Luft under vingerne XXI

Lidt uventet fik jeg et fly mere i bogen på før-juleferien til Ægypten.

Egentlig var det jo bare en charterferie - og når det er charter, så hedder det næsten altid Boeing 737. Men som omtalt tidligere blev der jo tid til en afstikker til Cairo og dermed indenrigsflyvning med Egyptair mellem Hurghada og Cairo. Udturen var en ganske almindelig søvnig morgenflyvning med endnu en Boeing 737. Turen tager tre kvarter - altså stort set ligesom en tur mellem Aalborg og København - og var ganske begivenhedsløs: Række 33, vinduesplads, serveringen bestod i et glas cola og jeg sov det meste af turen.

Aftenafgangen til Hurghada foregik fra en afsides
 beliggende standplads i Cairos lufthavn,
så vi blev kørt i bus ud til flyet.

Hjemturen onsdag aften skulle blive ganske anderledes. Afgangen blev opereret af Egyptairs datterselskab Egyptair Express. Selskabet opererer primært med fokus på de korte mellemøstruter og har en flåde på 12 Embraer 170 - og det var interessant, for det blev min første tur med den brasilianske flytype.

Embraers E-jet-serie blev introduceret i 2002 - og er blevet til en overvældende succes. Indtil nu er der bygget over 1.000 eksemplarer, og den brasilianske fabrik har ordrebogen fyldt. E-jet-serien er et såkaldt narrowbody fly udviklet til korte ruter med to moterer monteret på vingerne.

SU-GCW på standplasen.

Indvendig er kabinen naturligvis noget trang med en bredde på 274 cm, men det er da ikke værre end andre fly i klassen, for eksempel CRJ-900, som SAS bruger på mange kortruter.

E-170 er den mindste model af typen med plads til 76 passagerer i Egyptair-konfigurationen. Vi fløj med SU-GCW, der blev leveret til Egyptair som ny den 21. juli 2007 - og altså et ganske nyt og velholdt fly.

Rent flyveteknisk bød turen fra Cairo til Hurghada ikke på de store begivenheder. Vejret var godt, afgangen gik efter tidstabellen - og jeg noterede ikke noget som helst, som taler mod flytypen.

Dina er på plads i lædersædet.

Snarere tværtimod, men det er nu ikke Embraers skyld. For afgangen var udsolgt - og for at få seatingen til at gå op, var Dina og jeg temmelig uventet blevet opgraderet til Business Class.

Det vil sige plads i gode lædersæder forrest i kabinen - og en ganske udsøgt betjening på den korte flyvetur. Vi var vel i Afrika - og der er der jo stadig forskel på folk!

Så efter at vi havde sat os, blev vi budt på en drink. Normalt er det champagne på andre flyselskaber, men her gik ægypterne ikke på kompromis med de nationale traditioner, så det blev til et glas juice i stedet.

Efter take-off blev der dækket op med bomuldsdug - og vi blev budt på en beskeden servering bestående af blandt andet lidt røget laks og et par stykker lækre og saftige røget kyllingebryst med lidt salat og et par boller til. Maden blev skyllet med Cola Light. Herefter kaffe med et par kagebidder af den sædvanlige mellemøstlige meget søde type og en kop god kaffe.

Embraer 170 fra Egyptair Express under
 landing på Malta. Foto: Wikipedia.

Det var lidt uventet med den servering, men den faldt på et tørt sted. Vi var dødtrætte, så det var ganske befriende at slippe for at tænke på aftensmad. Og altså en positiv overraskelse, fordi det slet ikke var faldet mig ind, at der var mulighed for udsøgt business-service på en flyvetur på kun 45 minutter.

Embraers E-jets har en ganske flot ulykkesstatitik. Kun to ulykker med dødelig udgang er det blevet til - og heraf er den ene ulykke ganske enestående, fordi den skyldtes en livstræt pilot, der tog passagererne med i døden. I øvrigt fløj den suicidale pilot for det Mozambique-baserede flyselskab LAM, der er på EU's liste over selskaber, der ikke må operere i Europa på grund af sikkerhedsproblemer.