lørdag den 12. maj 2012

Førstehjælp på Øland

De første minutter er afgørende

Hjertemassage er hårdt arbejde.
Alle bør kende til førstehjælp. I tilfælde af for eksempel hjertestop kan øjeblikkelig hjælp gøre forskellen på liv og død. Derfor er det for mig indlysende, at man har en moralsk pligt til at lære førstehjælp - og det undrer mig såre, at det kun er en fjerdedel af befolkningen, som er i stand til at give hjertemassage og kunstigt åndedræt. Det er vigtigt at stole på egne kræfter - for i nødens stund kan man aldrig regne med andre.

Øboerne gik til sagen med krum hals.
Derfor har jeg i den forløbne uge været på skolebænken igen for at lære førstehjælp. Det er Øland Beboerlaug og Netværk Øland, der i samarbejde med TrygFonden har inviteret øboerne til kursus.Når man bor på landet, er det vigtigt at kunne førstehjælp - for hvis uheldet er ude, kan der gå ganske lang tid, før ambulancer, læger og så videre kan komme til hjælp.

Selv om jeg mener, at jeg er forholdsvis velbevandret i førstehjælpens verden, er det fornuftigt nok at bruge nogle timer på formålet. For der er løbet meget vand i åen, siden jeg tog mit første førstehjælpsbevis i 1971. Dengang var indboldet meget håndværksorienteret med vægt på forskellige forbindinger, husker jeg. Jeg har siden med mellemrum været på kursus - senest i 2007 - og må konstatere, at også førstehjælp er et fag i rivende udvikling. Fokus i dag er flyttet til den livreddende førstehjælp - at holde en person i live og i øvrigt bevare overblikket og roen, til professionel hjælp når frem.

Førstehjælps-instruktør Tage Kjærsgaard
 fra Beredskab Jammerbugt viste aflåst sideleje.
I tirsdags havde jeg også en sjov, lille aha-oplevelse med teknikken bag det aflåste sideleje - det som man i mine unge dage kaldte NATO-stilling - hvor man tidligere lagde offerets ene arm ned langs kroppen. Nu trækker man den op ved siden af hovedet - og på den måde er det faktisk muligt selv for et lille barn at lægge en grandvoksen mand i sideleje.

Førstehjælp er meget mere end bare at sætte et plaster på et sår. Det er en tankegang, som bør sidde i rygraden, så man reagerer fornuftigt, når ulykken sker. Derfor anbefales det også, at man genopfrisker et førstehjælpskursus hvert tredje år.

Jeg har i mit efterhånden forholdsvis lange liv haft seriøst brug for min førstehjælpsviden to gange. Den ene gang  i forbindelse med en voldsepisode i Grønland - og anden gang for få måneder siden i forbindelse med en trafikulykke. Det kan for mange mennesker måske virke lidt uoverskueligt at bruge tid på noget, som man heldigvis kun sjældent har brug for, men jeg mener som sagt, at det nærmest er en borgerpligt. Så jeg sætter mig gerne på skolebænken en aften om ugen her i foråret - og jeg gentager det gerne om et par år eller tre.

3 kommentarer:

Dortheivalo sagde ...

jeg er rigtig glad for live-writer og har ikke brugt andet de sidste par år. Det er gratis og lettere at gå til, hvis du spørger mig.

Dortheivalo sagde ...

hov og det var forøvrigt en kommentar til det forrige indlæg :-)
Jeg er uddannet 1.hjælps-instruktør fra 1997 og har aldrig undervist i det eller haft brug for at yde 1.hjælp.. heldigvis

Jesper Hansen sagde ...

Hej Dotheivalo
Det er det, som er min pointe - det er godt at kunne, selv om man kun sjældent har brug for det - heldigvis. Forresten er min søster også uddannet førstehjælpsinstruktør.
Hvad angår live-writer, er det ikke rigtig noget alternativ for mig - da jeg jo er begyndt med bloggers egen editor og ikke har lyst til at starte forfra. I en gammel blog som min er historikken og kontinuiteten ret vigtig, synes jeg. Hvis jeg skulle skifte, ville jeg jo være nødt til at skifte URL eller omformatere alle de gamle indlæg - og med flere end 1200 indlæg forekommer det umuligt. Derfor hænger jeg på Googles makværk af en editor.