tirsdag den 29. marts 2011

Tænk sig: Vi overlevede...

Jeg modtog i dag en af de der "kopier og send videre"-mails. Den slags er ofte kilde til irritation, men i det her tilfælde må jeg indrømme, at jeg sjældent har læst noget, som jeg i den grad er enig i - og jeg bringer derfor teksten her (lettere redigeret):
Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have overlevet. Vore børnesenge var malet med blybaseret maling. Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede, bar ingen af os hjelm.
Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel! Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege.
Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske - uden at nogen rent faktisk døde af det. Man brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogle ture i grøften lærte man at løse problemet. Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen - Ingen havde jo mobiltelefon. Utænkeligt!
Vi havde ingen playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen Tv-spil, ikke 99 Tv-kanaler, ingen videofilm, dvd'er, cd'er, surround-sound, mobiltelefoner, hjemmePC'er eller chatrooms på Internettet. Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem! Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud. Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv.
Husker du uheldene? Vi sloges,blev gule og blå og lærte at komme os over det. Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde, spiste jord og græs. Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.
Nogle elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Frygteligt!
Denne generation har fostret nogle af de bedste problemløsere og mest risikovillige investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, successer og ansvar,og vi lærte at forholde os til det alt sammen. Og du er en af dem. Tillykke!!!
Du oplevede den store lykke at vokse op som barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede "vores liv til vores eget bedste?" Det gode liv var vores.

Billederne til historien fandt jeg i arkivet. De stammer fra min spejdertid. Det øverste er fra en jamborette i Rold, hvor vi blandt andet morede os med at sejle på hjemmelavede tømmerflåder i et af skovens tørveskær. Bemærk at vi selvfølgelig ikke bruger redningsveste - den slags brugte man ikke den gang, men vi overlevede jo alligevel. Det andet billede viser latrinet på vores faste lejrplads i Grønnerup. Det er et hul i jorden, men med rindende grundvand. Gad vide om nutidens unge overhovedet kan finde ud af at skide i et hul i jorden?

Jesper

3 kommentarer:

Lyngby sagde ...

Hej Jesper

Ja, når vi er på drengetur som intro til skoleåret, er de unge herrer nødt til at skide i et hul i jorden, hvis de ikke kan holde sig. Så vi prøver da at lære dem den disciplin. I øvrigt skal man passe på, når man besørger ude i Guds fri natur, man kan få hvepsestik de mest mærkelige og sårbare steder.....

Lyngby sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Jesper Hansen sagde ...

Hej Per

Ja tak - det har jeg smerteligt erfaret. Men jeg overlevede!

Jesper