fredag den 13. juni 2014

Sommeraften på Skagen Sønderstrand

Nyfortolkning af en klassiker

Grenen er et af landets mest fotograferede steder. Her
mødes vandene - og her slutter kontinentet.
Da vi forleden var i Skagen, havde jeg selvfølgelig kameraet med. Man er vel turist!

Dina er måske ikke så begejstret for dette forblæste
 billede - men jeg måtte naturligvis have et foto
af mit livs lys i Skagens lys.
Der er ingen tvivl om, at Skagens gren er et af landets mest fotograferede steder. Her mødes vandene, og her slutter kontinentet - og næste stop er Norge, min far. Og det i sig selv gør jo stedet interessant - ikke mindst for tusinder af nordmænd, der i disse år holder den danske turistindustri i gang med bunker af oliekroner.

Vi tænker måske ikke så meget over det med kontinentet - men begrebet er meget nærværende i den norske bevidsthed, hvor man opfatter dansk frisind og liberalisme som et udslag af kontinentets nærhed. Man taler ligefrem om de kontinentale danskere.

Strandbredderne ved Skagen er også verdensberømte. Måske ikke ved selve Grenen, hvor der er badeforbud - men tættere på byen. Berømmelsen skyldes ikke mindst Skagensmalerne og især Krøyer, der her begik nogle af sine mest fantastiske billeder - og formidlede byens fantastiske lys.

Det inspirerede mig til at lave en nyfortolkning af Krøyers berømte Sommerafen på Skagen Sønderstrand. På Krøyers tid var Skagen bare et mondænt feriested - men i dag er det jo også stedet, hvor alverdens store containerskibe mødes på langfart mellem Østersøen og Atlanten. Skibstrafikken er intens - og den kongelige danske marine nærværende.
Sommereftermiddag på Skagen Sønderstrand.

Ingen kommentarer: