En stor havetraktor

Et job for maskinstationen

Denne havetraktor slår alt...

Manden var godt brugt mandag morgen - for havemusklerne blev godt og grundigt rørt i weekenden.

Jeg har de seneste måneder med bekymring kigget på mit æbleespalier ud mod vejen. Det var et ambitiøst projekt, som jeg startede for et par år siden - og som jeg ikke har de helt store forventninger til før om et par år.

Før...

Det handler jo om at lade æbletræerne gro op - og så forme dem under opvæksten, så de danner en væg. Træerne vokser 20-40 cm om året, så det vil jo tage nogle år, før de når op i et par meters højde.

Men det stod klart allerede sidste efterår, at jeg har plantet de fem æbletræer alt for tæt. Rent æstetisk betyder det ikke alverden, men da træerne jo også gerne skulle give æbler i fremtiden, vil det gå ud over udbyttet. For jo længere grenene bliver, jo flere æbler kan træerne bære.

Hvis træerne skal flyttes, skal det ske i vintersæsonen, før de begynder at spire - og her kom det tidlige forår så manden til hjælp. For jorden er faktisk allerede til arbejde med - selv om den stadig er kold.

Inden jeg kunne flytte æbletræerne skulle jeg imidlertid fjerne det sidste stykke af den gamle hæk af fjeld-ribes - og det kunne nemt have taget hele weekenden alene.

Landroveren laver en times arbejde på et minut.

Men jeg allierede mig med Jesper, der er formand for den nordjyske Landrover-klub - og elsker at mosle med bilen og vise, hvad den duer til. Lørdag morgen kom han med den engelske, meget rustikke variant af havetraktoren og satte slæbetovet i hækbuskene. På et kvarter var den hæk ryddet - og jeg kunne gå i gang med arbejdet.

Forsigtigt gravede jeg træerne op, sørgede for at få en ordentlig rodklump med - og så plantede jeg dem med 1,60 meters mellemrum i stedet for en oprindelige meter. De fik oven i købet lidt ny plantejord i bunden af hullet - og til afslutning et skud kunstgødning og en gang vand, så jeg håber, at de forholdsvis små træer begynder at skyde normalt til april.

Jeg løb ind i et problem med stendiget ud mod vejen. For Landroveren var altså en lidt voldsom havetraktor, der tog det meste af kampestensdiget med, da vi hev buskene op. Den havde jeg ikke lige forudset - og det var et hak i regningen, for det gik op for mig, at stenene var for tunge til, at jeg kunne løfte dem.

...Efter

Jeg overvejede noget med en løftestang eller lignende. Men man skal jo ikke gøre noget overilet, så mens jeg overvejede situationen, kom naboen mig til hjælp med sin bobcat. I løbet af en times tid fik vi stendiget retableret - og oven i købet ryddet op i skærvebelægningen mellem diget og vejen.

Den belægning har nemlig også irriteret mig længe, men nu er vejen banet for, at jeg kan så græs i stykket, når det bliver varmere - og jeg slipper dermed for at skulle bruge kræfter på at luge stykket fremover. Bare en tur med græsslåmaskinen i ny og næ.

Man former æbletræerne ved at klippe dem flere gange i løbet af vækstperioden - og ved at lade de tilbageblevne grene følge nogle stålvirer. Søndag spændte jeg nye, plastbetrukne virer ud, fæstnede grenene med elektrikerstrips - en genial opfindelse - og endelig blev det også til en let soignering af træerne.

Det blev godtnok til noget af et knokkelarbejde i weekenden - men jeg er fortsat overbevist om, at æbleespalieret bliver et imponerende skue, når det først gror op. Og troen kan jo som bekendt flytte bjerge...