søndag den 24. oktober 2010

Skumbad















Weekenden har budt på rigtigt efterårsvejr. Faktisk har det ikke været vejr at jage en hund ud i.
Det har nu ikke forhindret mig i at tage en tur langs Vesterhavskysten søndag. Trygt siddende i en dejlig lun og vindtæt bil. Egentlig var det tanken at snuppe en rask vandretur langs stranden, men ved Slettestrand stod regnen ned - nærmest i stænger, og i Blokhus var der en voldsom sandfygning, så jeg nøjedes med at nyde naturen i voyeurens rolle.
For der er altså noget ganske fascinerende ved Vesterhavet, når det blæser fra vest, og brændingen står ind mod kysten som et stort skumbad. En stærk påmindelse om det store og uendelige...
Pudsigt nok er det forresten stort set kun hundeejere, som finder på at gå ture, når det er sådan et vejr, som man ifølge talemåden ikke kan jage en hund ud i.

Ha' det
Jesper

Ingen kommentarer: