torsdag den 13. september 2012

Limfjordens perle

Danmarks svar på Alcatraz

Miniline sejler flere gange om dagen mellem
Rønbjerg og Livø. Turen tager cirka 20 minutter.
Mandag var vi på Livø. Det var en tur, som blev planlagt allerede sidste år sammen med Karen og Harry, der ikke tidligere har været på den dejlige ø.

Men mandag skulle det altså være - og vejrguderne var helt enig med os. Vejret smilede om kap med Livøs dejligt smukke og unikke natur - og det blev en af sommerens bedste dage.

Vejen mellem havnen og "byen" er helt klart
Livø's mest trafikerede vej.
Det er et par år siden, at jeg var på Livø sidst, men jeg kunne glæde mig over, at den lille by fortsat står lige så uberørt og autentisk hen, som da jeg første gang besøgte stedet i slutningen af tresserne. I virkeligheden er det ikke en by, men en anstalt - for frem til 1961 husede øen en afdeling af De Kellerske Anstalter. Det var Danmarks svar på Alcatraz. for her kunne man ikke bare sådan stikke af. På Livø anbragte man kriminelle åndsvage mænd, der på øen kunne gå forholdsvis frit rundt uden at være til fare for resten af samfundet og samtidig på Livøs marker lære glæden ved hårdt arbejde. 

Tiden er tilsyneladende løbet fra den slags institutioner, og i dag er Livø et ganske enestående naturreservat. De tidligere institutionsbygninger bruges nu som lejrskole og feriecenter. Blandt andet holder SF hvert år sommerlejr på stedet - og fører således tråden fra åndsvageanstalten fint videre.

De gamle institutionsbygninger udgør byen på Livø -
og fremstår i dag akkurat som i tresserne. Men de er dog
mere velholdte i dag end dengang.
Jeg har besøgt øen adskillige gange, siden den blev åbnet for offentligheden i slutningen af tresserne. Blandt andet holdt vi sidste skoledag i realklassen der. Det var i 1975, hvor øen også blev brugt som flygtningelejr for Henning Beckers vietnameser-børn.

Mest mindeværdigt er nok en sommerlejr med 1. Farsø Trop på Livø i begyndelsen af 70'erne. Spejderlejren lå umiddelbart ved siden af en ø-lejr, hvor en flok hippier rendte nøgne rundt og realiserede sig selv med bajere og stærk tobak. Det var på mange måder to verdener, der her mødtes i fred og fordragelighed - men der skal ikke herske tvivl om, at jeg til enhver tid foretrækker den velorganiserede spejderlejr, hvor dagligdagens nødvendige arbejde ikke er genstand for så meget snak.

Gården på Livø er i dag et økologiske mønsterbrug, hvor
man blandt andet eksperimenterer med gode, gamle
danske kornsorter.
Naturen på Livø er ganske enestående. Her findes langt de fleste typiske danske biotoper samlet på få kvadratkilometer. Mandag eftermiddags vandretur Livø rundt blev derfor en sand tour de force i noget af det smukkeste skaberværk fra Vorherres side - lige fra de vidtstrakte strandenge, de middelhavsagtige maki-lignende skrænter mod vest, urskoven med de krogede ege og til den lille idylliske skovsø mellem de store bøge.

Hvis man endnu ikke har prøvet Livø, kan det stærkt anbefales. Færgen sejler hver dag, så det er bare med at komme afsted.
Livøs vestvendte skrænter byder i klart vejr på udsigt mod
Thisted - og giver mindelser om middelhavets maki.

Vildtet på Livø består af rå- og dådyr, så selvom der er
en skovsø, kan man ikke høre kronhjorten brøle ved skovsøen.
Men det gør nu ikke Livøs natur mindre idyllisk.






1 kommentar:

Karen Holm sagde ...

En pragtfuld dag i et skønt landskab med efterfølgende dejlig middag i godt selskab. Hvad mere kan forlanges ?? tak for en skøn dag og hils fruen mange gange fra os :)