onsdag den 17. februar 2010

Bjergkøbing Grand Prix

Lørdag var jeg - hånden på hjertet - lidt vag efter fredagens housewarming, så den mest passende intellektuelle fritidssyssel måtte nødvendigvis blive fjernsynet.
Valget faldt på et gensyn på DVD'en med den bedste norske film nogensinde - Bjergkøbing Grand Prix.
Det er sådan en god historie om, hvordan den lille mand med hjertet på det rette sted vinder over de store. Opfinderen Teodor Felgen fra fjeldflækken Bjergkøbing har konstrueret racerbilen Il Tempo Gigante og udfordrer den onde, svigagtige Rudolf Blodstrupmose og hans makker Myrsil Bjergsprække fra den store by. Prøv at gætte, hvem der vinder?
Filmen er en dukkefilm og findes heldigvis med dansk tale. For speaken og dialogen er simpelthen noget af det mest morsomme, som findes. Den danske speak er indtalt af Helge Kjærulff Schmidt. Om Il Tempo Gigante fortæller han blandt andet, at den er forsynet med direkte indsprøjtning efter "klystér-metoden". Unægtelig et malende udtryk. Videre hedder det: "Den dag Theodor satte tændingsnøglen i prototypen, slog seismografen ud med 7,8 i Bergen - ingen dårlig start for en som pusler med hjemmeindustri!" Om Il Tempo Gigantes sikkerhedsudstyr berettes det: "Desuden har den en roterende vindmåler samt en blodbank med B Rhesus plus, B Rhesus minus samt et lille skvæt blåt blod, hvis man skulle være så uheldig at støde ind i en baron - eller en anden adelig." Det er morsomt, rasende morsomt.
Bjergkøbing Grand Prix har et farverigt udvalg af bipersoner. Min absolutte favorit er den arabiske oliesheik med navnet Sheik Ben Redik Fy Fazan og hans livvagt Emanuel Desperados.
Filmen er lavet i 1975 af den nu afdøde instruktør Ivo Caprino og er med sine 5,5 millioner solgte biografbilletter alene i Norge med fire millioner indbyggere den største norske filmsucces nogensinde.
Under indspilningen lejede man en stor fabrikshal til kulisserne, som er bygget op af de samme materialer, som man bruger til modeljernbaner. Blandt andet byggede man en komplet racerbane, hvor filmens optagelser fra det afgørende racerløb er optaget med et kørende kamera. Jeg husker endnu fra dengang, jeg så Bjergkøbing første gang i biografen, hvordan det sugede i maven, når Il Tempo Gigante i rasende fart kørte op og ned og rundt i svingene. Og jeg tror, at det er disse medrivende scener, som er med til at gøre filmen populær hos alle børn og barnlige sjæle.
Filmens norske titel er "Flåklypa Grand Prix". For den moderne nordmand er ordet Flåklypa det rene vås, og der er ingen af mine kolleger på Norsk Polarinstitut, som har kunnet give mig en ordentlig forklaring. Ved stædig research på internettet har jeg imidlertid fundet ud af, at flåklypa er et gammelt udtryk, som blev brugt, når man flådede træ på elvene. Hvis træstammerne gik i hårdknude ved en smal passage, så var det en "flåklypa".
Forresten må vi ikke glemme musikken, som er lavet af Bent Fabricius-Bjerre. Hovedtemaet "Norwegian Sunset" er i dag en del af den norske kulturarv - og mange nordmænd tror såmænd, at det er en gammel norsk folkesang. Bent Fabricius har en gang i Cafe Hack i radioen fortalt, hvordan han blev skældt huden fuld af en nordmand, fordi den musikalske dansker dristede sig til at påstå, at han var komponist til melodien.
Jeg har valgt et lille stilfærdigt YouTube-klip fra Bjergkøbing Grand Prix, hvor vi til gengæld kan nyde Bent Fabricius-Bjerres smukke og geniale toner:

Bjergkøbing Grand Prix er gennemført helt ned til den sidste detalje, og så udmærker filmen sig ved at tage seeren alvorligt - den banale folkekomedie-handling til trods. Det er ikke det rene pjat, og der bliver ikke talt ned til os. Derfor tror jeg, at den er blevet en succes - og i mange kredse en rigtig kult-film, som ses igen og igen.

Ha' det
Jesper

1 kommentar:

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Bjergkoebing Grand Prix har en MEGET stor plads i mit hjerte. Mine foraeldre tog os med i biografen, da den foerst gik og vi har snakket om den lige siden. Jeg kan den naesten udenad, til trods for jeg kun har set den et par gange. :)