fredag den 31. oktober 2014

Tid til selvbedrag

Normaltid igen
Salvador Dali: Erindringens bestandighed
-  Ååh, Herre Jemini… jeg tog mig til træt til hovedet, sukkede dybt og havde ærlig talt ikke høje tanker om intelligensen hos DR-Nordjyllands medarbejder, der søndag morgen jublede over, at vi havde fået en hel time forærende om natten, fordi vi var gået over til vintertid, som han kaldte det.

Lad os slå fast med det samme. Der er ikke noget, der hedder vintertid. Det hedder normaltid – simpelthen fordi det er normalt, at solen står højest på himlen kl. 12. Det er hele ideen med vores inddeling af døgnets 24 timer og at tro, at døgnet bliver længere, bare fordi vi fifler med uret, er både dumt, uintelligent, bluff og bedrageri.

Vi får intet som helst forærende. Intet kommer af intet – bortset fra lommeuld. Og når vi bilder os ind, at det giver gevinst, når vi flytter uret frem og tilbage, opfører vi os dummere, end Darwin tillader. Som den gamle indianer sagde i sin uudgrundelige visdom: ”Kun hvid mand tror, at toget bliver længere ved flytte lokomotivet hen i den anden ende”.

Sommertid er dumt, besværligt og generende for både dyr og mennesker, så lad os droppe det – i tide og hellere i år end til næste år.

Helt ærligt: Hvis folk har lyst til at stå tidligt op om sommeren, så er det altså deres eget problem og ikke samfundets.

Desværre nærer jeg ingen illusioner om, at sommertiden nogen sinde bliver afskaffet. For sommertid er blevet et EU-anliggende – og som alt andet fra EU’s side, bliver det kun værre. Så i takt med EU’s udvidelser mod øst, må vi forudse, at sommertiden snart bliver på både to og tre timer.

Jeg ville ønske, at danske politikere havde mod og mandshjerte til at sige fra. Men når fede kommissærlønninger er i spil, er der ingen fra det politiske establishment, der tør tale Roma og flommeeuropæerne imod.

Hvis vi endelig skal pille ved tiden, kan vi indføre vor egen danske tidszone med en halv times forskel til resten af EU. Det vil i hvert fald gøre en forskel og styrke den danske egenart.

Nu kan jeg godt høre, at læseren ryster lidt på hovedet: -Nu rabler det altså for ham der Hansen…

Men en halv times tidsforskel er rent faktisk, hvad man har på den hyggelige, canadiske ø Newfoundland – netop for at understrege områdets autonomi i forhold til Canada. Så når man lander i provinshovedstaden Sct. John’s fra det nærliggende Halifax i Nova Scotia, skal man stille uret en halv time tilbage.

Det er et smukt eksempel på lokal selvfølelse, som newfierne dyrker nærmest som en kunstart. For resten er Sct. John’s en herlig by - på størrelse med Aalborg, men med dobbelt så mange værtshuse, så der kan vi virkelig lære noget.

Nu er jeg jo ikke en ufølsom sjæl – og jeg har masser af forståelse for, at folk gerne vil have lidt mere tid til at nyde de lyse nætter om sommeren.

I stedet for sommertid kan vi gøre, som man gør i Nordnorge. Her har arbejdsmarkedets parter aftalt at fordele arbejdsugen på 37,5 timer sådan, at man arbejder 35 timer om ugen, når det er sommer og lyst og 40 timer om ugen i den mørke vintertid – som altså i denne betydning intet har med normaltid at gøre...

Lad os indføre den ordning – i stedet for det selvbedrag, som det er, når vi to gange om året rykker rundt på klokken. Og så kan vi også slippe for at høre journalisternes belærende og temmelig dumme forklaringer om uret og havemøblerne.

Bragt første gang i Nordjyske Stiftstidende 31. oktober 2014


Ingen kommentarer: