mandag den 22. oktober 2012

Kabelfærger

En kabelfærge er ikke bare en kabelfærge

Færgen er i havn om få minutter...
Det er gået op for mig, at jeg vistnok har sejlet med en halv vind, da jeg i et tidligere indlæg omtalte Udbyhøj-færgen som Danmarks eneste kabelfærge.

Det viser sig nemlig, at blandt andet på overfarten mellem Hammer Bakker og Orø i Isefjorden også er en kabelfærge. Her tjener kablet imidlertid kun til at styre færgen - og ikke som i Udbyhøj også som fremdrifts-middel. Man kan læse mere om kabelfærger i Danmark på dette link. Jeg beklager naturligvis, at historien om Udbyfærgen var en and. I teksten burde der - som på Randers Fjords Færgeselskab hjemmeside, der var min kilde - have stået kabeltrukket færge.

Forresten er det ikke helt ualmindeligt med kabelfærger - kabeltrukne såvel som kabelstyrede. Jeg erindrer selv at have set det i Stockholms skærgård - og et par af bloggens læsere har henledt min opmærksomhed på flere kabelfærger i Canada. Disse skulle angiveligt oven i købet være gratis at sejle med. På Udbyhøj koster en enkeltbillet for bil med fører 50 kroner. Man kan læse mere om canadiske færgeruter på denne hjemmeside.

Endnu en gang - jeg beklager den lille misforståelse.

2 kommentarer:

Lyngby sagde ...

Hej Jesper
Apopos kabelfærger, så har jeg også sejlet med en sådan i Kenya - her var det passagerne, som trak i kablet....billigt og ganske effektivt, når man skal over en flod.

Lyngby sagde ...

Hej Jesper
Apopos kabelfærger, så har jeg også sejlet med en sådan i Kenya - her var det passagerne, som trak i kablet....billigt og ganske effektivt, når man skal over en flod.