Sct. Hans - men allerede i går fejrede svenskerne deres midsommer med majstang, dans i sommernatten og mængder af brændevin - og om ni måneder oplever svenskerne traditionelt et fødselsboom. Grattis med det.

I dag er det den grønlandske nationaldag. Et land, der aldrig har været i krig, og hvor vinteren er lang, har selvfølgelig årets længste dag som nationaldag. Pilluaritsi med det.

Og her på parcellen kan vi så glæde os over, at valmuerne og margueritterne netop nu danner en festlig kulisse i både de danske og grønlandske nationalfarver. Det må ærgre svenskerne gult og blåt.

fredag den 20. juni 2014

Fra arkivet: Lofoten

Fotos fra Udkantsnorge

Man kommer nemmest til Lofoten med fly fra Bodø. Her er
 Widerøe netop landet i vandkanten ved Svolvær.
Forleden sendte jeg bloggens læsere på en hæsblæsende tur med en F-16 rundt om Lofoten.

Det har givet mig en del reaktioner (positive) - og det fik mig i arkivet for at finde lidt billeder fra de idylliske, men også til tider noget stormomsuste øer.

Billederne stammer fra mit foredrag "Mellem fjelde, hvaler og klipfisk" - som jeg naturligvis altid er klar til at optræde med.
Kabelvågs kæmpestore kirke kaldes også "Lofot-katedralen".
Her var Hans Egede præst, inden han drog til Grønland.
På Lofoten laver man verdens bedste klipfisk - og det er
virkelig big business på de kanter. 
 Årligt produceres næste 100 millioner tons klipfisk. Klipfisk er saltede, tørrede torsk - hvorimod tørfisk
ikke nødvendigvis er torsk - og så er de ikke saltede.. Ikke desto
mindre er ordet torsk en forvanskning af tørfisk. 
Solnedgange er altid et godt motiv - og selv om der årligt falder 1200
mm regn på Lofoten - det dobbelte af Danmark - kan man sagtens opleve
en solnedgang også her. Udsigten er fra Svolværs "strandvej".
På grund af Golfstrømmen er klimaet mildt og
regnfuldt - så der er forbløffende grønt på Lofoten, selv om øerne
ligger nord for polarcirklen
.
Lofoten bindes sammen af Europavej 10, der bestemt må kandidere
 til at være mellem verdens smukkeste veje.
Golfstrømmen giver en voldsom gennemstrømning af vand
i Vestfjorden mellem Norge og Lofoten - og det gør stedet
velegnet til fiskeopdræt.
Uden for havnen i Svolvær møder man denne fiskerkone,
der bekymret spejder ud over havet - selvfølgelig sat til minde om de
 fiskere, der blev derude.
Trollfjorden går for at være verdens smalleste fjord - og det er altid et hit,
når Hurtigrutens store færger vender inde i bunden af fjorden.
Den traditionelle Lofot-båd stammer direkte fra vikingeskibene.
 Jeg har i øvrigt norsk Båtførebevis og har adskillige timers
 erfaring som høvedsmand (styrmand) på fembøringen
Vågan, der her er ankret op for natten i en af Lofotens mange
bugter. Bagved Vågan ligger en trebøring. Navnet husker jeg
desværre ikke.

torsdag den 19. juni 2014

Bonderoser

X-faktor for blomster

Den lyserøde bonderose nærmer sig alvorligt det vulgære...
Netop nu blomstrer bonderoserne.

Bonderosen har en stor og meget farverig blomst, der gør god reklame for sagen, når bierne skal trækkes til. Det er lige på kanten til det vulgære - men vi bærer over med det.

En lidt mere behersket bonderose.
Blandt andet fordi bonderosen ikke lugter vulgært. Det gør til gengæld roserne, der også giver den på alle tangenterne i øjeblikket. Her kan man virkelig tale om fransk horehus i havsnød - altså duften, der er næsten bedøvende.

Men jeg kan nu også godt lide de næsten duftfri georginer, der netop er sprunget ud med fine og røde blomster. Og der er masser af knopper - og de bliver ved lige til efteråret i modsætning til bonderosen, der kun har et skud i bøssen...

Vi fik ikke beskåret roserne i foråret - så de vokser og blomstrer uhæmmet.
Efter en lang vinter på værkstedet blomstrer georginerne nu
- og det bliver de ved med til frosten kommer.

Sightseeing

Lofoten på fem minutter

Der er højt til loftet på Lofoten.
Jeg har boet nogle af verdens smukkeste steder.

I 2000/2001 blandt andet et halvt års tid på Lofoten - i fiskerlejet Kabelvåg nær Svolvær.

Jeg har oven i købet haft fornøjelsen at besøge den langstrakte, norske øgruppe et par gange sidenhen - og hver eneste gang har jeg været bjergtaget af stedets ubeskrivelige skønhed.

Den passion er jeg ikke ene om. Da det norske flyvevåben for nogen tid siden fejrede 40-året for F-16, skete det med en video med udsigten fra cockpittet på en F-16-jager, der flyver rundt om Lofoten. Sådan har jeg aldrig fået den før...

Lofoten er godt 100 km lang, dækker 1227 km2 og bebos af cirka 25.000 seje mennesker, der for en meget stor dels vedkommende ernærer sig ved øgruppens fantastiske torskefiskeri.

Her er videoen. Kabelvåg passeres ved 1:40 lige før Svolvær - og læg så mærke til Trollfjorden ved 2:50. Her har jeg sejlet i fembøring i dagevis.

tirsdag den 17. juni 2014

Sommersne

Tromsøværingerne vågnede op til sne

Junisneen daler blidt.
 Foto: Morten Hopkins Kræmer
Mens vi her i Danmark har sol og varme - og i hvert fald her på Øland står på randen af en tørkekatastrofe, så står det helt anderledes til andre steder.

Mandag morgen var det snevejr i min gamle by Tromsø - og selv om den dejlige by ligger 700 km nord for polarcirklen, er det altså ikke særlig almindeligt. Faktisk er det så ualmindeligt, at adskillige af mine bekendte i Nordens Paris, som indbyggerne gerne kalder Tromsø, fandt det umagen værd at dele vejret - eller rettere uvejret - på Facebook.

Blandt andet modtog jeg fra Rudi Cayers billedet her til venstre fra Tromsø midtby, hvor man tydeligt kan se store snefnug i lufta.

Sommertiden er jo agurketid på aviserne - og de to lokale dagblade var da heller ikke sene til at udnytte sneen. Nordlys bragte blandt andet advarsler mod at køre med sommerdæk eller nedslidte vinterdæk. Det kan koste forsikringsdækningen, hvis det går galt.

Avisen bragte også et interview med lederen af det lokale færdselspoliti, der slog fast, at hvis man kører galt med sommerdæk i snevejr, så er det ens egen skyld.

Sådan er det nemlig i Norge - nøgternt og brutalt. Kommer du galt af sted i sneen, så er det din egen skyld. Ikke noget føleri eller flæberi her.

Derfor var Nordlys heller ikke sen til at se på snevejret fra den mere muntre side - og bragte blandt andet denne video med titlen "Man må jo være rask med å få tatt snøen før den smelter".

I øvrigt forventes snevejret, der skyldes kold vind fra pol-havet, at fortsætte de kommende dage - og endog brede sig til Sydnorge, der ellers har noteret temperaturer over 20 grader mandag.

Men som en af de interviewede siger til Nordlys: - Det her tager i hvert fald knækka på mygga...

søndag den 15. juni 2014

Dagens ord LXVI

Folkemøde...

Er der russere i russisk salat? Foto: Irma
Ugens store begivenhed har været det såkaldte folkemøde på Bornholm.

Ordet giver mig knopper - for der er intet som helst folkeligt ved den begivenhed. Alle deltagerne er enten politikere, embedsmænd af en art eller journalister. Der er hvert fald ingen, som jeg vil betegne som folk - altså ganske almindelige mennesker, der selv betaler for at deltage.

Det er lidt lige som russisk salat - der er heller ingen russere i. Eller rejeost, hvor der ingen rejer er i. Eller Tysklands Demokratiske Republik, hvor der heller ikke var noget demokrati.

Jeg ville ønske, at man begynder at kalde tingene ved deres rette navn - kalder en spade for en spade. Og så kan man jo passende kalde folkemødet for pampermødet - eller hvis det alligevel går for tæt på, så noget ganske neutralt som politik-festival eller lignende. Folkemøde - den er simpelthen for tyk...

lørdag den 14. juni 2014

Dagens høst

Kunst og jordbær

Malene holder flytteudsalg - og jeg scorede dette flotte billede.
Dagen begyndte lige på og hårdt med en tur på motorvejen.

Målet var Hjortshøj, hvor kunstneren og grafikeren Malene Guldager holder flytteudsalg. Jeg kender Malene fra årene i Grønland, hvor vi arbejdede lidt sammen. Hun er nu bosat i Danmark, hvor hun ernærer sig som kunstner - og vel at mærke en god en af slagsen.

Malene har besluttet at forlægge residensen fra det mørke Jylland til Sjælland - og i den anledning holdt hun flytteudsalg. Jeg har tidligere erhvervet et par af hendes maskebilleder, som jeg finder både sjove og temmeligt syrede.

Jeg fik da også et par stykker til, men hovednummeret, som fik mig på landevejen, var et godt tilbud på billedet "For mit indre blik", hvor Malene kombinerer sine pointillistiske eksperimenter med maskemotivet. Billedet er stort - 100 x 120 cm - og det står nu i spisestuen, mens jeg funderer over, hvordan jeg skal få plads til det i Grønlandssalen, som jeg i muntre øjeblikke kalder spisestuen.

Hjemturen bød på et besøg hos Harald Skrald (Nyborg), hvorfra jeg hjembragte et parti skruer til altanen samt tre flagermuslygter til den formidable pris af 14,95 stykket. Det er planen, at lygterne skal hygge ved havepejsen, når de mørke nætter vender tilbage.

Vel hjemkommet til Øland holdt der i øvrigt en bedaget rød Triumph Herald lige uden for huset. Den havde deltaget i et veteranløb - og havde opgivet ånden midt på vejen gennem Østerby. Jeg fik en snak med folkene, mens de ventede på fejebladet fra Falck - og mindedes en sommerlejr på Fur, hvor vi var en halv snes drenge i leder-Jørgens dengang flotte cremefarvede Triumph Herald.

Da jeg så skulle til at tage billederne ud af bilen, kom der en stor turistbus fyldt med pensionister på udflugt og stoppede foran huset. Det viste sig, at chaufføren var faret vild - og de burde på daværende tidspunkt have været i Gjøl. Noget af en omvej, men så fik de da set det smukke Øland.

Inden aftensmaden - en fin lille bøf af kalvemørbrad, nye kartofler og hvidløgssmør - blev der tid til en tur i jordbærrene. Og da jeg skylder et billede af årets jordbær, følger det nedenfor.

Må dagen i morgen blive lige så god...
Dagens høst af jordbær. Bærrene er små, men
ellers ganske fine i år.

Hvis nu tyskerne havde vundet…

Bureaukrati

Løkke blæser bilagene et stykke. Foto: Benny Kokholm
- Was? Haben Sie kein Bilag*? Dann haben wir die Brotmaschine, skreg SS-officeren ophidset og gasblå i hovedet, mens hans makker slikkede sig vellystent om de stramme, skinhellige læber ved tanken om at snitte den formastelige synder i regelrette og regelmæssige skiver…

Her i 70-året for D-dagen har jeg funderet over, hvordan det var gået, hvis de allierede ikke var gået i land i Normandiet – og hvis nazisterne havde vundet.

Den tyske krigsmaskine udmærkede sig blandt andet ved et frygtindgydende og imponerende bureaukrati. Der var orden i tingene og bilag på alt. Selv de mest usle, umenneskelige og uretfærdige drab blev minutiøst beskrevet og afrapporteret. Gasdoser, snitvinkler ved decapitering, tommelskruer, patronkalibre og andre smagfuldheder blev noteret ned, for intet måtte overlades til tilfældighederne – og der skulle i hvert fald ikke komme nogen bagefter og påstå, at arbejdet ikke var gjort ordentligt.

I den henseende ville det ikke have gjort nogen forskel, hvis tyskerne havde vundet. For i dagens Danmark er vi også plaget af gasblå kommisærer, der snitter enhver i stykker, hvis der ikke er orden i bilagene. Mange af dem er ansat i skattevæsenet, fødevarestyrelsen, forbrugerrådet og EU, men de allermest engagerede og nidkære kommissærtyper findes i pressen.

For med offentlighedslov og krav om indsigt i hånden sidder disse gribbe og gransker bilag efter bilag – så de kan få deres skalp, en offentlig henrettelse af en kendt person, der en gang har nydt en øl uden bilag.

Pressen minder i dag mest af alt om generalforsamlingens kværulant, der besværer sig over, at bestyrelsen har fået en flaske rødvin i julegave, mens han ingen bemærkninger har til en investering i millionklassen til et nyt klubhus. Lige som pressen har kværulanten nemmest ved at overskue små beløb. Det er typisk for små mennesker – og det er uproduktivt og fører ingen vegne.

Der kan være mange gode grunde til, at Lars Løkke Rasmussen ikke skal være statsminister. Blandt andet at han ikke omsatte sin modvilje mod bilag til politisk handling og gjorde de nemmere at være dansker. Venstre svigtede det liberale Danmark, da man havde magten – og bragte det danske bureaukrati i den kafkaske superliga.

Det kan man med rette kritisere Løkke og Venstre for. Det er politik – og det er substans. Ikke bilag og skræddersyede habitter.

Personsagerne udnyttes ofte til spin, der skal aflede opmærksomheden fra de virkelige problemer – og det virker ikke som om, at journalisterne har tænkt så langt. De tænkte kun på Løkkes flybilletter, selv om det var en begrænset udgift i forhold til de 30 millioner kroner, som GGGI-eventyret koster skatteyderne årligt. Spild og fråds af gode, danske skattekroner til fordel for nogle korrupte sydkoreanere.

Regeringen har netop fået vedtaget et forslag om et såkaldt sikkerhedskort, som skal bæres på arbejdspladser. Vi kan lige så godt kalde det Ausweis. Vedtaget i den bedste mening – men ikke siden den tyske besættelse har det været påbudt danskere at bære legitimation. Den vinkel burde pressen dyrke – i stedet for at råbe efter mere dokumentation.

Forrige weekend var det plejeforældrene, der var i vælten. Nu skulle det – akkurat som i nazi-bureaukratiet – indberettes, hvis der var brugt tvang. Altså helt ærligt. Hvis barnet har problemer med at indordne sig, så kan et par på låget gøre underværker, og lad os så komme videre. Så snakker vi ikke mere om det. Det er ligesom hele ideen.

Men nej, nu skal der skrives en rapport, der så kan følge den stakkels unge resten af livet og blive gransket og fulgt op på og hvad ved jeg. Den slags er kun til glæde for embedsmænd – og hjælper i hvert fald ikke et ungt menneske videre i livet.

Og skulle en arbejdsgiver finde på at give en skræddersyet habit til en skattet medarbejder, ja, så mener jeg også, at det skal kunne lade sig gøre uden skattevæsenets mellemkomst – og selvfølgelig uden bilag. Det er jo bare almindelig høflighed at sige tak for godt arbejde.

Alle disse rapporter, notater og bilag er en pine og en plage – for de dræber livsglæden, initiativet, kreativiteten, impulsiviteten og lysten til i det hele taget at gøre noget som helst. Lad os give flere gaver, kaste rapporterne i skraldespanden, drikke lidt mere champagne og ryge et par ordentlige, lårrullede havanesere i stedet for at være så mavesure. Det er da sjovere…

For resten - hvis pressen gik i Churchills bilag, ville de sikkert finde adskillige uholdbare bilag på champagne og cigarer, mens Hitlers anæmiske, asketiske og vegetariske livsførsel næppe ville give anledning til mange artikler på forsiden. Churchill var storryger og en drukmås – Hitlers diametrale modsætning, men det var altså Churchill, der vandt. Heldigvis!

* På rigtigt tysk hedder bilag Anlage.

Offentliggjort i Nordjyske Stiftstidende 13. juni 2014


fredag den 13. juni 2014

Sommeraften på Skagen Sønderstrand

Nyfortolkning af en klassiker

Grenen er et af landets mest fotograferede steder. Her
mødes vandene - og her slutter kontinentet.
Da vi forleden var i Skagen, havde jeg selvfølgelig kameraet med. Man er vel turist!

Dina er måske ikke så begejstret for dette forblæste
 billede - men jeg måtte naturligvis have et foto
af mit livs lys i Skagens lys.
Der er ingen tvivl om, at Skagens gren er et af landets mest fotograferede steder. Her mødes vandene, og her slutter kontinentet - og næste stop er Norge, min far. Og det i sig selv gør jo stedet interessant - ikke mindst for tusinder af nordmænd, der i disse år holder den danske turistindustri i gang med bunker af oliekroner.

Vi tænker måske ikke så meget over det med kontinentet - men begrebet er meget nærværende i den norske bevidsthed, hvor man opfatter dansk frisind og liberalisme som et udslag af kontinentets nærhed. Man taler ligefrem om de kontinentale danskere.

Strandbredderne ved Skagen er også verdensberømte. Måske ikke ved selve Grenen, hvor der er badeforbud - men tættere på byen. Berømmelsen skyldes ikke mindst Skagensmalerne og især Krøyer, der her begik nogle af sine mest fantastiske billeder - og formidlede byens fantastiske lys.

Det inspirerede mig til at lave en nyfortolkning af Krøyers berømte Sommerafen på Skagen Sønderstrand. På Krøyers tid var Skagen bare et mondænt feriested - men i dag er det jo også stedet, hvor alverdens store containerskibe mødes på langfart mellem Østersøen og Atlanten. Skibstrafikken er intens - og den kongelige danske marine nærværende.
Sommereftermiddag på Skagen Sønderstrand.