søndag den 30. september 2007

Nærkontakt med marsvin

I eftermiddags var vi ude at pilke. Det skal vi i øvrigt ikke kommentere nærmere, men efter flere timers febrilsk sejlen rundt efter gode fiskesteder nærmede vi os betænkeligt den hjemlige naust og besluttede lige at prøve en sidste gang.
Vi var inde over en grund lige uden for huset, og der var heller ingen fisk her. Men det havde nu sin forklaring. For vi havde ikke ligget stille mere end et par minutter, før der dukkede et marsvinepar op lige ved siden af jollen. Vi holdt forbindelsen i en halv snes minutter, inden de stak snuden mod Ryø. Jeg har ofte været tæt på store hvaler både i Grønland og ved Lofoten, og jeg har da også set marsvin i atlanten efter store skibe, men det var faktisk første gang, jeg har været i nærkontakt med levende marsvin. Store hvaler eller små hvaler - oplevelsen og dyrenes adfærd er stort set den samme. Det er dybt fascinerende, giver hjertebanken og lykkefølelse. Så har det været en god dag - også selv om fangsten begrænsede sig til en sej på et par kilo og en undermålertorsk. Sidstnævnte endte i øvrigt sine dage i gabet på en svartbag, der snuppede sådan 25 centimeter torsk i en mundfuld for næsen af kollegerne. Der var ikke noget at sige til, at fuglen bagefter svømmede rundt og så lidt punch-drunk ud.
Jeg havde desværre ikke kameraet med på turen, så du må nøjes med en illustration fra www.hvaler.dk.
Og så kan jeg jo lige benytte lejligheden til at fortælle, at marsvin hedder nisa på norsk og niisa på grønlandsk. Ordet er det ene af de tre ord, som nordboperioden (ca. 1000 - 1400) har efterladt i det moderne grønlandske sprog. De to øvrige er:
2. Kuanneq, der betyder kvan.
3. Sava, der betyder får. På norsk hedder får fremdeles saur.
Eftersom 400 års samkvem kun har efterladt tre ord i det grønlandske sprog, må man antage, at forbindelsen mellem nordboerne og grønlænderne kun har været sporadisk, men den diskusission overlader jeg med glæde til ærkæologerne, der bestemt ikke er enige i den sag.
Efter denne etymologiske forelæsning tror jeg, at det er på tide at gå i seng.

Ha' det
Jesper

En tur i svovlpølen

Så har man også prøvet det. Badet i svovlpølen. Nærmere kan man vel ikke komme det indremissionske helvede. Og for at være helt ærlig. Jeg nød det, så nu ser jeg frem til Dommens Dag med stor fortrøstning.

Turen til Island gik godt. På den sidste dag blev der tid til at lege turist og besøge den Blå Lagune. Dette smukke navn dækker over en pøl med 40 grader varmt mælkeagtigt lyseblåt vand, som vælter op fra den islandske undergrund. Det er ren kemi, men har en helbredende virkning på blandt andet psoreasis. Også almindelige normalt-raske kan have glæde af et bad i lagunen. Bunden er dækket af silicium-mudder, der er godt til en rensende ansigtsmaske! Så da jeg steg op af badet følte jeg mig ren og renset som en nyfødt baby. Og varm helt ind i den inderste sorte sjæl.
Ellers må jeg sige, at Vestisland - området mellem Keflavik og Reykjavik ikke er det mest charmerende sted på jorden. Et goldt, fladt landskab af størknet lava. Et enkelt sted langs motorvejen til Keflavik væltede svovldunsterne op af jorden i en sådan grad, at alle i bussen begyndte at kigge mistænktsomt på hinanden, mens næseborene diskret rynkedes.

Klimaet er heller ikke noget at skrive om. Koldt, vådt og blæsende, men jeg oplevede da to eftermiddage med sol.

Selve Reykjavik er en storby af værste slags med popsmarte cafeer og smukke modeller (hende der Bjørk må de have fundet nede i kælderen). Afstandene i byen er så store, at det vil være umuligt at leve uden islændingenes foretrukne transportmiddel - en stor, skinnende ny firhjulstrækker. Prisniveauet er voldsomt, men såmænd ikke værre end i. Folk er generelt flinke, men ligesom i Grønland skal man nu ikke tage det så alvorligt, når de lover noget. Blandt andet lykkedes det mig ikke at formå hotellet til at gøre noget ved det defekte fjernsyn, jeg havde på værelset - men de lovede da hver eneste dag at gøre noget ved det.

Nok om Island. Solen skinner uden for - så jeg vil ud og sætte vintergækker og krokus i græsplænen, så vi har noget at glæde os over til foråret. Dina har netop taget de sidste morgenfruer ind.

Hav en god uge.

Jesper

søndag den 23. september 2007

Familiesammenrend

I dag er det Birgittes fødselsdag, hurra, hurra, hurra. Dagen blev fejret i går med en rigtig gang fætter og kusine-rendsammen. Det var første gang i flere end 20 år, at familien var samlet uden afbud, så det måtte selvfølgelig fejres med et gruppebillede under flagstangen.



I morgen går turen til Island. Det glæder jeg mig til, ligesom jeg vil ønske, at også du vil glæde dig til den kommende uge.

Ha' det


Jesper

P. s. Undskyld billedkvaliteten, men jeg havde desværre ikke adgang til et billedbehandlingsprogram.

P.p.s. Billedet har nu været en tur i PhotoShoppen og tager derfor ikke så meget plads, ligesom det er blevet farvekorrigeret og beskåret. (30. september 2007 - jh)

fredag den 21. september 2007

Dødens triumf

Vi har haft let nattefrost et par gange i den forløbne uge. Det har virkelig sat gang i efteråret. Og jeg må indrømme, at jeg helt havde glemt, hvor fantastisk smukt, der kan være i Norge om efteråret. Det hele eksploderer i en gul, rød, brun farvesymfoni - råddenskabens ouverture - ligpletternes indtogsmarch - dødens triumf og forfaldets festpolonæse...
Men det er der nu ingen grund til at skrive spalte op og spalte ned om. Se selv...
















Og med disse billeder vil jeg så ønske alle et godt efterår. Jeg tager til Danmark i morgen tidlig til min søsters fødselsdag og mandag går turen tjenstligt til Reykjavik, hvor jeg skal være hele ugen.

Ha' det!

Jesper

onsdag den 19. september 2007

Bursdag

I dag er der nede i Oslo en liten gut, som heter Eirik, som har bursdag. Mormor Dina og Jesper vil gerne ønske Eirik til lykke med de seks år.
Vi har fejret begivenheden ved at flage med det norske flag, for det er jo en rigtig norsk lille gut. Men vi har nu også benyttet lejligheden til at indvi det nyanskaffede grønlandske flag, som Elvira har været så venlig at sende til os.
På billedet ser man også begge flag, men da det jo ikke blæser ret meget i Straumsbukta, kommer de ikke rigtig til deres ret.
Tænk sig, da jeg tog billedet, måtte jeg tage mig selv i at stå og ønske lidt blæst. De ord tager jeg skyndsomt i mig igen.
Jeg vender tilbage torsdag eller fredag med en billedreportage fra det norske efterår.
Ha' det, som vi siger på norsk.

Jesper

P.s. Skulle der være nogen, der ikke har fanget det, så betyder bursdag altså fødselsdag på norsk.

søndag den 16. september 2007

Dagens fangst - en torsk og en havørn

Det har været et møgvejr hele weekenden. Egentlig var planen, at vi skulle have været ude at pilke med jollen, men det har altså silet ned i stænger. Derfor er det blevet mere til indendørs sysler. I går lavede jeg marmelade af nogle nektariner, der var ved at være for gamle, og ellers er det mest blevet til hygge foran pejsen med en god bog (Stieg Larsson: Manden der hader kvinder) og en enkelt DVD (Blodsbånd med Wallander i Ystad).

Søndag eftermiddag var der imidlertid en pause i regnen, og så måtte jeg jo lige ned til stranden for at hente aftensmaden. Det var hurtigt gjort - 10 minutters effektivt fiskeri og en torsk på halvandet kilo var hjemme.

Men nu var jeg jo klædt på til at være udendørs, så jeg satte mig ud til havebordet bevæbnet med en kop kaffe og mit kamera. Lykken står den kække bi! Så sandelig om der ikke kom en havørn flyvende, mens jeg sad der og filosoferede over eftermiddagskaffen - noget alle danskere tilsyneladende gør efter Svantes Viser.

Ved et nærmere eftersyn kunne billederne af havørnen nok have været lidt skarpere, men her er i hvert fald beviset for, at vi har havørne i baghaven. Så må jeg i øvrigt til at gå i skarp! træning som fuglefotograf. Den ædle kunst har sikkert noget med tålmodighed at gøre - og det er jo ikke just min stærke side. Noget nemmere er det at fotografere en død torsk på fortrappen mellem Dinas Tagetes - er de forresten ikke flotte?

I skrivende stund kommer Dina op fra stranden med endnu en torsk, så nu er der også lidt til fryseren.

Jo, livet er ikke det værste, man har.

Og hermed vil jeg ønske alle en lykkelig arbejdsuge.


Jesper

Valget blev en fuser

Jeg har egentlig villet skrive en kommentar til det norske kommunalvalg i flere dage, men har lige så stille ventet på en afgørelse her i Tromsø. Imidlertid var valgresultatet her i kommunen så grumset, at den siddende rød-grønne koalision (AP+SV) ikke har flertal. AP (Socialdemokraterne) gik markant frem, mens SV (sådan et fodformet, økologisk, venstresnoet og gulerødsspisende parti a la SF) gik voldsomt tilbage. Situationen blev ikke mere klar, da et af AP's medlemmer helt klart snød vælgerne og to dage efter valget skiftede til SV - en rigtig ulv i fåreklæder. I skrivende stund forhandler AP med SV og RV (En gang kommunistyngel - et rigtig gammeldags, marxistisk-leninistisk valgforbund, som er meget stort her på grund af universitetet) på den ene side og med Venstre (svarer til de radikale) og Kristeligt Folkeparti (forklaring skulle være unødvendig) på den anden side.
I Tromsø blev det altså ikke til det systemskifte, som mange havde troet og håbet på. Både Fremskridtspartiet og Høyre (de konservative) havde fremgang, men ikke så meget, at de kunne vælte AP af pinden som det største parti. Men Fremskridtspartiet er helt klart nummer to med godt 20% af stemmerne.
Det er interessant, at Fremskridtspartiet i hele Nordnorge er enten det største eller næststørste parti. I en enkelt kommune nåede partiet over 50% af stemmerne. Som avisen Nordlys skrev: - Fremskridtspartiet er Nordnorges nye folkeparti. I øvrigt var Fremskridtspartiet det absolut største her i Straumsbukta afstemningskreds med godt 90 stemmer ud af de afgivne stemmer, hvilket svarer til en tredjedel.
Der er ingen tvivl om, at partiets politik med modstand mod det bureaukratiske systemnorge, et krav om en bedre ældreforsorg og mere asfalt på vejene taler til den selvstændige bonde- og fiskerbefolkning, som er træt af, at alle skattekronerne går til infrastrukturprojekter i Syd og socialhjælp til alverdens flygtninge, som "snille" Norge så gerne vil tage sig af. Folk heroppe har også svært ved at se fornuften i at øge CO2 beskatningen i et land, hvor stort set al elektricitet kommer fra vandkraft. Det vil være bedre at bruge nogle ressourcer på at nedsætte CO2 udslippet i for eksempel Kina, mener Fremskridtspartiet snusfornuftigt.
Når alt dette er sagt, skal det for fuldstændighedens skyld med, at selv om mange af disse synspunkter til forveksling ligner synspunkter fra Dansk Folkeparti, så er det norske Fremskridtsparti på grund af den generelle venstresnoning i norsk politik ikke særligt yderligtgående og ligner mere et dansk midterparti. Partiet minder politisk på mange måder mere om de nu hedengangne Centrumdemokrater.
Pudsigt nok har mange norske politikere begået Nyrups gamle fejl og udråbt Fremskridtspartiet til ikke-stuerent. Det må være hårdt for dem, når de i dag sidder og forhandler med fremskridtsfolkene i blandt andet de to største byer, Bergen og Oslo, hvor det i skrivende stund ser ud til at blive en fremskridtsmand, der overtager borgmesterkæden i Bergen.

Jeg vender tilbage, når der en gang sker noget afgørende her i Tromsø.

Jesper

søndag den 9. september 2007

Kommunalvalg i Norge

Som tidligere fortalt, har vi haft besøg af Dinas datter og barnebarn i weekenden.
Efter at have afleveret gæsterne i lufthavnen, kørte vi hjem, og på hjemturen nåede jeg lige forbi Straumsbukta skole for at stemme til det norske kommunalvalg.
Her havde jeg en oplevelse af den slags, som gør livet på landet så vidunderligt. På et par måneder er vi åbenbart blevet så kendte herude, at valghandlingen kunne klares uden legitimation. Dette på trods af at der har kørt en omfattende kampagne i de norske medier for at forklare folk, at man nu - i modsætning til før - vil forlange billedlegitimation af alle, der møder op for at stemme. Men på vores lille afstemningssted ville det nu nok blive mødt med forbløffelse, hvis de tilforordnede, der jo er lokale, var begyndt at forlange billedlegitimation af naboerne. Det er sådan en bestemmelse, som bureaukrater i Oslo, København eller Bruxelles finder på, fordi de slet ikke kender livet ude i de små samfund, hvor man faktisk kommer hinanden ved.
Det minder mig om den nye regel i Danmark, hvor postkontorerne skal forlange legimitation med billede af alle, der betaler. Jeg har hørt, at en mand, der har boet hele sit liv i Farsø, blev så forbløffet over kravet, at han fluks strøg hjem og hentede sit bryllupsbillede. Det ene billede kan vel være lige så godt som det andet.
Derfor vil jeg heller ikke vise et billede af et afstemningssted, men til gengæld et par rensdyr vi mødte i formiddags lige efter Eide på vej til Sommerøy.
Jeg vender tilbage med nyt om valget, når det slutter i morgen aften. Men spændende bliver det, for i følge meningsmålingerne ser det ud til, at magthaverne og bureaukraterne i Tromsø (og i Oslo med for den sags skyld) vil få et ordentlig drag over nakken.

Ha' et godt valg, selv om du måske synes, at du ikke har noget valg.

Jesper

Tre generationer samlet

Weekenden er såmænd gået med familiebesøg. Dinas datter Annika og barnebarnet Eirik har været på besøg. De kommer fra Oslo, og de benyttede lejligheden til en rigtig tur på landet.
Selv om Annika er født i Nuuk, og i øvrigt har boet i Norge i 30 år, så var det første gang, hun var så langt mod nord. Det gav os selvfølgelig anledning til et par gode køreture, hvor vi fremviste al det smukke Nordnorge har at byde på. Vi var blandt andet på slentretur i Tromsø city lørdag formiddag, og søndag kørte vi den helt usandsynligt smukke tur til Sommerøy.
Vejret var ægte nordnorsk. Strålende solskin lørdag og silende regn og rusk søndag. Men det forhindrede nu ikke rensdyrene i at være ude - så Annika fik nogle gode billeder med hjem til storbyen.
Besøget var skyld i, at vi desværre ikke kunne deltage i weekendens kartoffelhøst, men vores husværter Britt og Leif-Inge har klaret det, så der nu kun er en række med asparges-kartofler tilbage, og som først skal høstes lidt senere.
På billedet ser vi de tre generationer af Brønlund krybe i læ for regnen under vores morgenaltan.

Hav en god kommende arbejdsuge - helst uden for meget bøvl.

Jesper

torsdag den 6. september 2007

Norsk humor

Nordmænd er absolut ikke uden humor, selv om vi ofte tror det modsatte. Det fremgår af det seneste nummer af Svalbardposten, som har et interview med biologen Pål Prestrud. Han er ekspert i blandt andet polarræven. Han fortæller blandt mange andre ting om sit første møde med en af de barske fangstmænd fra Svalbard. Her blev han mødt med følgende replik:

"E' dokker ræveforsker? Det må være det motsatte av gynekolog!"

Jeg har valgt at lade replikken stå på norsk, da den ikke rigtig lader sig oversætte til dansk, men mon ikke de fleste alligevel fanger pointen?
Ha' en fin dag.

Jesper

søndag den 2. september 2007

Høstfest

I går aftes var vi til høstfest i Ungdomsforeningen Vårsol. En sælsom oplevelse al den stund, at der var rabat til pensionister. Men det viste sig, at den såkaldte ungdomsforening faktisk har 90 år på bagen og er den lokale selskabelige forening.

I sin tid blev Ungdomslaget Vårsol stiftet i protest mod den pietistiske og menneske- og livsforagtende norske afholdsbevægelse, som ville forhindre ungdommen i at danse og drikke. Foreningens første aktivitet var da også etableringen af en danseestrade oppe i skoven. I dag driver foreningen det lokale forsamlingshus, som ligger i nærheden af Tisnes cirka 9 km fra her, hvor vi bor.

Det siger sig selv, at en fest i en forening med den baggrund er en god fest. Vi blev godt modtaget af de lokale. Maden var i særklasse fra den lokale fiskefabrik. Der var alt godt fra havet. Hummer, rejer, røget ål, cognacgravet laks, varmrøget ørred, you name it. Og så en lokal tradition, som nok kan få os lavlandsdanskere til at måbe. Der var dækket op med cognacglas til kaffen, men man kunne ikke købe noget til at hælde deri. Det var nu ikke noget stort problem, da det viste sig, at stort set alle mænd havde en lommelærke med cognac i inderlommen. Så lærte man også det.

Jeg har ingen billeder fra festen, så her en aftenstemning fra Straumsbukta. Retningen er stik nord.

Med venlig hilsen

Jesper

lørdag den 1. september 2007

Velkommen indenfor

Ja, så er det altså sket - jeg er også blevet blogger. En lidet charmerende titel som mest af alt leder tankerne hen på en b(ørne)lokker.

Jeg har ikke de store planer for bloggen. Måske vil jeg bruge lidt tid på at fortælle om nogle af de sælsomme ting, der sker i det norske samfund - måske vil jeg vise nogle billeder her fra Straumsbukta uden for Tromsø, hvor jeg har realiseret drømmen om det lille hus på landet. I morges stod der for eksempel to fiskehejrer nede i haven. Desværre har jeg endnu ikke fået pakket min telelinse ud, selv om det efterhånden er tre måneder siden, vi flyttede herud.

Kun tiden vil vise, hvad det her bloggeri kan føre til. Her er i hvert fald et billede af det lille hus i Straumsbukta. Tak fordi jeg måtte komme ind i din stue.
Med venlig hilsen
Jesper