søndag den 7. februar 2010

A Moment Like This

Normalt er melodi Grand Prix ikke noget, jeg beskæftiger med. Men lørdag aften var jeg i gang med at installere antennekabel i soveværelset, så jeg kunne næsten ikke undgå det.
Og når sandheden skal frem, var jeg da også lidt nysgerrig efter, hvordan Aalborg nu ville klare en sådan begivenhed. Lidt lokalpatriot er man jo!
Når det så er sagt, så faldt jeg lige på stedet for den sang, som også gik hen og vandt Grand Prix'et. A Moment Like This er sådan en rigtig typisk Grand Prix-sang - en rigtig ørehænger, som man kan synge med på, første gang man hører den - og med en forbløffende enkel, men effektfuld scenografi, hvor lysene nærmest eksploderede som et fyrværkeri i den afsluttende, obligatorisk oktavforhøjede gentagelse af omkvædet. Og nede fra stuen, hvor Dina sad, kunne jeg da høre, at den vistnok også faldt i hendes smag. Så det var sikkert nok den rigtige vinder, men det bliver jo så spændende at se, om den kan klare sig internationalt. Der skal jo en del mere til end blot en god melodi, men duoen Chanée & N'evergreen er unge, smukke mennesker med en imponerende selvtillid, og hun ser da ud til at kunne gøre sig med et mindre kostume end i Aalborg, så hvem ved?
Søndag eftermiddag fløj jeg til København - og flyet var fyldt med Grand Prix-deltagere. Verdenspressen - den københavnske, forstås - stod klar i Kastrup til at kaste sig over vinderparret. Da der flyder betydelige mængder paparazzi-gener i mine årer, skulle jeg da også lige have et billede med det lommekamera, som jeg altid har liggende i inderlommen - netop af samme grund.
Teknisk lader billederne noget tilbage at ønske, men jeg kan nu ikke sige mig helt fri for at synes, at det øverste af billederne slet ikke er så ringe. Taget gennem lufthavnens glasdør giver det mindelser til parrets optræden i Aalborg, hvor de to i indledningen netop stod på hver sin side af mat glasskærm.
Efter denne lille paparazzi-seance gik turen videre til Tromsø, hvor der endelig er kommet sne i weekenden. Det var sågu da også på tide, havde jeg nær sagt.

Ha' det
Jesper

Ingen kommentarer: