søndag den 27. juli 2014

Gymnastik i solnedgangen

Aftenrøden på en ny måde

Engelsk spejderarbejde.
De engelske spejdere er ivrige mobilfotografer
 - og var begejstret for resultatet.
Solnedgange er et ganske trivielt foto-motiv, som de færreste imidlertid kan holde sig fra - og som ofte deles af mobilfotograferne på de sociale media.

Men ind i mellem kan man være heldig - og billedet får en ekstra dimension. Det skete for mig her til aften, hvor jeg havde været oppe i bakkerne for at fotografere et elskende par i solnedgangen til den sidste lejravis senere på ugen her fra vikingelejren på Stevninghus.

Jeg blev hængende på bakken for at se solnedgangen til ende - og mens jeg stod der, kom pludselig en flok spejdere fra 9th Golchester Scout Group forbi - og begyndte at gøre aftengymnastik i skæret fra den nedgående sol.

Det gav solnedgangen en ekstra dimension, som jeg hermed uden blusel deler med bloggens læsere.

Ingen kommentarer: