lørdag den 29. november 2014

Valgvåka

Dagen derpå

Screendump fra KNR-tv. Kim Kielsen får sig
 en svingom på scenen i Grodthåbshallen med
en af partisoldaterne ved valgfesten.
Der var jo valg i Grønland i går.

For første gang kunne man se grønlandsk TV i Danmark via nettet. Så den stod selvfølgelig på valgaften.

Men på grund af tidsforskellen på fire timer begyndte det hele først ved midnat.

Så det blev en lang nat - og det er sikkert derfor, at det norske ord for valgaften er valgvåka - "i nat skal vi alle våge".

Klokken seks lørdag morgen var det forbi - og jeg kunne sende følgende telegram til medlemmerne i Arctic Business Network:

Dødt løb i toppen
Det grønlandske valg til Inatsisartut er slut. Ved 2-tiden grønlandsk tid forelå resultatet, der bød på fremgang for Demokraterne og ikke mindst Hans Enoksens nystartede Parti Inuit.

Siumut er fortsat det største parti - en hårsbredde foran Inuit Ataqatigiit. Det gør den nyvalgte Siumutformand Kim Kielsen til valgets vinder - og han vil stå i spidsen for forhandlingerne om et nyt Nalakkersuisut.

I partilederrunden på KNR-tv efter optællingen af stemmerne meddelte Kielsen, at han søger et bredt regeringsgrundlag, men ville ikke pege på kommende regeringspartnere.

Her er fordelingen af stemmer i procent med mandater i parantes:
1 Siumut 34,3 (11)
2 Inuit Ataqatigiit 33,2 (11)
3 Demokraterne 11,8 (4)
4 Partii Naleraq 11,6 (3)
5 Atassut 6,5 (2)
6 Partii Inuit 1,6 (0)

Topscorer på personlige stemmer blev IA's Sara Olsvig. Her er top-ti:

Sara Olsvig (IA) 5825
Kim Kielsen (S) 4604
Hans Enoksen (PN) 2425
Nivi Olsen (D) 1428
Anda Uldum (D) 1003
Aqqaluaq B. Egede (IA) 996
Naaja H. Nathanielsen (IA) 470
Karl-Kristian Kruse (S) 341
Knud Kristiansen (A) 311
Mala Høy Kuko (A) 303

Se den samlede fordeling af stemmer på partier og kandidater.

Ingen kommentarer: