Dinas mosteri

Æblehøsten under pres

Dina renser æbler. Til venstre ses
min stavblender størrelse XL.

Min entreprenante frue, Dina, har investeret en del af pensionsmidlerne i en mostpresse.

Onsdag skulle pressen indvis - og vi gik i gang over middag. Det vil sige, Dina har nu været i gang i nogle dage. For hver eftermiddag tager hun cyklen og kører rundt på Øland. Rundt omkring står der i skoven og grøfterne et æbletræ eller to - og Dina høster flittigt af naturens gaver.

Til dagens most havde hun et par spande æbler - cirka otte kilo. Æblerne blev vasket, delt og renset. Det skete selvfølgelig uden for i det dejlige sensommer-vejr.

Dina lægger pres på æblehøsten.

Som næste step i produktionen skal æblerne kværnes. Her havde fedterøven (bloggeren, dovregubben, undertegnede) imidlertid besluttet, at der ikke var nogen grund til at ofre penge på en kværn til formålet. Så inspireret af nettet omdannede han en skruemaskine, et plastikrør og et malerpiskeris til en stavblender størrelse XL.

Den virkede, men så heller ikke mere. Det tog lang tid, og det var hårdt arbejde - og æblerne kunne sagtens have været meget bedre kværnet, så da jeg torsdag så, at Bilka har tilbud på en æblekværn i denne uge, skal der nok blive indkøbt sådan et apparat. Så får jeg jo også aktier i mosteriet...

Manden smager på sagerne...

Men de otte kilo æbler røg i pressen - og vi drejede på håndtaget. Straks begyndte det at pible frem med friskpresset æblemost - og vi tog en pause i arbejdet. Det smagte forbløffende godt og gav mod til at fortsætte.

En halv times tid senere kunne vi gøre resultatet op. Knap tre liter frisk æblemost - og nogle kilo æblekød til komposten.

Jeg er i øvrigt overbevist om, at vi sagtens kan få et endnu bedre udbytte, når først vi får købt kværnen. For den gode smag har i hvert fald givet os blod på tanden - om man ellers kan bruge dette udtryk.

Æblerne hober sig op i boudoiret.

Dina fortsætter i den kommende tid på cyklen - og imens hober æblerne sig op i boudoiret. Ikke fordi jeg på nogen måde vil tale nedsættende om dameværelset, og det er slet ikke ondt ment, men der dufter altså mere af frugthandel end roser derinde i øjeblikket.

Og Dinas øjne tindrer stolt, mens hun funderer over, at en tilværelse som mosteriejer vistnok ikke lige lå i kortene, da hun i sin tid så dagens lys i kulminebyen Qullissat i Nordgrønland.