lørdag den 16. februar 2013

Jamen, man skyder da heste...

Spin og lemmingementalitet

Jamen, man skyder da heste, sagde Sydney Pollack i 1969.
Jamen, man skyder da heste var titlen på Sydney Pollacks film fra 1969 om tredivernes dille med maratondans. På samme måde har 2013 fået sin egen hestedille i det, der hysterisk i stort set alle medier omtales som hesteskandalen.

En unøjagtighed i en varedeklaration fra et østeuropæisk færdigmads-firma har straks fået alle medier og politikere op på dupperne. EU har begærligt taget sagen til sig - og ønsker nu DNA-tests af fødevarer. 

Det kan ikke undre, at kommisærerne fra EU kommer med den slags forslag. Der kommer intet fra EU, der ikke indskrænker erhvervslivets og befolkningens råderum - og som ikke samtidig er fordyrende for forbrugerne og til skade for konkurrenceevnen.

Det er selvfølgelig beklageligt, at man ikke kan stole på varedeklarationer, men hvor mange læser egentlig den slags? Under alle omstændigheder er sagen i både omtale og mængden af politiske initiativer vokset helt ud af proportioner. Det er i sådanne tilfælde, at pressen viser sin sande lemmingekarakter - og man gejler stemingen hysterisk op.

Jeg har meget svært ved at se problemet og skriver i dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende blandt andet:

"...jeg (er) ikke imponeret af Ritzau-omtalen af sagen om hestekød i oksefarsen – det såkaldte tarok-sekød. 
Når sådanne shitstorm-sager accellererer, er det som om, at al kritisk sans, omtanke og fornuft fordufter.
Sandsynligvis er sagen dygtigt søsat og orkestreret af en eller anden vegansk dyrerettighedsorganisation, som ønsker at undergrave al animalsk produktion i Europa. Under alle omstændigheder ville det klæde pressen med lidt besindighed, for i gamle dage tilsatte man jo altid hestefars til det hakkede oksekød for at holde prisen nede. Hestekød er for resten også en gammel, traditionsrig spise her i landet – og endelig må man vel spørge, hvad der egentlig er problemet, for når folk ukritisk spiser færdigretter, hvad betyder så en hest fra eller til?"

Sagen har forresten fået min kusine til at stå på hovedet i arkiverne, og hun har blandt andet fundet denne lille godbid - et cirkulære fra Frederik den sjette, hvor han i 1810 opfordrer præsterne til at arbejde for, at befolkningen spiser mere hestekød - noget han betegner som en god sag. Teksten lyder i sin helhed således:

Fra Fogtmann, Samling af Kongelige Rescripter,
 Resolutioner og Collegialbreve for Danmark
 og Norge”. 1821., kilde: Statens Arkiver.
"15. maj, 1810. Cirkulære (til samtlige biskopper i begge riger), ang. hestekødsspisning, og opmuntring hertil, endog af religionslærere.

Ligesom den hidtil herskende fordom imod hestekødsanvendelse til føde for mennesker ganske er overvunden i København, og et offentligt hesteslagteri der blevet indrettet;
Således ønsker Hans Majestæt også, at ovennævnte brug af dette renlige husdyrs kød måtte blive almindelig udbredt i alle provinser udi begge riger.

Allerhøjstsamme har til den ende bemyndiget Kancelliet til at tilkendegive samtlige Overøvrigheder i begge riger, at han med allernådigste velbehag vil anse, om de i deres jurisdiktioner kunne finde en eller flere mænd der ville modtage kongeligt privilegium, på hesteslagteri. 

I øvrigt forventer Hans Majestæt at Religionens lærere, i samtaler med almuen og på andre passende måder, kraftigt ville kunne bidrage til at udrydde de indgroede fordomme mod denne sunde og styrkende føde. 

Til den ende skulle man i at underrette deres højærværdighed om den ovenmeldte foranstaltning, tjenstligt tilstille den et antal eksemplarer af et af forstander for veterinærskolen, affattet skrift om hestekøds spisning, for at udeledes til præsterne i deres embedskreds, og påtvivler man ikke, at de jo selv vil bidrage, så vidt muligt til denne gode sags fremme." 

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg husker da også at have spist hestebøffer da jeg var yngre; og det var da helt godt.

Her i landet (Canada) ser man lidt anderledes på det, det bliver sammenlignet med at spise dine kæledyr som hund eller kat.

Sikkert noget at gøre med at mange (af de indfødte Canadiere) har bedste forældre der levede på den tid hvor cowboys ruled the world.

John J.,
… næsten 7.000 miles østpå ;-)

Jesper Hansen sagde ...

Hej John
Jeg håber da, at det er veneration for forfædrenes ridedyr, som giver den canadiske modstand mod at spise heste.
Men desværre er jeg bange for, at det snarere er den engelsktalende verdens stigende problemer med animalsk føde, der er problemet. Antallet af vegetarer og veganere i denne del af verden er som bekendt stigende - og en følge af en romantisering (disneyficering) af dyreverdenen - noget der for eksempel har givet Japan, Island og Grønland problemer i forhold til sæl- og hvalfangst.
Grønlænderne bruger jo hunde som trækdyr - ligesom heste - men grønlænderne har aldrig haft problemer med også at spise hundene.

mvh
Jesper