Hjortens flugt

Fra Winther til Hausgaard

Man skal ikke tro, at man er noget, når man møder et rådyr.
For det vender altid bagdelen til dig - før eller siden.

"Nu springer skal'me hjorten..." synger Niels Hausgaard i den tragiske og slet ikke spor morsomme sang "Hjortens flugt" - hvor den kiksede bonderøv bliver gjort til grin på kroen.

Nutildags ville han sikkert blive kaldt mobbeoffer og have ret til psykologbistand - men sådan er verden ikke skruet sammen i Hausgaards univers.

Sangen blev udgivet i 1976 - 121 år efter, at Christian Winther udgav sit store, senromantiske epos "Hjortens flugt". Det er et af den danske romantiks hovedværker, der på den tid solgtes i kæmpeoplag, og var med til at sikre Christian Winther status som nationalskjald. Kunststøtte er nemlig ikke noget nyt. Det fandtes allerede i 1800-tallet og Christian Winther var dengang på finansloven med livsvarig ydelse sammen med blandt andre Henrik Hertz.

Men uanset om det er Hausgaard, Winther eller sommer, så er der rig lejlighed til at studere hjortens flugt i den danske natur - hver eneste dag. Med en bestand på den pæne side af 400.000 er der nemlig flere rådyr end nogensinde i den danske natur - og når man som jeg bor på landet, er det en dagligdags foreteelse at møde rådyr.

For det meste i flugt - for rådyret er på trods af tilpasningen til kulturlandskaberne stadig et sky dyr. Mange gange er det kun det hvide agterspejl man ser - og så er det, at jeg altid kommer til at tænke på Hausgaard: "Nu springer skal'me hjorten...".

Fredag aften - i skumringstimen omkring solnedgang - mødte jeg denne rå i Tranum Klitplantage. For en gangs skyld havde den ikke travlt - og vi stod og kiggede hinanden an et lille minuts tid, før den satte i et spring - hjortens flugt - ind i skovtykningen.

Vi stod længe og kiggede hinanden an...